søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master MasterAir MA610P CPU køler

Test: Cooler Master MasterAir MA610P CPU køler

Vejen til et godt helbred går oftest gennem maven på folk, men i særdeleshed også et sundt sind og hvis man som den gamle kliché skal sammenligne en computers CPU, som værende dens hjerne, så er vejen til en sund PC bestemt også en kølig og stabil processor. Derfor er det ikke underligt at mange opgraderer deres køling til noget bedre end det deres maskine måske er født med standard eller dét som processoren er leveret med. Det giver både en bedre levetid, men også mulighed for eventuel bedre ydelse. Større køling betyder dog også ofte mere støj, men i denne omgang ser vi nærmere på en CPU-køler, der angiveligt skulle ramme rigtigt på alle punkter og gennem luft levere både køling, mindre støj og et fedt design til ens nye build. Se med når vi går i dybden med Cooler Master MasterAir MA610P.

Hvad er der i æsken?

Æsken til MasterAir MA610P er høj og det har noget at gøre med at det er selve køleren i den grad også, så man skal helst have et højt nok kabinet, den kan monteres i, da den fra top til bund er næsten 17 cm. Foruden køleren med de påmonterede to faner, så finder man i æsken også beslag til montering på de forskellige CPU sockets, RGB-controller med dertilhørende kabler og en manual.

Specifikationer

  • Understøttet socket: Intel LGA 2066 / 2011-v3 / 2011 / 1151 / 1150 / 1155 / 1156 / 1366 / 775 socket | AMD® AM4 /AM3+ / AM3 / AM2+ / AM2 / FM2+ / FM2 / FM1 socket
  • Dimensioner: 122,3 x 112,8 x 166,5 mm
  • Kølers dimensioner: 116 x 60 x 158 mm
  • Køler materiale: 6 kølerør aluminium
  • Kølervægt: 616 gram
  • Kølerør dimensioner: Ø6 mm
  • Blæser dimensioner 120 x 120 x 25 mm
  • Blæser hastigheder 600-1.800 RPM
  • Blæser luftgennemstrøm: 53,38 CFM (max)
  • Blæser lufttryk: 1,65 mm H2O (max)
  • Blæser levetid: 40.000 timer (MTTF)
  • Blæser støjniveau: 35 dBA (max)

Design

Egentlig er det ikke fordi at en køler som MasterAir MA610P er det mest sexede produkt da dens opgave “bare” er at køle en anden og mere vigtig komponent ned så denne ikke overopheder. Lidt ligesom man i nogle film ser smukke damer vifte med et palmeblad ad en farao eller anden kongelig. Forskellen er bare at den kongelige nok ville dø en meget hurtig død, hvis ikke det var for kølere (eller BSOD).

Cooler Master formår dog alligevel at gøre MasterAir MA610P til ret attraktiv og bestemt noget, der kan showcases i ens build og gøres synligt.

Hvis man ikke er typpen, der ønsker at ens build skal lyse og være iøjefaldende, så er MasterAir MA610P måske ikke den rette vej at gå for selvom man kan slukke for RGB-funktionaliteten, så er den efter min mening en ret væsentlig del af hele designet. Uden lys ser MasterAir MA610P ganske rå og futuristisk ud, der er slet ikke noget dér, men lyset spicer det lige en anelse ekstra op.

Kølerens rør er lavet således at de bukker under selve “radiatoren” i bunden og ved hjælp af Continuos Direct Contact 2.0 teknologien sørger for 45% mere kontakt med processoren, hvilket er med til at fjerne mere varme fra komponenten. Hvad man dog sammenligner de 45% mere dækning med er jeg en smule i tvivl om.

MasterAir MA610P består af adskillige dele, men basalt set er det en køler med to faner i siderne monteret på. Disse faner, samt toppen af “kabinettet” til køleren er udstyret med RGB-belysning, som så kobles til den RGB-controller man kan slutte til den og justere belysningen med. Fjernbetjeningen er med tre knapper og seks foruddefinerede effekter, forskellige farver og lysstyrke.

Funktionalitet

Den ultimative performance når det kommer til køling får man efter sigende af et vandkølet system, men ofte er disse løsninger dyrere end luftkøling, især hvis man ønsker de samme features med og ud over dette er der folk, der ikke synes væske og elektronik nødvendigvis er en så god blanding.

Montering

Hvis man har prøvet at montere en CPU-køler før så er der ingen særlige hensyn at tage med MasterAir MA610P. Den har ganske vist lidt mere man skal slutte til, da man kan justere lyset med RGB, men ellers er det temmelig lige til og gennem instruktionsmanualen er der også illustreret, hvad man skal gøre for at montere på de forskellige sockets. Ganske lige til egentlig.

Hvis man dog har med et lille kabinet at gøre så vil det også give lidt udfordringer med montering af denne køler, idet dens faner skal være afmonterede når man skruer den fast til bundkortet og så skal de påsættes igen efterfølgende, hvilket ikke er helt nemt, hvis ikke man har plads nok.

Ydelse

Princippet bag de to faner, der er monteret omkring køleren er at den ene blæser er bygget til at trække luft ind, hvor den anden skubber den væk. Dermed er tanken at man trækker kold luft ind til køleren og blæser varm luft ud igen.

I praksis ser man ikke andet end to blæsere, der arbejder kontinuerligt og blot spinner rundt, så derfor satte vi naturligvis denne blæser ind i en maskine, hvor vi på forhånd havde testet dens ydelse med en ganske basal køler, der følger med en Intel CPU.

For at teste performance testede vi på en maskine med Core i5-4440 og udgangspunktet var med standard-køleren fra intel. Til testen brugte vi temperaturer mens vi var i skrivebordet (idle), forskellige spil og til sidst smed vi Prime95 på for at stresse CPU og opnå en høj temperatur
Prime95 og HWiNFO

Idle standard 49 grader
Gmae standard 64 grader
Prime95 standard 99 grader

Idle MasterAir MA610P 30 grader
Game MasterAir MA610P 42 grader
Benchmark MasterAir MA610P 54 grader

Støj

Med to blæsere kommer man ikke udenom at der kommer en smule støj fra en køler, men det var meget sjældent at jeg fik presset MasterAir MA610P ud til at skulle køre på fulde omdrejninger, så det var sjældent at vi var oppe i de maksimale 35 decibel af støjniveau. Ikke at jeg har et måleapparat jeg kan teste efter med, men sad jeg og arbejde uden høretelefoner på hørte jeg sjældent noget til MasterAir MA610P og det var først når jeg startede spil op at den begynde at melde sig. Intet alarmerende og ganske tilfredsstillende lydniveau. Det afhænger naturligvis af hvad man ellers er vant til og bestemt lød den af mere end jeg er vant til fra et vandkølet system.

Konklusion

Med MasterAir MA610P har CoolerMaster efter min mening ramt et sweetspot i hvert fald for mit eget vedkommende, idet der er tale om en luftkølet CPU-køler jeg sagtens kunne forelske mig i. Det skyldes at jeg stadigvæk i mit sind er en ung knægt, der godt kan lide når man kan se ind i et godt rig og tingene bare oser af kvalitetskomponenter. Denne CPU-køler har et rigtig fint, men subtilt, design, hvor man har mulighed for at lade den lyse op i alle regnbuens farver (om end styring af denne virker bedst, hvis ens bundkort understøtter RGB-controlleren og man slipper for den medfølgende controller). På toppen af dette så er ydelsen noget man vil kunne leve med og støjniveauet helt fint. Prismæssigt gør det dog at den udgør en vis procentdel af ethvert build, men så ved man også at ens CPU har det godt.

[checklist]

  • RGB-lys
  • Nem installation
  • Støjniveau

[/checklist]
[badlist]

  • RGB-controller (som gemmer sig i kabinettet)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 499,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vejen til et godt helbred går oftest gennem maven på folk, men i særdeleshed også et sundt sind og hvis man som den gamle kliché skal sammenligne en computers CPU, som værende dens hjerne, så er vejen til en sund PC bestemt også en...Test: Cooler Master MasterAir MA610P CPU køler