søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Adata XPG Gammix D30

Test: Adata XPG Gammix D30

Adatas subbrand, XPG, bringer os endnu en gang et spændende produkt på bordet til test. I denne omgang er det XPG Gammix D30, hvor vi har fået 16 GB (2×8) at lege med.

Hvad er der i æsken?

Æsken stråler gaming trods sin relativt lille størrelse. Der er et eller andet ved rød og sort som man på en eller anden måde forbinder med gaming og det er altså tilfældet her. Æsken indeholder ellers ikke mange informationer, men der er en QR-kode på bagsiden som man kan scanne for at få yderligere information om klodserne. Der er heller ikke rigtig nogen instruktion til brug, men dette afhænger jo af ens bundkort, så det er naturligvis selvsagt.

Design og funktionalitet

Vanen tro gennemgår vi først og fremmest produktets udseende i tests her på siden. Der er naturligvis ikke meget funktioinelt ved hvordan en RAM-klods ser ud, da den oftest skal være bygget ind i et kabinet, men eftersom det fortsat er moderne med gennemsigtige sidepaneler på netop disse, så er det heller ikke uvæsentligt, hvordan en RAM-klods ser ud.

XPG Gammix D30 udstråler også gaming når man tager den ud af æsken og der er mange praktisk unødige detaljer, men det lader produktet skille sig lidt ud fra en almindelig (og ret kedelig) RAM-klods. Dens ydre har dog også en praktisk betydning, idet den metalfarvede overflade, der omslutter klodsen rent faktisk er dens varmespreder. Toppen er gennemsigtig plastik med XPG logo på og XPG står i øvrigt for Xtreme Performance Gear, hvis det skulle have interesse.

Til at starte med tænkte jeg at den gennemsigtige top lagde op til at der var RGB indbygget i XPG Gammix D30, men det er altså ikke tilfældet. Det ville være en fed gimmick at addere, men det vil naturligvis også bevirke prisen steg og de penge ville jeg personligt hellere bruge på noget andet.

Designmæssigt er XPG Gammix D30 med det klassiske overdrivelse fremmer forståelse princip, som man har set gaming udstyr designet efter ret ofte. Hvis man vil have et mere nedtonet look kan man naturligvis vælge det grå cover på toppen, men i begge tilfælde giver den gennemsigtige plastik rent faktisk en smule genskær fra resten af udstyret i kabinettet, hvis altså dette skulle lyse. Det er ikke meget, men det lader sig bemærke under de rette forhold.

RAM handler dog ikke om udseende men om ydelse. Spørgsmålet er blevet stillet sikkert utallige gange og der skal man holde sig for øje at heller ikke dét handler det om når det kommer til RAM. Eksempelvis mærkede jeg ingen forskel fra min tidligere RAM eller ved at ændre clock-frekvensen på XPG Gammix D30 som i øvrigt i vores testeksemplar kan klare helt op til 3200 MHz (kan købes som PC4-36800 og 4600 MHz).

Den rigtige RAM og ikke mindst rigtige mængde RAM kan sørge for at det ikke er hukommelsen som er flaskehalsen, men har man nok hukommelse/RAM så betyder frekvenser meget lidt. Det er små marginer, som man dog ikke ønsker skal gøre en afgørende forskel i et spil, som er krævende. Med de 16 GB som vi fik til test var der ikke nogle spil, hvor jeg følte en mangel på hukommelse og det skyldes naturligvis at spillene i dag er optimeret til at bruge så lidt som muligt. Men med tiden bliver det sikkert aktuelt med mere end 16 GB også. I starten af 70erne sendte man folk på månen med 4 KB RAM, så der sker naturligvis lidt med tiden.

I nedenstående har jeg medtaget de rapporter som Typhoon og HWiNFO bringer tilbage.

Konklusion

XPG Gammix D30 byder på et lettere iøjenfaldende design med sine “vinger” men de har altså også et praktisk formål, idet køleelementerne på siden sørger for at flashen kører optimalt og stabilt selv under pres. Det gennemsigtige cover reflekterer RGB fra andre enheder man måtte have i sit bundkort, men enheden er altså ikke selv i stand til at emittere lys og for nogle kan det da godt være en show-stopper. Ydelsesmæssigt er der dog tale om et ganske stabilt sæt med masser af hast og selvom jeg ikke har leget med overclocking selv på dette modul er jeg sikker på det kan presses til en smule mere end det vi så i testen, om end man måske i så fald skal overveje et modul med 4600 MHz som også er tilgængeligt i serien.

Pris og tilgængelighed

Set til 856,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Adatas subbrand, XPG, bringer os endnu en gang et spændende produkt på bordet til test. I denne omgang er det XPG Gammix D30, hvor vi har fået 16 GB (2x8) at lege med. Hvad er der i æsken? Æsken stråler gaming trods sin relativt lille størrelse....Test: Adata XPG Gammix D30