søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserHovedtelefonerTest: Blue Mo-Fi hovedtelefoner med forstærker

Test: Blue Mo-Fi hovedtelefoner med forstærker

Vi har tidligere her på sitet set og fået bekræftet at Blue microphone sagtens kan gå den anden vej og lave enheder der afgiver lyd i stedet for kun at optage den ved vores test af deres Lola hovedtelefoner. Nu er turen kommet til Blue Mo-Fi hovedtelefonerne, som ved første øjekast faktisk minder meget om de tidligere testede Lola, men der er en lille, dog ikke uvæsentlig, krølle på det hele og det drejer sig om at Blue Mo-Fi er et sæt aktive hovedtelefoner med indbygget genopladeligt batteri og forstærker. Denne funktionalitets effekt kan du læse med om her.

Hvad er der i æsken?

Som tidligere er der gjort en smule ud af selve indpakningen af Blue Mo-Fi, som leveres i en æske, hvor det ser ud som om den ikke er helt lukket, men det er altså ikke meningen at den skal være helt symmetrisk kubeformet. Det betyder at der ud af selve udpakningsprocessen (daglig tale unboxing) er gjort lidt ekstra. Man løfter det øverste lag og finder herunder selve hovedtelefonerne, uden dertilhørende kabler, da disse findes under den base, som holder på hovedtelefonerne. Herunder finder man foruden et almindeligt jackstick kabel med indbygget mikrofon også et tre meter langt jackkabel uden mikrofon, mikro-USB ladekabel, adapter til 1/4″ jack og en bæretaske til opbevaring eller transport.




Design

Allerede fra man begynder at få Blue Mo-Fi ud af æsken oplever man at der er gjort en smule ekstra ud af kvaliteten på både hovedtelefonerne, men også det medfølgende tilbehør og æsken det er leveret i.

Mellem hænderne føles Blue Mo-Fi utroligt robuste og en vride-test afslører heller ikke nogen skrøbeligheder. Dette sæt hovedtelefoner virker som om de kunne tåle at blive mishandlet og brugt længe uden at bøje under for presset. Selvom størstedelen af konstruktionen er plastik, så føles det mere robust end som så og der er ingen tvivl om at der er tale om en metallisk ramme indeni.

Selve designet af Blue Mo-Fi er ret atypisk i forhold til, hvad man ellers ser i kategorien forhovedtelefoner. Dette ligger man især mærke til ved selve hovedbøjlen som på disse hovedtelefoner hverken er på skinne eller med en fikseret løsning. Der er tale om en konstruktion som bøjer sig efter hovedets facon. I toppen af hovedbøjlen har man skrueknap, som man kan justere, hvor stramt det skal være til at indstille. Desværre er der noget der her slår igennem og det er at, hvis man bare skruer en smule for meget op for dennes intensitet, så begynder hovedbøjlen at give mere slip i den ene side sammenlignet med den anden. Det er ærgerligt allerede her at støde på modstand i det ellers lækre design, men det er ikke desto mindre tilfældet. Hovedbøjlen er i øvrigt inspireret af Formel 1 bilers affjedring og giver et ret frækt look.

Fra afstand ligner det i øvrigt at Blue Mo-Fi hovedtelefonerne er konstrueret af metal og de ser virkelig lækre ud også tæt fra når man indser at der er tale om plastik. Vores udgave af Blue Mo-Fi var i en titanium-sort farve blandet med lidt plastik-krom hist og her. Det giver et fantastisk godt look på de ellers store hovedtelefoner, som i øvrigt gemmer på 50mm lyddrivere.

Kablerne på Blue Mo-Fi er aftagelige. Dette er en selvfølge for det USB-kabel man vil anvende til opladning, men også jack-stik kablet kan man skifte mellem de medfølgende headset-kabel og det tre meter lange lydkabel uden mikrofon. Jack-stikket stikkes ind i den venstre ørekops bund og omkring denne indgang finder man også en drejeknap, som kan indstilles i tre positioner; off, on, on+ (kommer vi ind på senere). Denne knap til justering af indstilling på forstærkeren er for nem at dreje på så man ikke altid rammer, hvor man vil nødvendigvis.

At Blue Mo-Fi har et indbygget batteri og et opladekabel medfølger er ikke ensbetydende med at det kan afspille lyd trådløst. Der er nemlig tale om at Blue Mo-Fi er bygget sådan op at den leveres med en indbygget forstærker, som man med den nævnte skrueknap kan aktivere efter behov og ønske.

De 50mm store lyddrivere er omsluttet af endnu større ørebøffer, som er overtrukket af kunstlæder. Der er temmelig meget fyldige puder indeni og det gør at afstanden fra lyddrivere til øre bliver relativt stor. Det betyder at ørene har masser af luft indeni, men desværre er materialet ikke mere åndbart end som så og efter noget id bliver det ret varmt for både ørene og huden omkring dem at have Blue Mo-Fi på hovedet. Dog må det nævnes som værende ret væsentligt at der er plads til at ens ører kommer helt ind i Blue Mo-Fi og det er behageligt i sig selv naturligvis. Det kan være irriterende at nogle hovedtelefoner klemmer øret fordi der simpelthen ikke er gjort nok plads til dem inde i hulrummet. Det er et problem, som folk med større ører vil relatere nemmere til.

De store ørebøffer med det lukkede system har dog også en fordel for der er derigennem nemlig rigtig god lydisolation fra omverdenen. Faktisk så meget at det nærmest bliver overflødigt med et aktivt støj-reduktionssystem. Hvis man spiller musikken for fuld drøn og tager hovedtelefonerne af hovedet for at samle ørebøfferne så hører man nærmest ikke noget musik udenpå. Konen blev også overrasket da jeg sad ved siden af hende og ikke kunne høre hende sige noget til mig, hvorefter jeg smed Blue Mo-Fi på hovedet af hende og hun blev overrasket over, hvor højt de faktisk spillede.

Funktionalitet

For nogle af os har det at have en ekstern forstærker sluttet til sin enhed for at få optimal lyd i et sæt hovedtelefoner været en virkelighed, men nu har Blue Mo-Fi vendt det om og bygget denne forstærker ind i selve hovedtelefonerne. Med sine 50mm lyddrivere og kæmpemæssige ørebøffer må man jo også sige at der er plads til det.

Lyden

Før vi bevæger os mod den forstærker som Blue Mo-Fi er bygget med er det naturligvis vigtigt at vide, hvor godt dette sæt hovedtelefoner spiller uden man gør noget ved det. Man kan jo komme ud for at man har en ekstern forstærker man slutter dem til eller blot glemmer at lade batterierne op.

Lydmæssigt spiller Blue Mo-Fi helt fantastisk og det gør sig gældende i alle genre af musik jeg smed efter den. Min egen musiksmag er yderst alsidig og afhænger meget af humøret og tid på dagen, hvorfor jeg det ene øjeblik kan lytte til Beethoven og det næste slå over til Rammstein. Fælles for begge er at det er vigtigt at kunne høre musikken som man forventer at høre den eller bedre. Man skal have alle toner med og her er disse nævnte to musiktyper ret så forskellige, hvilket kan volde problemer for lyddrivere i lav kvalitet, men det er altså ikke tilfældet for Blue Mo-Fi. Disse hovedtelefoner har nemlig en rigtig god of balanceret lyd overordnet set. Måske en smule mere bass end jeg foretrækker, men nutidens musik er måske også hovedsageligt præget heraf.

Man har med Blue Mo-Fi på hovedet sin egen lille koncert kørende, idet den gode lyd ikke slipper ud og udefrakommende lyde forbliver væk så man kan koncentrere sig om sin musik. Lukker man ørene får man fornemmelsen at resten af verden for en stund forsvinder og man er alene med sin musik. Sådan burde det være.

Forstærkeren

Det særlige ved Blue Mo-Fi er dens indbyggede forstærker, uden tvivl, for det er denne der skal skabe den gode lydoplevelse. Der er tale om analoge tilstande, så lyden bliver ikke forandret gennem eksempelvis “on” indstillingen på Blue Mo-Fi. Når man sætter den til “on+” er der en lille opjustering ved 63Hz, hvilket Blue argumenterer skulle være netop rigtigt til at ramme de lave toner. Personligt synes jeg det gør at bassen bliver endnu mere tydelig, men der gør sig to ting gældende her. Først og fremmest er musik en smagssag så man kan ikke helt diskutere om noget musik lyder bedre end andet pånær naturligvis lydkvaliteten af den samme musik og her har Blue nok lidt flere års erfaring end undertegnede, uanset hvor meget jeg går op i god lyd.

Det “ærgerlige” ved Blue Mo-Fi’s forstærker er at man vænner sig til den og kommer man af sted uden dem eller forstærkeren så kommer man altså til at savne den lidt bedre lyd som man får herigennem. Det er efter min mening ikke muligt at gøre et par dårlige hovedtelefoner til gode blot ved at tilføje en forstærker til kilden, og på samme vis er det ikke muligt at få en revolutionerende anderledes lydoplevelse på et sæt hovedtelefoner som Blue Mo-Fi kontra Lolaen som ikke har denne funktionalitet, men samme lyddrivere, men de små nuancer er det som rækker for mange af os.

Forstærkeren benytter sig af det indbyggede genopladelige batteri i Blue Mo-Fi og batteriet holder i lang tid og angiveligt op til 12 timer, hvilket i min test nok holder meget godt. Den er naturligvis mest af alt tiltænkt mobile enheder, som ikke har deres egen forstærker og man kan slå funktionen fra når man slutter Blue Mo-Fi til sit Hi-Fi system derhjemme. Forstærkeren slukker af sig selv når man ikke bruger hovedtelefonerne for at spare på strømmen. Dette ville også være at forvente for det er i hvert fald noget man nemt kan glemme at deaktivere.

Komfort

Et er at kunne nyde sin musik og være i ét med den takket være god lyd, men alt dette kan være nok så fedt, hvis ikke man kan nyde sin musik i ro og mag. Eksempelvis kan man have det for varmt, for koldt eller på anden vis ubehageligt. Med Blue Mo-Fi er dette ikke et problem – til at starte med – men det bliver det efter noget tid, for det lukkede system bag kunstlæderet gør at man efter noget tid begynder at føle det er lidt for varmt omkring ørerne.

Hvordan man skulle kunne levere et lukket system i form af en passiv støjreduktion og samtidigt gør det rigtig behageligt har jeg svært ved at sige noget om, men efter en times tid skal jeg med Blue Mo-Fi i hvert fald holde en kort pause før jeg kan klare mere og det burde ikke være sådan.

Det er ganske ærgerligt for ellers er ørebøfferne ret behagelige og bløde at mærke på og de føles også dejlige når man først lige får dem på.

Konklusion

Blue Mo-Fi har et helt igennem ondt design efter min mening. Det er anderledes end alt andet derude for tiden med sin specielle hovedbøjle, som ganske vist også er den der driller lidt, hvis man strammer den for meget, men hvis man lader den være løs, så er den faktisk rar for den lader hovedtelefonerne nemt tilpasse sig hovedformen.

Det som dog er i fokus hos Blue Mo-Fi er dens evne til at afspille lyd og her udemærker den sig også i forhold til meget andet derude. Nej, der er ikke tale om det bedst lydende sæt hovedtelefoner jeg har været i berøring med, men det er uden tvivl i den høje ende. Det er især den lidt for kraftige bass, som gør at Blue Mo-Fi ikke gør sig velegnet til al type musik af det jeg lytter til, men ellers har Blue Mo-Fi en velafbalanceret lydsfære, hvor man kan høre mange detaljer.

At Blue Mo-Fi er et sæt aktive hovedtelefoner betyder at man har en indbygget forstærker til sin rådighed, som man kan aktivere, hvis lydkilden man lytter fra ikke er særlig kraftig. De tre indstillinger har en effekt ganske vist, men on+ indstillingen er måske lidt overflødig efter min mening.

Overordnet set er Blue Mo-Fi godt lydende, med en høj kvalitet, om end komforten kunne være en smule bedre, men om de er deres høje prisskilt værdige ville jeg have svært ved at stå inde for, da der er nogle få ting, som mangler finjustering, men vi er godt på vej. Især gør det sig gældende når jeg havde en bedre helhedsoplevelse med lillebroren Lola, måske grundet dens simplicitet og også gode lyd.

[checklist]

  • Lyden
  • Lækkert design
  • Forstærker indbygget

[/checklist]
[badlist]

  • Hovedbøjlesystemet driller
  • Bliver varmt at have dem på
  • En smule dominant bund/bass

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 2.978,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har tidligere her på sitet set og fået bekræftet at Blue microphone sagtens kan gå den anden vej og lave enheder der afgiver lyd i stedet for kun at optage den ved vores test af deres Lola hovedtelefoner. Nu er turen kommet til...Test: Blue Mo-Fi hovedtelefoner med forstærker