lørdag, december 21, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master Masterbox TD500 Mesh V2

Test: Cooler Master Masterbox TD500 Mesh V2

En af Cooler Masters mest populære designs har fået en refresh på designet for at passe bedre til samtiden. Vi har set nærmere på kabinettet for at bringe dig denne tekst.

Hvad er der i æsken?

TD500 Mesh V2 er et kabinet, så der er ingen grund til at gøre meget ud af en kasse, som fylder en hel del. Da er jeg større fan af det som Cooler Master gør ved at lade æsken være i pap, hvilket nok er bedre for miljøet end en masse flotte farver eller hvad ved jeg.

Indholdet består af en masse flamingo, som måske ikke er så miljøvenligt, men hvor jeg tror man som forbruger vil sætte pris på at kabinettet kommer helskindet gennem posten og hjem. Derudover er der dog en plastikpose omkring selve kabinettet, som man måske godt kunne spare væk. Først efter dette lag får du fat i en lille manual, kabinettet og før du åbner kabinettet op intet andet. Når du så får adgang til kabinettets indmad finder du diverse tilbehør til montering, men vigtigst af alt så er der en lille æske i, hvor Cooler Master har gemt deres senest juvel, GEM (phun intended på engelsk).

Bemærk i øvrigt at GEM kun medfølger vores testeksemplar og er noget, der ellers skal købes ved siden af. Læs længere nede, hvorfor den ville være det hele værd dog.

Specifikationer

  • Farve: Sort (fås også i hvid)
  • Materialer: Stål, Mesh, Plastik og hærdet glas (sidepanel)
  • Dimensioner: 499 x 210 x 500 mm (L x B x H)
  • Bundkort support: Mini ITX, Micro ATX, ATX, SSI CEB, E-ATX, (up to 12″ x 10.7″ motherboards, may impact cable management feature)
  • Udvidelser: 7
  • 3.5″: 2
  • 2.5″: 3
  • I/O front: USB-C, 2 x USB-A, 1 x 3.5 mm audio
  • Blæsere: 3x 120mm CF120 ARGB
  • Radiator support top: 120mm, 140mm, 240mm, 280mm, 360mm
  • Radiator support front: 120mm, 140mm, 240mm, 280mm, 360mm
  • Radiator support bag: 120mm
  • Blæser support top: 3 x 120mm, 2 x 140mm
  • Blæser support front: 3 x 120mm, 2 x 140mm
  • Blæser support bag: 1 x 120mm
  • GPU plads: 410mm
  • Støv filtre: front, top og bund
  • Garanti: 2 år

Design

Ud af boksen er TD500 Mesh V2 i sit sorte design ret simpelt, men samtidigt råt. Der er nogle kantede detaljer, såsom at de tre blæsere på fronten er indsluset af frontens cover. Bag coveret kan man se at blæserne er hvide og det er der naturligvis en årsag til, hvilket vi kommer nærmere ind på senere. Det er dog samtidigt dét der gør at dette kabinet føles en smule ufærdigt designmæssigt, idet fronten er så meget mere detaljeret end resten af designet.

Hvis du går op i detaljen, så vil du ligge mærke til at denne nye TD500 Mesh V2 er en smule højere og længere end sin forgænger, men er til gengæld også en anelse smallere. Den markedsføres som værende 50L, hvilket er ok standard for denne størrelse kabinet.

Udover størrelsen er forskellen dog at vi nu har en USB-C port på frontens top, hvor du også har to USB-A porte, tænd/sluk knappen, 3.5mm jackstik og RGB-knappen. Tænd og sluk knappen er i øvrigt Cooler Master logoet, som du igen møder lidt længere nede på fronten. Her elsker jeg simpelthen detaljen med at logoet ligger lige midt på blæseren bagved.

Toppen på TD500 Mesh V2 kan nu i øvrigt åbnes op så du har nemmere ved at installere dit nye setup. Generelt set, som det fremgår af billederne forhåbentligt, så er TD500 Mesh V2 relativt nem at arbejde med trods en kompakt størrelse. Der findes endnu mindre kabinetter, bevares, men sammenlignet med min Full Size MasterCase Pro 6, som bare giver mere plads generelt set.

Cooler Master har udstyret TD500 Mesh V2 med støvfiltre i både top, bund og front. Disse er aftagelige og dermed nemme at vedligeholde, hvilket du i øvrigt burde gøre for at sikre dig optimal ydelse på din PC. Mere støv betyder at udstyret bliver varmere, hvilket kan betyde dårligere performance og i værste fald degradering af dine komponenters levetid.

Bagfra er Cooler Master MasterBox TD500 Mesh V2 mindst inspirerende. Det er dog oftest den del af kabinettet, som man ikke ser i dagligdagen, så det gør ikke så meget. Resten af designet synes jeg egentlig er ret flot. Det ser ærligt talt ikke ud af særlig meget og det er glaspenelet i siden, der trækker selve indtrykket op for mit vedkommende. Derimod når man kommer tættere på, så ser man at der er tale om et kabinet af høj kvalitet og der er ikke fejl at se i konstruktionen. Trods den relativt kompakte størrelse og ikke så høje vægt, så føles kabinettet ret robust bygget.

Som noget nyt kan du i øvrigt vælge, hvorvidt du vil fremvise din strømforsyning eller ej. Det kan være relevant for dem, der kører med noget særligt eller der sågar har RGB i selve strømforsyningen.

Blæserne som TD500 Mesh V2 er udstyret med er i øvrigt med RGB-belysning, så når der kommer strøm til er kabinettet ekstra flot. Det giver en slags fordybende effekt på Mesh-designet på fronten, idet blæserne og dermed lyset ikke er direkte op ad Mesh materialet. Af forunderlige årsager har jeg ikke taget billeder mens der var sat strøm til controlleren, men disse kan forhåbentlig ses på billederne fra producenten.

Lækker lille detalje med at skruerne ikke falder ud når man har skruet dem af

Det hvide design på blæserne, formoder jeg, er årsagen til at RGB-effekten er så lysende og fed, som den er. Der er nemlig rigeligt med lys i både kabinet og fronten, men uden at det generer øjnene.

I vores testboks, så var der som allerede nævnt også en Cooler Master GEM, som i virkeligheden er et stykke tilbehør. Du kan vælge at bruge GEM med dit kabinet eller med andre overflader, men det er i virkeligheden en holder med magnet. Den vejer dog meget mere end man forventer når man ser den. Det skyldes at den er ret robust og så er magneterne i den ret kraftige. Jeg formåede i hvert fald at nive mig selv adskillige gange når jeg skulle håndtere den.

Du kan montere Cooler Master GEM med magneterne ved at omslutte den omkring en overflade, som ikke er magnetisk eller også kan du sætte den direkte på en magnetisk overflade. Hvis du passer på med at magneten ikke kommer for tæt på de elektriske dele og især dine harddiske, så kan du montere GEM på glasset af dit kabinet og så hænge dit headset direkte på computeren. Det holder fint og falder ikke ned. Jeg testede sågar overflader, som var tykkere end de anbefalede og det virkede til mindre tunge objekter.

Hvis du i øvrigt er interesseret i en anden anmeldelse fra serien, så kan du læse om TD500L ved at klikke her.

Funktionalitet

Reelt set er der jo ikke så meget funktionalitet over et kabinet. Det er en skal til alt dit udstyr, som du skal sætte i og det er her at dens “funktion” kommer til sin ret for enten er kabinettet nemt at sætte dine enheder ind i eller også er den ikke.

Derudover så kigger du også på funktionsmæssigt, hvor nemt det er at bygge pænt for hvis du køber et kabinet med et glaspanel, så er det enten fordi du kan få det billigt eller også fordi du gerne vil vise dit setup frem.

Med TD500 Mesh V2 synes jeg at der rammes godt på begge punkter. Det virker som om Cooler Master har haft brugeren i tankerne, selvom de naturligvis også skal gøre kabinettet så billigt som muligt. Det nemmeste i verden ville være at tænke på at designe et smart kabinet, som er vildt nemt at bygge ind i, men de færreste ville ofre de penge en sådan konstruktion ville koste. Der mener jeg at TD500 Mesh V2 rammer ret fint og der er rigelig luft omkring indtag og stålrammen, så du nemt kan sætte dine ting sammen og ind.

Derudover fortsætter Cooler Master med deres gummiflapper, som du kan føre kablerne igennem og dermed gemme dem på “bagsiden”, som ikke er gennemsigtig. Der er også med 41 cm clearance plads til de fleste grafikkort for nu, så du burde heller ikke dér være udfordret.

Som nævnt fås TD500 Mesh V2 også i hvid

Pladsen inde i selve kabinettet virker ikke til at være trang og derfor kan man forvente et godt airflow, såfremt man ellers installerer det øvrige udstyr korrekt og eventuelt med en fane bagtil for at trække luften igennem kabinettet når komponenterne er sat ind.

Støvfiltrene virker som en mindre detalje, men de er altså ret essentielle for at du kan holde dit rig kørende i længere tid uden den store rengøring er nødvendig. Støvfilteret i toppen er i øvrigt sat sammen med magnet, så det er ret nemt at gøre rent. I bunden trækkes det ud på en plastikbakke, og burde altså også være ret lige til.

Konklusion

Alt i alt er TD500 Mesh V2 ikke den store og revolutionerende forandring i forhold til sin forgænger. Der er tale om små, men ikke ubetydelige tilpasninger og de bevirker at TD500 Mesh V2 er et ganske fint bud på et nemt, budgetvenligt og dog stadig flot kabinet. Den har sine små tweaks, hvor jeg eksempelvis ikke synes designet kan løbe fra at det føles som om nogle områder er mere veludførte end andre, men sumarum er at der efter min mening er tale om et ganske fint kabinet til prisen.

Positivt

  • Solidt bygget
  • Masser af plads
  • Nem at håndtere
  • Pænt design med ok kabelføringsmuligheder

Negativt

  • Føles enkelte steder som mere budget end andre
  • Kommer ikke med den store tilbehørspakke

Pris og tilgængelighed

Set til 950,-

Køb Cooler Master Masterbox TD500 Mesh V2

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

En af Cooler Masters mest populære designs har fået en refresh på designet for at passe bedre til samtiden. Vi har set nærmere på kabinettet for at bringe dig denne tekst. Hvad er der i æsken? TD500 Mesh V2 er et kabinet, så der er ingen...Test: Cooler Master Masterbox TD500 Mesh V2