søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master Air MA410M køler

Test: Cooler Master Air MA410M køler

Køling af komponenterne inde i din computer er et nødvendigt onde, men det kan også gøres pænt, hvilket blæseren fra Cooler Master er et bevis på I og med at den blander funktion med RGB lys og lader dig kaste lys over dit build. Læs med i vores test af den her.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Cooler Master MA410M gemmer på selve blæseren, alt til montering på nedenstående sockets, kølepasta, RGB controller og en beskeden instruktion foldet sammen, som vi så ofte ser det fra producenten.

Specifikationer

  • CPU Socket understøttelse: LGA2066, LGA2011-v3, LGA2011, LGA1151, LGA1155, LGA1150, LGA1156, LGA1366, AM4, AM3+, AM3, AM2+, FM2+, FM2, FM1
  • Dimensioner (L X B X H): 111.8 x 130.9 x 165.1 mm / 4.4 x 5.1 x 6.5 tommer
  • Heat sink (varmeafleder) materiale: CDC 2.0, Aluminium
  • Heat sink vægt: 820g / 1.8lb
  • Varmerør: 4 stk. á 6mm
  • Blæser dimensioner (L X B X H): 120 x 120 x 25 mm / 4.7 x 4.7 x 1 tommer
  • Blæser hastighed: 600-1800 RPM ± 10%
  • Luftstrøm: 53.38 CFM (Max)
  • Lufttryk: 1.65 mmH2O (Max)
  • Forbindelse: 4-Pin (PWM)
  • Voltage: 12V DC
  • Strøm: 0.3 A
  • Strømforbrug: 3.6 W

Design og funktionalitet

Selvom det primære formål med en køler er at sikre dit hardware, så det ikke brænder sammen, så er det i dag nærmest mindst ligeså vigtigt, hvor godt det pynter på det build man har brug både tid og penge på at sætte op. Cooler Master er en del af byggernes historik og har været det siden mine barnsben af i hvert fald og om nogen ved de, hvad der skal til for at lave et lækkert build.

Cooler Master MA410M er på den side ingen undtagelse. Designmæssigt har den foruden RGB funktionalitet også et massivt look, som får den til at skille sig ud inde i kabinettet. Det forudsætter dog at man har plads til den for selve varmeaflederen, varmerørene og de to blæsere er trods alt noget der fylder. På toppen har man også lidt detaljer og de fire knopper på hver side ligner nærmest at man kan smide noget lego på, men desværre er det lidt forskudt til at det kan lade sig gøre.

I midten har man også et hexa-logo, som er Cooler Masters varemærke og det kan lyse op i farve ligesåvel som selve blæserne kan. Hvis man har et bundkort som understøtter RGB er man heldig for tilslutningen kræver på den måde ikke den medfølgende controller, men den gør tingene noget mere enkelt for dem med et ældre rig eller uden RGB i bundkortet.

Går man med livrem og seler kan man i øvrigt bruge forbindelsen til at lade MA410M lyse i henhold til temperaturen på CPU, hvilket gør at man hurtigt kan spotte om der er noget man bør være opmærksom på. Ellers er effekterne forudindstillede på controlleren. Masterair MA410M understøtter de fleste kendte brands når det kommer til RGB via bundkortets egen software, men man kan også bruge Cooler MasterPlus+ om man vil.

I MA410M sættet fra Cooler Master er det altså ikke blæserne, som lyser, men det bagvedliggende, som lyser igennem og får det til at fremstå sådan. Ikke desto mindre er effekten rigtig flot og så kan man indstille den efter eget ønske nærmest.

Montering

Grundet sin størrelse er Cooler Master MA410M dog både god og skidt på samme tid. Vi tager først risen og den går på at MA410M er ret røv at montere i et build. Hvis man bygger ind på sit motherboard før man smider det i kabinettet kan man spare noget tid og frustration, men ellers er det altså ikke særlig praktisk. For det første skal man fjerne blæserne for at komme til at kunne montere den på sin CPU og dernæst skal man have en skruetrækker, der er lille nok til at kunne komme til skruerne når man skal montere blæserne på igen. Helt generelt ret frustrerende at montere, men positivt set kan man så rotere blæsernes kabler så de passer med bundkortet når man nu alligevel har haft taget dem af.

RGB lys

Rosen for størrelsen kommer så når man har monteret det i sit build og dér ser denne køler bare ret smuk ud. Det skal dog siges at man skal have et ordentligt størrelse kabinet for at kabinettet kan bære det da det ellers ville se ud som klovnesko, der er for store i forhold til resten. Uanset hvad, skal man sikre sig at man har plads til sine resterende komponenter efter at MA410M bliver sat på plads.

I vores tilfælde testede vi Cooler Master MA410M med ASUS AURA software og selve controlleren, der følger med køleren og det virkede umiddelbart problemfrit. Det var nu mere AURA, der drillede et par gange, men det har jeg fanget den i nogle gange og også med andet end Cooler Master udstyr.

Ydelse

De to faner på MA410M sørger for en push-pull effekt omkring køleelement og -rør, samtidigt med at kontaktfladen på processoren ligeledes er optimeret.

I denne omgang testede vi med et Ryzen 1700X build, som jeg fik følgende resultater ud af.

Basic køler:

  • Idle/surf: 48 grader
  • Spil: 65 grader

Cooler Master Masterair MA410M:

  • Idle/surf:41 grader
  • Spil: 58 grader

Man oplever altså et fint fald på tværs af brug og det er vel at mærke det vigtigste. Om man vil opleve mulighed for bedre overclocking er lidt uvist da det afhænger af hele ens eget system, men der er i al fald plads til mere end med en almindelig køler.

Støjniveau

Cooler Master MA410M formår med sine to 120mm blæsere at være blandt de mindre støjsvage kølere jeg har haft fingrene i. I hvert fald, hvis man tænker i nyere tid og de to blæsere er bare en væsentlig forandring i forhold til især et væskekølet system, men også i forhold til andre kølere af samme type. Det er lidt ærgerligt at en flot køler som denne trækker lidt minuspoint på støjen, men til gengæld er ydelsen acceptabel, så det kan man måske leve med. Det vil jeg dog ikke være dommeren af da det er forskellige grænser vi hver især har.

Konklusion

Der er i virkeligheden meget lidt at sætte fingeren på når det kommer til Cooler Master Masterair MA410M, som efter at man har kæmpet lidt med at montere grundet nogle u-praktikaliteter, performer ganske glimrende samtidigt med at den ser ret så flot ud. Dens blæsere sørger for en masse køling, mens RGB lyset sørger for at det hele ser ret godt ud mens det sker om end man kunne ønske sig de var lidt mere stille. Hvis den smule støj de skaber er prisen for designet og ydelsen, så tror jeg godt de fleste vil kunne leve med det for MA410M er en ganske fornuftig køler til prisen.

Positivt

  • Flot RGB effekt
  • Nem at styre
  • God køling

Negativt

  • Mareridt at montere
  • Støjniveau

Pris og tilgængelighed

Set til 452,-

Køb Cooler Master Masterair MA410M

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Køling af komponenterne inde i din computer er et nødvendigt onde, men det kan også gøres pænt, hvilket blæseren fra Cooler Master er et bevis på I og med at den blander funktion med RGB lys og lader dig kaste lys over dit build....Test: Cooler Master Air MA410M køler