søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: AtmoTube Pro luftkvalitetsmåler

Test: AtmoTube Pro luftkvalitetsmåler

Vi bruger meget tid indendørs, men hvor godt er vores indeklima? Det kan man undersøge med en luftkvalitetsmåler, og sådan en skal vi se nærmere på her.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve AtmoTube Pro, et opladerkabel og en brugsvejledning.

Design og funktionalitet

AtmoTube Pro er en bærbar luftkvalitetsmåler med en tilhørende app. Lad os se på hardwaren først.

Selve AtmoTube Pro måler ca 9,5 cm x 5 cm x 2.3 cm og vejer 107 gram. I toppen er der et øje så man kan hænge den på sin taske. I bunden sidder et USB-C stik til opladning.

På fronten sidder en enkelt knap, og et tryk på knappen tænder en flerfarvet lysdiode på forsiden. Farven viser den aktuelle luftkvalitet, fra rød for dårlig, og over til grøn for tilfredsstillende og blå for god.

Den måler luften ved at en støjsvag blæser i bunden trækker luften forbi forskellige sensorer.

AtmoTube Pro måler partikelforurening af partikler på 1 micrometer (PM1), 2,5 micrometer (PM2.5) og på 10 micrometer (PM10) Det er partikler der er små nok til at kunne gøre skade på lungerne, og de består typisk af virus, bakterier, pollen, svampesporer, udstødningsgasser, røg og sod. AtmoTube Pro måler også VOC (Volatile Organic Compounds) som er opløsningmidler og de kommer typisk fra rengøringsmidler, kosmetik, maling, nye møbler og tæpper. Derudover måler den også temperatur, luftfugtighed og barometrisk tryk.

Man kan som sagt trykke på knappen og se en farve der viser den aktuelle luftkvalitet, men skal man se data så skal man hente Atmo app’en. AtmoTube Pro forbinder via Bluetooth 5.0 til telefonen. Det er ikke nødvendigt at være forbundet til AtmoTube Pro hele tiden, den opsamler hele tiden data som den gemmer, og når man så forbinder med app’en, bliver de gemte data overført, og man kan se den akutelle måling.

Når man åbner app’en bliver man mødt af et overbliksbillede af den aktuelle luftkvalitet.

Her kan man se partikelmålingerne og VOC målingen, som bliver brugt til at udregne en aktuel luftkvalitetsscore der går fra 0 til 100. Her kan vi se at scoren for luftkvaliteten i vores stue er rigtig god. Bladrer man ned i app’en får man en simpel vejrudsigt baseret på barometeret.

Bladrer man længere ned på forsiden får man en måling for den generelle komfort i rummet.

Det er også muligt at se historiske data for både partikler og VOC i et selvvalgt interval ved at trykke på den aktuelle måling i app’en.

Det er naturligvis svært at teste en luftkvalitetsmåler under naturlige forhold. Men nu skete der det uheldige at der var en storbrand i et industriområde en kilometer fra mit hjem, og røgen drev indover vores hus. Så målingerne i vores stue så meget slemme ud i det døgns tid det tog at få branden slukket helt.

Så baseret på den meget virkelige test, så må jeg konkludere at AtmoTube Pro virker efter hensigten. Det var i hvert fald betryggende at få en alarm på telefonen om dårlig luftkvalitet. Og det var også MEGET tydeligt når man var ude, at luften ikke var sund.

Man kan sætte AtmoTube Pro op til at måle kontinuerligt, og så er der ca batteri til et døgn på en opladning, men sætter man intervallet op til f.eks. hvert 5. eller 10. minut så holder den ganske længe på en opladning.

Konklusion

Det er interessant at holde øje med luftkvaliteten når man bevæger sig omkring. Det er til tider ganske skræmmende målinger man ser, men heldigvis blev jeg også bekræftet i at luftkvaliteten i mit hjem er god nok. Selve AtmoTube Pro enheden er kompakt og nem at have med. Og har man anlæg til f.eks. astma eller andre luftvejssygdomme, så kan jeg forestille mig at målingerne kan give god værdi. For os andre, så er det spændende at se, men det er sjældent man kan gøre så meget ved det. Atmo app’en virker fint, og giver godt indblik i de opsamlede data. Helhedsindtrykket er godt, men efter et stykke tid så kender man godt luftkvaliteten de steder man opholder sig mest, og så har man mindre brug for AtmoTube Pro. Og så kan vi ikke se bort fra at prisen er i den høje ende.

Pris og tilgængelighed

AtmoTube Pro er set til 189 euro.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi bruger meget tid indendørs, men hvor godt er vores indeklima? Det kan man undersøge med en luftkvalitetsmåler, og sådan en skal vi se nærmere på her. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi selve AtmoTube Pro, et opladerkabel og en brugsvejledning. Design og funktionalitet AtmoTube...Test: AtmoTube Pro luftkvalitetsmåler