torsdag, november 21, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Bosch MES4010 Saftcentrifuge

Test: Bosch MES4010 Saftcentrifuge

Det er sundt at spise mange rå grøntsager og frugter, men hvis man bliver lidt træt af at spise gulerødder og æbler, så kan man erstatte nogle af dem med friskpresset juice. For at få juice ud af de gode grøntsager og frugter kan man bruge en saftcentrifuge. Vi skal her se nærmere på Bosch MES4010 Saftcentrifugen.

Hvad er der i kassen

Kassen er præget af et billede af Bosch MES4010 Saftcentrifugen, og i den finder vi saftcentrifugen med tilhørende kande og en brugsvejledning.

bosch_mes4010_4664

bosch_mes4010_4665

 

Design og funktionalitet

Hvis man som jeg ikke har haft en saftcentrifuge før, så er det måske ikke så tydeligt hvordan den virker. Men det er faktisk ret enkelt når ser den i brug. Man kommer frugt eller grøntsager ned i det store påfyldningsrør, så rammer de en kniv/rivejern der drejer meget hurtigt rundt og som river frugten i meget små stykker. De små stykker bliver så slynget ud i en si og juicen løber igennem, mens det ret tørre frugtkød bliver slynget ud af sien igen. Bosch MES4010 Saftcentrifugen er en kraftig enhed på 1200 watt. Den har 3 hastigheder, de laveste bruges til de blødeste frugter, og de højeste til de hårde grøntsager. Man vælger hastighed med en drejeknap på siden af Bosch MES4010 Saftcentrifugen.

bosch_mes4010_4669

Påfyldningsrøret er stort (84 mm i diameter) så man kan få de fleste frugter og grøntsager derned uden at skulle dele dem op.

bosch_mes4010_4671

Når man så trykker grøntsagerne ned med stopperen, så rammer de en keramisk kniv der er utrolig hård og har en masse små pigge der river selv de hårdeste grøntsager i stykker.

bosch_mes4010_4676

Det sender så den findelte grøntsag ud i sien der sidder omkring kniven og som også drejer hurtigt rundt.

bosch_mes4010_4674

Saften bliver samlet op under sien og ledt ud til afløbsrøret og ned i den medfølgende kande. Ved afløbsrøret sidder der et lille håndtag der kan lukke for røret, så det ikke drypper når man fjerner kanden.

bosch_mes4010_4672

Kanden har en kant ved hældetuden der holder det meste skum væk når man hælder sin juice fra kanden. Det virker faktisk meget godt hvis man lige lader juicen stå et par minutter inden man hælder op.

bosch_mes4010_4670

Den tørre rest fra frugterne eller grøntsager bliver kastet rundt inden i maskinen, og langt det meste ender i beholderen på bagsiden af maskinen. Her kan kan så nemt smide det ud, eller bruge det i f.eks. hjemmebagt brød eller andet.

bosch_mes4010_4677

Når man juicer frugt eller grøntsager, så bliver indersiden af Bosch MES4010 Saftcentrifugen dækket af det tørre frugtkød, så rengøringen kan godt være lidt overvældende. Heldigvis kan alle de dele der kommer i kontakt med grøntsagerne nemt løftes fri af motorenheden og gøres rent.

bosch_mes4010_4679

Delene kan endvidere tåle opvaskemaskine, så efter en hurtig skylning under vandhanen for at fjerne de værste rester, så er det bare i opvaskeren med dem, og så er det klaret. Det er klart et plus, for rengøringen er det største arbejde når man juicer.

Konklusion

Jeg har nu brugt Bosch MES4010 Saftcentrifugen i en uges tid, og har juicet mange forskellige ting. Og den har gjort det glimerende! Man skal holde godt ved stopperen, og trykke grøntsagerne langsomt ned i sien, så giver den en god mængde juice af langt de fleste frugter og grøntsager. Jeg har f.eks. presset en god juice af æble, citron (med skal) og ingefær, samt en vitaminbombe med rødbede, gulerod, pære, citron og lidt ingefær.

bosch_mes4010_4696bosch_mes4010_4695

Bosch MES4010 Saftcentrifuge er en god saftcentrifuge, men andet var heller ikke forventet når man nu er oppe i den høje prisklasse. Den er lavet i robuste materialer, og står sikkert fast på sine gummifødder.

Et glas frisk juice båder smager godt, og er fyldt med vitaminer, og med Bosch MES4010 er det faktisk ret nemt at få noget lækkert i glasset.

Pris og tilgængelighed

Vejl. pris 2.299,-

Er dog set til 1.199,-

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er sundt at spise mange rå grøntsager og frugter, men hvis man bliver lidt træt af at spise gulerødder og æbler, så kan man erstatte nogle af dem med friskpresset juice. For at få juice ud af de gode grøntsager og frugter kan...Test: Bosch MES4010 Saftcentrifuge