søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserSteelSeries Sensei

SteelSeries Sensei [RAW]

Det må siges at SteelSeries har gjort et stykke arbejde, som andre blot kan være misundelige over. De har skabt et brand og et hav af produkter, som gamere verden over nærmest sværger til. Selvom de laver helt specifikke og endda brandede gaming produkter, såsom Diablo III-serien, så glemmer de ikke at andre også sætter pris på en rigtig god mus uden alt det lir, som nærmest kun professionelle gamere sætter pris på. SteelSeries Sensei [RAW] er et sådant produkt, hvor alt det overflødige er skåret væk.


Hvad er der i kassen?
Det er rart at producenter af mus er begyndt at præsentere deres mus i emballage, der skal prøve at vise musens dimensioner, hvilket også er tilfældet med SteelSeries Sensei [RAW], for på denne måde kan man hurtigt mærke om musens størrelse og form kunne passe til ens hånd og brug. Personligt så jeg gerne at flere producenter sponsorerede udstillingsmodeller til de største butikker for på denne måde at give kunden det bedste udgangspunkt før valget skal tages. Udover selve SteelSeries Sensei [RAW] musen er der ikke andet i kassen end en hurtig manual, der nærmest blot linker til hjemmesiden, hvor softwaren skal hentes.

Design
SteelSeries Sensei [RAW] fås i to udgaver, så man kan vælge det som man præferere. Valget står mellem en Glossy glat udgave og den gummibelagte, som vi har fået til test her på eReviews.dk. Begge har naturligvis de samme egenskaber, men overfladen kan både være en smagssag og nødvendighed, idet vi har ladet os fortælle at den gummibelagte overflade er mere modtagelig overfor sved og er dermed ideel for dem der ”lider” af dette problem. Desuden er denne gummibelægning mindre modtagelig overfor fedtfingre. SteelSeries Sensei [RAW] er helt sort når den er slukket og takket være den smarte software, man henter på producentens hjemmeside, kan den forblive netop sådan med fare for at man mister synet af den i et mørkt lokale.

Udstyret med 7 programmerbare knapper er SteelSeries Sensei [RAW] klar til at blive tilpasset til netop dit behov, det pågældende spil, program osv. De fleste knapper er udmærket placeret, men yderknapperne er svære at nå ved almindelig håndposition. Dette skyldes at SteelSeries Sensei [RAW] er bygget til brug med begge hænder og så længe knapperne ikke står i vejen for en bedre brugeroplevelse er de kun velkommen. Skulle man være irriteret over at trykke en bestemt knap ved tilfælde er det heldigvis muligt at ”slukke” for knappen, men mere om det senere under funktionalitet.

Kablet i SteelSeries Sensei [RAW] er af flettet nylon, hvilket forhindrer at kablet bliver viklet ind og dermed er denne irritationsfaktor elimineret.

Sidst, men bestemt ikke mindst, om designet er den famøse pasform. SteelSeries Sensei [RAW] er bygget til begge hænder, men alligevel føles formen som en naturlig forlængelse af ens hånd når den hviler herpå. Gummibelægningen føles dejligt blød og knapperne er let tilgængelige. Den eneste anke er at SteelSeries Sensei [RAW] er flad i højden og for folk med meget store hænder kunne dette potentielt volde problemer.

Funktionalitet
Det første og vigtigste at nævne er at funktionaliteten er baseret på at man henter og installerer SteelSeries Engine softwaren fra producentens hjemmeside, idet SteelSeries Sensei [RAW] ikke skiller sig gevaldigt ud fra andre gaming mus uden denne software-pakke. SteelSeries Engine har længe været udviklet til Windows og er netop blevet tilgængeligt for Mac OS X også. SteelSeries engine lader dig tilpasse SteelSeries Sensei [RAW]’en med nærmest uendelige variationer. Takket være de syv programmerbare knapper kan man med softwaren oprette profiler til eksempelvis browsing, fotoredigering, skydespil, MMO osv. Takket være LED-belysning to steder på SteelSeries Sensei [RAW] musen så er man i stand til at tilknytte forskellige måder musen lyser på ved de forskellige profiler man har sat op for på denne måde nøjagtigt at vide, hvilken profil man har aktiveret uden at skulle ud af det pågældende program/spil for at finde ud af det. Softwaren muliggør endda optagelse og anvendelse af makroer, så musen ved tryk på en knap kan udføre avancerede kombinationer og endda med manuelle tidsudsættelser.

SteelSeries Engine forklarer desuden tydeligt hvad de forskellige indstillinger påvirker og hvad der sker når du ændrer dem. Desuden er der en fane kaldet statistikker, som, når aktiveret, registrer dine kliks på SteelSeries Sensei [RAW]. På denne måde kan du efter en endt session af et spil se, hvilke knapper du har benyttet mest og derefter tilpasse profilen, således at netop disse knapper er nemmest tilgængelige.

SteelSeries Sensei [RAW] har en justerbar følsomhed målt i CPI (Counts Per Inch), som kan sættes på alt fra 90 til 5670 CPI. For de mindre erfarne brugere betyder en højere CPI at musen er mere følsom overfor bevægelser og man skal derfor bevæge musen mindre for at afdække det samme område på skærmen. Skiftet mellem forskellige CPI sker nærmest øjeblikkeligt så man ikke mærker overgangen. Et eksempel på hvornår dette er genialt er hvis man i fx skydespil går rundt udstyret med sniper og pistol, så kan følsomheden sættes til at være mindre på sniperen og meget højere når man sætter pistolen i hånden. Man kan bruge de samme indstillinger i Photoshop, hvor præcisionsarbejde er nøglen til succes.

Trods sit høje antal knapper ser det ikke ud til at være muligt at tildele én af disse til skift af profiler på SteelSeries Sensei [RAW], hvilket gør en afhængig af at programmet gør det i henhold til de indstillinger man har sat i Engine. Man kan nemlig sætte SteelSeries Engine op således at den skifter profil-indstillingerne på ens SteelSeries Sensei [RAW] alt afhængigt af hvilken applikation eller spil man har kørende. Dette er meget smart, men man savner altså en hurtig måde, hvorpå man selv kan skifte disse manuelt.

Der er absolut intet negativt at sige til SteelSeries Sensei [RAW]’s ydeevne, idet den er utrolig responsiv og præcis. men sensoren registrer ikke løft, hvilket betyder at SteelSeries Sensei [RAW] registrerer bevægelse selv hvis den er løftet en smule over musemåtten. Afstanden skal naturligvis være meget lille, men for nogle gamere er det vigtigt at netop dette ikke sker. Det er efter min mening småting, som sagtens kan ses i gennem fingrene på, især til denne pris og hardware.

Konklusion
Takket være en bundsolid hardware med høj opløsning er SteelSeries Sensei [RAW] en utrolig præcis og ydestærk mus, men sammen med SteelSeries engine er den endnu mere værd. Takket være de mange indstillingsmuligheder og især statistik-funktionen kan SteelSeries Sensei [RAW] med sikkerhed give dig en fordel over konkurrencen i ethvert spil derude. Desuden er det faktum at SteelSeries Sensei [RAW] understøtter brug af både højre og venstre hånd med til at gøre den til en af de bedste gaming mus til venstrehåndede gamere. En lille personlig sidenote er at man bør gå efter den gummibelagte udgave af SteelSeries Sensei [RAW], da denne føles lækker og man har et rigtig godt greb om den.

[checklist]

  • SteelSeries Engine
  • CPI justerbar op til 5760
  • Præcis og hurtig
  • Ergonomisk

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen kbap til skift af profil
  • Fladt design

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed
Set til 440,-

Find den bedste pris på SteelSeries Sensei [RAW]

Udlånt af
SteelSeries

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det må siges at SteelSeries har gjort et stykke arbejde, som andre blot kan være misundelige over. De har skabt et brand og et hav af produkter, som gamere verden over nærmest sværger til. Selvom de laver helt specifikke og endda brandede gaming produkter,...SteelSeries Sensei [RAW]