mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputer tilbehørSlanke og stilfulde skærme til alle kontorer: AOC udvider Style-serien

Slanke og stilfulde skærme til alle kontorer: AOC udvider Style-serien

I2481FXH_front_rain_design_uc

Pressemeddelelse

København, 7. april 2016 – I oktober 2015 blev de første to modeller i AOC’s Style-serie lanceret, og nu udvider skærmspecialisten serien. Skærmene med glas, der næsten når helt ud til kanten, og den unikke metalfod bliver nu også tilgængelige i 21,5” og 23”-versioner, der er ideelle til mindre skriveborde og kontorer. Det attraktive ydre er suppleret af de nyeste IPS-paneler, Flicker Free-teknologi og HDMI-input, der sikrer en kraftfuld ydeevne og fremragende billedkvalitet.

Den nye skønhed på kontoret

Med de nye I2281FWH og I2381FH er AOC’s Style-serie også velegnet til mindre kontorer. AOC præsenterer nu de nye skærme på henholdsvis 23” (58,4 cm) og 21,5” (54,6 cm) som supplement til de allerede lancerede 23,8″ (60,5 cm) og 27″ (68,6 cm) modeller. Skærmene kombinerer stadig det stilfulde ydre med kraftig skærmteknologi på indersiden. Den karakteristiske asymmetriske skærmfod gør skærmen til en fryd for øjet på ethvert kontor og er unikt for AOC. Skærmene er derfor perfekte til SOHO-brugere med et lille kontor eller hjemmekontor.

Mere end bare stilfuldt tilbehør

Skærmene i AOC’s Style-serie har mere end blot et smukt ydre. De nyeste IPS-paneler giver en imponerende billedkvalitet med Full HD-opløsning på 1920 x 1080 pixels. Derudover kan brugerne nyde den store farvenøjagtighed, som IPS sikrer – fra næsten enhver position. Alle skærme i Style-serien har en bred betragtningsvinkel på 178°. Flicker FREE-teknologien justerer lysintensiteten og sikrer en synsoplevelse uden flimren, som også mindsker belastningen for øjnene selv under lange perioder foran skærmen. Takket være to HDMI-stik og et VGA-stik kan begge skærme nemt tilsluttes forskellige enheder som DVD-afspillere, spillekonsoller eller hvad der passer bedst til brugerens livsstil. Man kan via ekstra funktioner som e-Saver styre strømkonfigurationen direkte fra OSD’et, mens i-Menu giver mulighed for at få adgang til OSD-indstillingerne direkte fra pc’en.

Uanset, om man er hjemmebruger, superbruger eller fashionista, er modellerne i AOC’s Style-serie det perfekte valg for dem, der søger et unikt, førsteklasse design kombineret med en imponerende ydeevne.

Pris og tilgængelighed

23.8″ I2481FXH og 27″ I2781FH er allerede tilgængelige, og de nye 23″ og 21,5″ modeller følger i april 2016 til vejledende udsalgspriser på DKK 1.189,- (23”) og DKK 1.039,- (21,5”). AOC tilbyder som med alle skærme 3-års garanti.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer