iPad’en er smart og god at have med på farten, men det kan være hårdt for håndled og skuldre at sidde med den i sofaen i længere tid. Derfor lancerer Targus nu en specialudviklet iPad-pude til skødet. Den gør det mere behageligt og ergonomisk at sidde og se film eller læse bøger på den populære gadget.
Det er nemt at have iPad’en med sig på farten, men det kan være belastende at holde den i hænderne, hvis man sidder med den i sofaen i længere tid. Det er et problem, hvis man vil bruge sin iPad til at se film, læse bøger eller surfe meget.
Targus lancerer nu en ergonomisk og behagelig løsning på det problem. Targus Lap Lounge er en pude, som hjælper med at holde din iPad på skødet, så du ikke selv behøver bruge kræfter på det.
Du kan have det fulde udsyn og fuld kontrol med skærmen, samtidig med at du ligger og slapper af på sofaen. Fordi puden hviler på dine ben, kan du bruge den overalt; i sengen, i toget, på stranden og så videre.
Anderledes end andre holdere
Der findes flere iPad-holdere på markedet, men Targus Lap Lounge til iPad2 skiller sig ud ved at være bygget som en pude. Den er derfor ideel, når der skal arbejdes, spilles og surfes uanset, hvor man sidder.
Puden består af en blød nylonpude, der tilpasser sig dine ben. Stativet, som iPad’en palceres på, er lavet af plastik og sidder fast oven på selve puden. Holderen kan sættes i alle vinkler lige fra 0 til 90 grader. Den giver også mulighed for at vende iPad’en både horisontalt og vertikalt.
Bedre lydoplevelse
Samtidig sikrer Lap Lounge, at lydkvaliteten er i top. Puden er designet til at kaste lyden tilbage mod brugeren frem for ned i sofaen eller sengen. Lydoplevelsen bliver altså bedre med puden selv uden brug af eksterne højttalere.
Derudover er der et opbevaringsrum til iPad-accessories i siden af puden samt et skjult håndtag, så puden nemt kan flyttes rundt i hjemmet.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 399,-
Find den bedste pris på Targus Lap Lounge for iPad2
Kilde: Targus