søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserSynology DiskStation DS412+

Synology DiskStation DS412+

Synology har netop lanceret afløseren for DS411+, og den har fået navnet DS412+.

Der er tale om en 4 bay NAS server til kontor eller mindre virksomheder, og Synology beskriver den selv som en enhed der er nem at administrere, har høj ydeevne og masser af avancerede features, lad os finde ud af om de har ret…

Hvad er der i kassen?
Synology DiskStation DS412+ fylder en smule, og det betyder at kassen også er af en vis størrelse, som ved DS212j‘eren som vi har anmeldt tidligere, er kassen hvid, næsten “consumer-agtig” med både billeder og specifikationer påtrykt kassen.

I kassen finder man Synology DiskStation DS412+, manual, CD-ROM med software, div. skruer til montering af harddiske og det er vist også det.

Specifikationer

  • Dual Core 2.13GHz processor
  • 1GB DDR3-RAM
  • Op til 4x 3.5″/2.5″ SATA harddiske (Hot Swap)
  • 1x eSATA, 1x USB 2.0 og 2x USB 3.0
  • 2x Gigabit LAN
  • 19.4 dB
  • 44 Watt i brug, 15 Watt ved harddisk-dvale

Design
Man må give Synology at de forstår at lave NAS produkter der ser godt ud og Synology DiskStation DS412+ er bestemt ingen undtagelse. Overfladen er mat sort, som på en måde er både diskret og pænt at se på, mens forsiden er blank sort, da dette er selve “låget” til de 4 harddisk bays. Dette låg fjernes nemt og du kan adgang til de 4 harddisk bays. I siden er der en LED for hver harddisk, samt aktivitets og “on/off” led. Derudover en enkelt USB port og naturligvis en on/off knap. De har formået at lave den både flot at se på, rimelig let vægtmæssigt, men stadig så det føles som et produkt af ordentlig kvalitet.

På siden er Synology’s logo præget ind, det ser godt ud, og giver samtidig lidt ekstra ventilation.

Bagpå er der hele 2x 92mm blæsere, 2 stk. USB 3.0 porte for tilslutning af eksterne harddiske, printere ol., en eSATA port, 2 stk gigabit ethernet porte, en reset knap samt tilslutning til strømforsyningen. Det bør i samme ombæring nævnes at blæserne, takket være deres størrelse, er ganske støjsvage da de ikke behøver snurrer nær så stærkt som en mindre blæser. Faktisk støjer den kun 19.4 dB og det er virkelig ikke meget, faktisk væsentligt mindre end min gamle DS210+’er som Synology DiskStation DS412+ har været placeret ved siden af.

Som alle andre af Synology’s produkter, så kommer Synology DiskStation DS412+ uden harddiske. Der kan monteres op til 4 3.5″ SATA harddiske på én gang, og disse kan bl.a. sættes op i JBOD, RAID 0, RAID 1, RAID 5, RAID 5+Spare, RAID 6, RAID 10 alt efter om man ønsker hastighed, sikkerhed eller en kombination. Når der skal monteres diske i Synology DiskStation DS412+ så tager man blot rammen ud, som er tilgængelig fra fronten, skruer disken fast, og så sættes disken i – du skal ikke åbne kabinettet eller lignende, så det er virkelig nemt både at sætte dem i, udskifte og flytte rundt på dem. Skufferne eller rammerne, er i plastik, og de er med gummi-ringe mellem rammen og harddisken, for at minimere støj og resonans. Jeg kunne nu godt have tænkt mig at rammerne var i metal eller lignende, det havde virket en smule mere lækkert. Omvendt så virker denne løsning glimrende, og metal ville formentlig give en større chance for resonans og/eller støj. På Synology’s website kan man altid finde opdaterede oplysninger omkring understøttede harddiske, så tjek lige denne inden du investerer i harddiske. Til denne test er brugt 1 stk. Samsung HD203UI 2TB.

Installation
Synology’s NAS produkter altid uden harddiske, og denne understøtter maks 4x 3,5″ SATA, som du altså enten skal have i forvejen, eller ud og investere i. Du kan også bruge 2,5″ diske deri, men det kræver adaptere der ikke medfølger.

Når du har fundet de diske du ønsker at benytte åbner du lågen foran på Synology DiskStation DS412+, hiver diskrammen ud, montere harddisken(ene) og sætter rammen i igen. Strømforsyning tilsluttes og netkabel forbindes mellem Synology DiskStation DS412+ og din router.

Du smækker nu den medfølgende CD-ROM i en PC på samme netværk, og starter selve installationen der sørger for at slette alt data på diskene, evt. opsætte dem i RAID eller lignende, for derefter at installere styresystemet på Synology DiskStation DS412+.

Nu er Synology DiskStation DS412+ faktisk klar til brug, og du kan logge på webinterfacet ved at taste IP-adressen på enheden, eller vha. den medfølgende applikation fra CD-ROM’en hvor du kan  administrere alle de DiskStation’s du måtte have på dit netværk.

Vi har til denne test brugt den helt nye DSM 4.0 – som er den nyeste udgave af Disk Station Manager, version 4 er netop frigivet her i marts mdr. efter at have været i BETA i en længere periode.

Funktionalitet
Når Synology DiskStation DS412+ er installeret og klar til brug, logger du på webinterfacet for at administrer den, det sker ved at indtaste den IP du har tildelt den – eller ved at bruge Synology’s Disk Assistent. Når du er logget ind får du et skærmbillede frem der ligner det du ser nedenfor. Som du nok kan se, lige det en alm. computer du er logget ind på, og grundlæggende fungerer det egentlig også sådan.

På skrivebordet har du mulighed for at oprette forskellige genveje til de applikationer og funktioner du benytter mest, ligesom du kan vise forskellige status-elementer som dem du ser i højre side. Øverst kan du også se om der i øjeblikket udføres opgaver på Synology DiskStation DS412+, ex. udpakning af filer eller installation af applikationer.

Som standard er der ikke installeret nogle ekstra applikationer på Synology DiskStation DS412+, men det gør man nemt via funktionen kaldet “pakkecenter”, her har du mulighed for at installere en lang række applikationer der alle er lavet til Synology DiskStation DS412+ og er 100% klar til brug. Du installere nemt ved at klikke på “installer” hvorefter filerne downloades og applikationen installeres på Synology DiskStation DS412+, efter kort tid er den pågældende applikation klar til brug.

I webinterfacet kan du styre alt omkring Synology DiskStation DS412+, dvs. det er her du kan oprette brugere, tildele dem privilegier efter hvilke mapper/drev de må se ol. Du har altid fuld kontrol over brugerne, for du kan bare fjerne dem igen og/eller ændre på deres privilegier.

Derudover har du naturligvis også mulighed for at ændre en masse mere tekniske detaljer, såsom netværksopsætning, firewall ol., igen har man 100% kontrol, uanset om den skal bruges i hjemmet eller i et større, avanceret netværk med nogle særlige krav.

En af de mere spændende features i kontrolpanelet er “ezCloud”. Her kan du nemt og enkelt oprette en webadresse til Synology DiskStation DS412+, så du kan tilgå den udefra, uden at skulle bøvle med DNS, Firewalls eller noget andet, alt sker automatisk – og det virker bare!

Udover de grundlæggende funktioner som NAS server, altså at du kan tilgå data fra alle pc’er, mac’s mv. på dit netværk, lave backup så kan Synology DiskStation DS412+ meget mere, via de applikationer du kan installere derpå, nedenfor en kort gennemgang af de mest interessante.

iTunes server
Synology DiskStation DS412+ kan nemt fungere som iTunes server, så al din musik er tilgængelig for enheder der understøtter iTunes, dvs. både PC, Mac og en del medieafspillere. Så behøver du ikke lave en PC eller Mac tændt.

Surveillance Station
Har du et eller flere kompatible IP-kameraer på samme netværk som Synology DiskStation DS412+, kan du styre optagelser mv. direkte fra Synology DiskStation DS412+, hvor optagelserne også gemmes. Understøtter som standard ét kamera, mens licens til flere kameraer kan tilkøbes. Der er en mobil app til denne funktion, så du kan følge med i hvad der sker hjemme, eller i virksomheden, uanset hvor i verden du befinder dig.

CloudStation
Gør det muligt at tilføje en “mappe” til computeren som altid synkroniseres med Synology DiskStation DS412+, så dine vigtigste filer altid er gemt på både den lokale PC og på Synology DiskStation DS412+, på den måde kan du måde arbejde online og offline. Virker endnu kun til Windows.

Download Station
Brug Synology DiskStation DS412+ som “download” server, ex. fra BitTorrent eller RapidShare, nem opsætning og mulighed for at tilføje Premium kontoer. Du kan selv styrer hvornår der skal downloades, og dine downloads er klar direkte på NAS’en til brug for alle på netværket. Det smarte er at du kan udnytte ressourcerne om natten eksempelvis, når du alligevel ikke bruger internettet og samtidig kan du spare strøm da du slipper for at have din PC eller Mac tændt.

Photo Station
Opretter et galleri med alle dine billede, som du kan bladre igennem via et webinterface, du kan give venner og bekendte adgang til de enkelte gallerier hvis der er noget du ønsker at dele med udvalgte personer. Der er en mobil app til denne funktion, så du også kan bruge galleri-funktionen på mobiltelefoner, tablets mv.

AudioStation
Log ind på Synology DiskStation DS412+ og brug den som musikafspiller, uanset om du er på Mac eller PC. Musikken kan streames til AirPlay kompatible enheder, ex. Apple TV – så du kan sidde ved din PC, og bestemme hvilken musik der kan afspilles i stuen. Der findes også en mobil app til denne funktion, så du kan lytte til den musik du har liggende på Synology DiskStation DS412+, uanset om du er hjemme eller et andet sted i verdenen, bare du har adgang til internettet og Synology DiskStation DS412+ er online.

Derudover er der en lang række andre applikationer som blot listes nedenfor.

  • Antivirus Essential
  • Media Server
  • Time Backup
  • Mail Station
  • VPN Server
  • Directory Service
  • Syslog Server
  • DHCP
  • HiDrive Backup

Som du nok allerede kan fornemme, så er der utrolig mange muligheder med Synology DiskStation DS412+ og man skal være ret krævende eller have et helt særligt behov hvis der ikke er de ønskede muligheder i DSM 4.0’eren.

Du kan bruge de fleste applikationer på både PC og Mac, samt mobiltelefoner, da det hele kører online via webinterfacet og enkelte applikationer har så egne mobile apps til iOS og Android. Generelt er der stor kompatibilitet og det betyder at Synology DiskStation DS412+ nemt kan bruges i en virksomhed med mange forskellige klienter, eller i et hjem med en god blanding af både PC, Mac, medieafspillere og andet elektronisk grej der gerne skulle kunne snakke sammen med Synology DiskStation DS412+.

Nedenfor et par eksemplar på de mobile applikationer.

Derudover er der også udviklet en række 3. parts applikationer, hvor du bl.a. kan kører websites direkte på Synology DiskStation DS412+.

Daglig brug
Synology DiskStation DS412+ er oplagt som samlingspunkt for data i familien, kontoret eller den mindre virksomhed og jeg har derfor forsøgt at teste Synology DiskStation DS412+ udfra dette synspunkt.

Jeg har derfor over en periode brugt Synology DiskStation DS412+ som;

  • Download server
  • Fil-server til helt almindelig opbevaring og download
  • DLNA/UPnP server der streamer musik og video til mine medieafspillere, via det trådløse N-netværk, en Apple TV 2 og en D-Link Boxee Box
  • Online og lokalt fotoalbum
  • iTunes server til alle pc’er og mac’s i husstanden
  • “Personal Cloud” hvor jeg har downloadet og uploadet filer udfra
  • Time Machine – den har fungeret som Time Machine Backup for mine Mac computere

Det er ikke længe siden vi anmeldte Synology DiskStation DS212j og da de kører på samme “styresystem” vil du grundlæggende kunne nogenlunde det samme, hvilket også gælder for de andre Synology NAS løsninger. Det der adskiller de forskellige NAS løsninger er bl.a. processor-hastighed, RAM, antal disk-pladser, mulighed for udvidelse via eSATA, USB mv.

Sammenligner man Synology DiskStation DS412+ med ex. Synology DiskStation DS212j, så kan man tydeligt se og føle at Synology DiskStation DS412+ er en kraftigere enhed, da den nemmere håndtere flere opgaver af gangen, ex. at streame video til flere kilder af gangen, eller kører flere applikatoner, samtidig med at der downloades og streames fra Synology DiskStation DS412+. Groft sagt kan man vel sige at Synology DiskStation DS412+ er velegnet til dem der har et behov udover det sædvanlige, og som har brug for at flere klienter bruger Synology DiskStation DS412+ på én gang, mens de mindre og billigere løsninger, er helt fine til hjemmet eller det lille kontor hvor du måske kun har brug for at tilgå enheden fra én klient af gangen.

Nogle af de opgaver som man får løst hurtigere med mere RAM og kraftigere processor er bl.a. flytning af filer, læse/skriv på harddisken, udpakning af zip-filer, og så helt generelt en enhed der ikke så nemt bliver forpustet.

Benchmark
Synology DiskStation DS412+ er testet via en Windows 7 PC med 10/100 ethernet, via en Gigabit switch.

Konklusion
Synology DiskStation DS412+ er en ret avanceret NAS løsning, men utrolig nem at bruge og sætte op. Du har selv mulighed for at installere de applikationer du finder nødvendige og brugbare, hvilket betyder at Synology DiskStation DS412+ nemt tilpasses det enkelte hjem eller virksomhed.

Uanset om du bruger Synology DiskStation DS412+ privat eller erhvervsmæssigt, har du applikationer der passer dertil, lige fra en iTunes server til mulighed for at kører WordPress installationer direkte fra NAS’en.

Du har mulighed for at smide hele 4x 3.5″ harddiske i Synology DiskStation DS412+, og du kan nemt starte med én og løbende udvide efterhånden som behovet for mere plads opstår. Er der akut behov for mere plads kan du tilslutte en USB 2.0, USB 3.0 eller eSATA harddisk til Synology DiskStation DS412+ og bruger denne som lagerplads også, ligesom du kan tilslutte en printer og dele denne på dit netværk.

Synology DiskStation DS412+ er den perfekte NAS løsning til dem der vil lidt mere og med velfungerende applikationer og en genial understøttelse af både mobiltelefoner og tablets får Synology DiskStation DS412+ vores bedste anbefalinger.

[checklist]

  • DSM 4.0 spiller bare!
  • Op til 4x harddiske.
  • USB 2.0, USB 3.0 og eSATA for udvidelse.
  • 2 stk. Gigabit ethernet porte.
  • Klarer nemt multitasking og flere opgaver/applikationer af gangen.
  • Meget støjsvag.
  • Gode mobil-apps.

[/checklist]
[badlist]

  • Prisen, du betaler for et “-semi-professionelt” produkt.
  • Lidt for meget plastik, mere metal havde været ønsket for en lidt bedre kvalitetsfornemmelse.

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til: 4899,- hos Wupti.com

Find den bedste pris på Synology DiskStation DS412+

Udlånt af
Synology

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

13 KOMMENTARER

  1. Hej Lasse,

    Den er skam og testes og sammenlignet med anden Synology hvor den er væsentligt hurtigere.

    Jeg synes ikke umiddelbart det giver super meget mening at kaste med nogle tal som man måske kan opnå i teorien, jeg synes det er langt mere interessant hvordan den egentlig performer når man får den hjem og bruger den som den er tiltænkt.

    Jeg skal dog gerne tilføje “hardcore” test resultater snarest efter påske 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  2. kører blæseren konstant eller kun når den “arbejder” og ikke når den bare står online på nettet og “venter”?

  3. Hej Morten,

    Den har variabel hastighed og du har også mulighed for at vælge om blæserne skal kæle mest mulig, eller være så stille som muligt.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  4. … Hey !
    aner ikke om det er dette er sted til spørgsmål som, kan man ikke sætte en ekstra nas til den anden Ethernet port_2 som er på en 412+..

    412+ og en 411slim

    hvis det er muligt, kunne jeg godt tænke mig at på fortalt (guide) til hvordan man gør

    Kenneth Sommerlund.

  5. Hej Kenneth,

    Nej det kan du ikke og jeg er måske heller ikke sikker på jeg forstår hvorfor man skulle ønske at gøre dette? 🙂 Hvis det er et spørgsmål om du mangler ethernet-porte, kan du blot købe en switch som du sætter til din router/switch eller hvad du måtte have i forvejen for at udvide denne med 5/8 eller endnu flere porte.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Synology har netop lanceret afløseren for DS411+, og den har fået navnet DS412+. Der er tale om en 4 bay NAS server til kontor eller mindre virksomheder, og Synology beskriver den selv som en enhed der er nem at administrere, har høj ydeevne og masser...Synology DiskStation DS412+