søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Adobe Ink and Slide

Test: Adobe Ink and Slide

Vi har før stiftet bekendtskab med trykfølsomme penne til iPad, fra firmaet Adonit. Denne gang skal vi se på et lækkert produkt der er brandet med Adobe. Det at Adobe lægger navn til, tyder på et produkt i høj kvalitet. Lad os se nærmere på det her.

Hvad er der i kassen

Kassen Adobe Ink & Slide bliver leveret i er rigtig lækker, her er kælet for detaljerne og kassen udstråler eksklusivitet

LLO_2589_Lars

Når man åbner den, så ser man straks pennen (Ink) og linealen (Slide)

LLO_2590_Lars

Når man løfter Adobe Ink & Slide ud, og løfter bakken de ligger i, så ser man oplader/opbevaringshylsteret, en brugervejledning og et USB-kabel.

LLO_2591_Lars

Design og funktionalitet

Adobe Ink & Slide består af en trykfølsom pen der kobler til iPad via Bluetooth, samt en lineal der ikke kræver noget strøm. Materialerne er helt i top, pennen er lavet i aluminium, og har en trekantet facon, der er drejet 30 grader langs pennen, så den ligger rigtigt godt i hånden.

LLO_2594_LarsA

På pennen sidder der en enkelt trykknap. Et langt tryk tænder for pennen, og et rigtigt langt tryk (10 sekunder) slukker for pennen. Til dagligt brug har man ikke behov for at slukke pennen helt, den holder meget længe på en opladning. Knappen bruges også til at udføre valg i de applikationer man bruger pennen i.

Slide er en slags lineal, med en enkelt trykknap der skifter typen af lineal eller skabelon, alt afhængig af hvilken app man er i gang med at bruge. Slide har ikke brug for strøm, det er et helt passivt produkt. På trods af det, så fungerer den rigtigt godt.

LLO_2597_Lars

Undersiden af Slide ridser ikke skærmen, og den har kontakt med skærmen i to punkter. De to punkter gør at applikationerne kan regne ud hvordan den er drejet på skærmen. Hvordan trykknappen virker, det har jeg ikke kunne regne ud, men den virker fint.

LLO_2598_Lars

Lad os komme tilbage til Ink igen. I toppen af Ink sidder der en trekantet fuld-farve lysdiode, så når man tænder for den skifter den flydende igennem en masse farver. Ganske lækker detalje.

LLO_2596_Lars

Det er også i toppen vi finder tre metalfelter der bliver brugt til at lade Ink op. Opladeren er magnetisk, og klikker sig selv fast til Ink. På opladeren finder vi også ring med fuld-farve lysdioder der lyser rødt under opladning, og som skifter igennem alle farver når pennen er ladet helt op.

LLO_2601_Lars

Opladeren har et cover der dækker hele pennen, så den er oplagt at bruge til at opbevare pennen når den ikke er i brug.

LLO_2599_Lars

Spidsen af Ink har PixelPoint teknologi som vi kender fra sidste års Adonit Jot Touch. Det betyder at når man har koblet pennen til iPad via Bluetooth og benytter en kompatibel applikation, så får man rigtig god præcision, og en af de tyndeste spidser der findes på en trykfølsom pen (kun ca 3 mm tyk). At Ink er trykfølsom betyder f.eks. at hvis man trykker hårdere med pennen på skærmen, så bliver stregen også tykkere.

LLO_2595_Lars

Adobe Ink & Slide understøtter applikationer der gør brug af Adobes Creative Cloud. Det betyder at man nemt kan overføre sine tegner, notater og skitser fra en iPad til en anden, eller til en computer via skyen. Det kræver blot et gratis Creative Cloud login.

Jeg har testet Adobe Ink & Slide på en iPad 4. De understøttes også på alle nyere iPad generationer, inkl iPad Mini. Den applikation jeg benyttede mest, var Adobe Line. Det er et tegneprogram der gør det forholdsvist nemt at lave skitser og arbejde med perspektiv. Desværre rakte mine kreative evner ikke til at lave nogle flotte tegninger, men jeg havde ingen problemer med at bruge Adobe Ink & Slide. Slide brugte jeg til at tegne efter forskellige skabeloner, og et tryk på knappen skiftede til næste skabelon i rækken. Ink gled nemt over iPad skærmen, og trykfølsomheden virkede rigtigt godt. Et tryk på knappen på Ink viste en menu med valg af de mest brugte funktioner.

DSC_0406_Lars

 

Konklusion

Adobe Ink & Slide er et produkt i høj kvalitet. Både materialerne og finishen er helt i top! Måden at Ink ligger i hånden på er meget behagelig, og PixelPoint spidsen gør at man kan tegne temmelig præcist på skærmen. Det er også smart at opladeren også fungerer som opbevaring af Ink. Desværre så er der ikke nogen smart løsning til Slide, den må man bare huske at tage med i tasken. Det at Slide ikke bruger strøm er også en smart funktion, og jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvordan det kan lade sig gøre. Men det virker ret godt i praksis. Målgruppen for Adobe Ink & Slide er nok ikke os der bare synes det er sjovt at tegne lidt tændstiksmænd på iPad’en, til det brug findes der mange billigere alternativer. Målgruppen må være grafikere, kunstnere, tegnere og andre der brug for et solidt, og lækkert stykke kreativt værktøj. Adobe Ink & Slide er et lækkert, men dog dyrt, produkt.

Pris og tilgængelighed

Adobe Ink & Slide har en vejledende pris på 1295,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har før stiftet bekendtskab med trykfølsomme penne til iPad, fra firmaet Adonit. Denne gang skal vi se på et lækkert produkt der er brandet med Adobe. Det at Adobe lægger navn til, tyder på et produkt i høj kvalitet. Lad os se nærmere...Test: Adobe Ink and Slide