Bose lancerer nu CineMate – et simpelt hjemmebiografsystem, som giver den gode oplevelse af surround sound på meget enkel og elegant vis. De aktive højttalerenheder har indbygget forstærker og kan tilsluttes direkte i fladskærmen – dermed er CineMate en nem opgradering af fladskærmens indbyggede lyd.
Mens udbuddet af teknologiske opfindelser og gadgets bliver større og større, bliver pladsen i hjemmet mindre. Det stiller større krav til elektronikproducenterne, da produkterne skal spille sammen og give plads til fleksibilitet og individuelle indretninger af eksempelvis hjemmebiografen.
CineMate er Boses nye højttalersystem, der giver ægte surround sound-oplevelse fra et basmodul og to højttalere – og altså et farvel til de traditionelle fem højttalere samt forstærker-enheden. CineMate er dermed stærk lyd uden kompliceret installation og uden de mange besværlige ledninger. Højttalersystemet tilsluttes direkte i fladskærmen for en optimal hjemmebiograf-oplevelse – eller når man spiller Playstation eller har andre audio- eller videokilder tilsluttet.
“Udfordringen ved at bygge hjemmebiografer og musiksystemer i dag er, at systemerne skal være multikompatible for at passe ind i ethvert hjem. Det er svært fordi, der i dag findes et enormt udbud af hifi-udstyr, spillekonsoler, mediecentre og lydanlæg – og integrationen af alle disse systemer er ofte besværlig og resulterer i et sammensurium af ledninger og forskellige enheder,” fortæller Pernille Hargaard, marketingansvarlig hos Bose Danmark. “Med CineMate har vi lavet et så enkelt højttalersystem som overhovedet muligt samtidig med, at det leverer den velkendte Bose-lydkvalitet.”
Det nye højttalersystem fra Bose har et stilrent design, og med de små højttalerenheder kan CineMate nemt integreres i ethvert hjem. Dog skal man ikke lade sig snyde af det enkle ydre – bag det minimalistiske design gemmer sig nemlig en unik kombination af Boses avancerede teknologier.
Basmodulet ACOUSTIMASS® leverer en ren, dyb bas, som praktisk talt kan placeres hvor som helst. Når man skifter imellem lydkilder, sørger den automatiske tonejustering for at levere den rette mængde af bas. Surroundbehandlingskredsløbet TrueSpace® sikrer, at de to højttalere leverer en bred og rummelig lyd, uden brug af baghøjttalere eller centermodul. Dekodnings- og efterbehandlingskredsløbet VIDEOSTAGE® 5 genererer og behandler automatisk fem uafhængige lydkanaler fra andre kilder end 5.1-kilder. Teknologien bevirker desuden, at lyden centreres, så stemmerne lyder som om, de kommer fra midten af skærmen, hvor skuespillerne er frem for i siderne, hvor højttalerne er placeret.
CineMate-systemet findes i to varianter. Et klassisk system, der leveres med højttaler-typen Articulated Array®, som er specialdesignede højttalere i klassisk Bose-stil. Til dette system hører en lille elegant fjernbetjening, der kan tænde og slukke, justere volumen og slå lyden fra. CineMate GS-systemet leveres med to højttalere af typen GEMSTONE®, som er udformet i et specielt formgivet design. Til CineMate GS hører desuden en universalfjernbetjening med, som via infrarødt signal kan styre de øvrige enheder, der er tilsluttet fjernsynet.
CineMate er i handlen nu og koster 4.995 kroner i vejledende udsalgspris for systemet med Articulated Array højttalere til. CineMate GS med GEMSTONE højttalere og universal fjernbetjening koster 6.495 kroner i vejledende udsalgspris.
Tekniske specifikationer
- CineMate fås i sort og består af fem enheder: To højttalere, et basmodul, en fjernbetjening samt en receiver.
- CineMate leveres med optisk input, så systemet kan tilsluttes direkte i tv’et.
- Højttalerne er magnetisk afskærmede, så de kan stå tæt på tv’et uden at forringe kvaliteten.
- Systemet sørger for automatisk justering, så lyden bliver udjævnet og dermed giver den optimale oplevelse af film og musik.
- CineMate er udstyret med en aktiv elektronisk equalizer, der afbalancerer lyden på alle frekvenser for at give en naturligt afbalanceret og klar lyd i hele spektret.
- GEMSTONE højttalerne, der hører til CineMate GS, er udstyret med “rare-earth” neodym jernbormagneter, der forstærker lyden, så de to små højttalerenheder leverer en maksimal lydoplevelse.
Læs mere om CineMate-systemerne på: http://www.bose.dk/EU/en/home-entertainment/home-cinema/speaker-systems/index.jsp
Kilde: Bose