søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sandisk Sansa View 16GB

Anmeldelse: Sandisk Sansa View 16GB

Sandisk er en af verdens førende producenter af flash hukommelse til digitalkameraer, videokameraer og mobiltelefoner. Derudover har de igennem en årrække også produceret en lang række MP3-afspillere, og har haft stor succes med dette.

Sandisk Sansa View 16GB som denne anmeldelse omhandler, er den største MP3-afspiller i Sandisk program i øjeblikket, både hvad angår hukommelse og den fysiske størrelse. Den fysiske størrelse skyldes bl.a. den store 2,4″ skærm, som udover at vise sangtitler, også kan bruges til film og billeder.

sansaviewandearbudsbig

Specifikationer
Specifikationer taget direkte fra Sandisk.com

MUSIC
Supports most audio formats, including MP3, protected and unprotected WMA, WAV, DRM-free MP3 downloads
Digital FM radio with 20 pre-sets
Audible audiobook support  

VIDEO
Video compatibility with MPEG4, WMV, H.264
Additionally, the Sansa Media Converter supports a large number of other video formats, including DivX
Smooth video playback at 30 frames per second (fps)

PHOTOS
Photo JPEG viewing capabilities

OTHER UNIQUE ATTRIBUTES
Slim, thin and lightweight design for easy portability – 8.8mm at the slimmest part
Vibrant, 2.4″ TFT color screen with 320×240 resolution
Rechargeable, long-lasting lithium polymer battery for 35 hours of audio or seven hours of video
Voice recorder with built-in microphone
MicroSD/SDHCTM expansion slot for additional memory capacity and content portability

sandisk_sansa_view_boxshot01

Hvad er der i kassen?
Sandisk Sansa View 16GB leveres i en sort & blå papemballage, prydet af et billede af enheden foran, og en bagside med specifikationer.

Kassen indeholder:
Sandisk Sansa View 16GB
CD med manual i PDF format
Høretelefoner
USB kabel
Manual

sandisk_sansa_view_boxcontest

Her er hvad man har brug for, dog kunne det være rart hvis producenterne begyndte at vedlægge en 220 volt lader, således at man ikke har afhængig af at benytte PC’en til opladning, dette er dog generelt for alle producenter, og derfor ikke en kritik af Sandisk.

Installation
Første gang Sandisk Sansa View 16GB tændes, starter en opstartsguide – denne er dog hurtigt gennemført, da man blot skal vælge sprog. Der er mulighed for at vælge imellem en lang række sprog, herunder også dansk. Det betyder at alle menuer ol. på enheden er på dansk. Fortryder man sit valg kan det naturligvis ændre senere hen.

Første gang enheden tilsluttes en PC vha. det medfølgende USB kabel vil enheden automatisk blive installeret, her er ingen behov for yderligere drivere, så længe man benytter Windows XP eller Windows Vista – hele processen er automatiseret, og få minutter efter tilslutning, er enheden klar som en “Bærbar Enhed” under “Denne computer”. Efterfølgende kan musik, film, billeder mv. blot overfører til enheden som var det en normal ekstern harddisk – der er ikke behov for noget særligt program som ex. iTunes som skal bruges sammen med alle Apple’s mp3-afspillere. Dette gør enheden nem at bruge på flere forskellige PC’er, da den ikke er afhængig af et lokalt musikbibliotek. Du overfører blot de numre, film og billeder du ønsker, og frakobler USB kablet.

sansaview_screen02

USB kablet bruges også ved opladning af det indbyggede batteri, og den skal derfor lades via PC’en, medmindre man investere i et USB lade apparat der fås i alle velassorterede elektronikforretninger til omkring 150,-

sansaviewandcardearbudsbig

Design & funktionalitet
Sandisk Sansa View 16GB minder, størrelsesmæssigt, om den nuværende iPod Nano, dog en smule højere og lidt “tykkere”. Den er hverken stor eller lille, men lige midt imellem i forhold til konkurrenter.

Den er udført i sort plast med en pianolak overflade, som stadig er yderst populært, og giver en flot finish. Eneste kritikpunkt er at fedtfingre og ridser forholdsvis nemt ses på denne overflade.

På enheden er der kun få knapper, en on/off knap, som samtidigt fungere som “hold” knap, så enheden kan låses når den ligger i tasken, lommen eller bare ikke er i brug.

I midten er et stort scroll-hjul som vi kender fra ex. Apple’s iPod, med en knap til midten. Yderst til højre er endnu en knap, dette er “hjem” knappen, der altid bringer dig ud i hovedmenuen.

Hovedmenuen består af følgende menupunkter:
– Spiller nu
– Musik
– Videoer
– Fotos
– Mere (Indeholder bl.a. adgang til stemmeoptager og FM radio)

Det mest interessante menupunkt, enhedens hovedformål taget i betragtning, er naturligvis “Musik”, som giver mulighed for at sortere musikken efter følgende kriterier:
– Spil alle
– Tilføjet for nyligt
– Kunstnere
– Albummer
– Melodiliste
– Genrer
– Mine topklassificerede
– Spillelister
– Popcasts
– Lydbøger

Så skulle man være rimelig godt dækket ind, og man har nem adgang til at finde lige netop den musik man ønsker at lytte til – og med hele 16GB hukommelse er der plads til omkring 4000 musiknumre, hvis disse i gennemsnit fylder 4 MB, så der er god grund til at kunne sortere på kryds og tværs.

Der findes naturligvis også en equalizer som giver mulighed for at tilpasse indstillingerne efter en bestemt type musik.

sansaviewsideviewwhitebackdrop

Lyd
Der er tale om en MP3-afspiller med stor hukommelse, og et af de vigtigste punkter er derfor musikken, og enhedens evne til at gengive musikken korrekt. Sandisk Sansa View 16GB klarer dette yderst fornuftig. Lyden er klar og detaljeret, selv med de medfølgende øretelefoner, der, vanen tro, er af en forholds ringe kvalitet. Her bør man altid gøre sig den tjeneste at spendere 100-200 kr. på et sæt ordentlige øretelefoner, for at få det optimale udbytte af ens MP3-afspiller.

Selvom de medfølgende øretelefoner ikke er af verdens bedste kvalitet spiller de ganske udmærket og kan spille temmelig højt, uden at hele lydbilledet ødelægges af forvrængelse. Der hvor de medfølgende øretelefoner mister pusten er ved høj og dyb bas, her er de ikke ret stærke. Jeg har derfor også testet Sandisk Sansa View 16GB med et sæt SkullCandy Hesh Høretefoner til omkring 599,- og her er det ens ører der må give op, og ikke Sandisk Sansa View 16GB’s evne til at spille højt!

Video
Videofunktionen er en af de ting der skiller Sandisk Sansa View 16GB udfra mængden, da den kan afspille både MPEG4, VMW og H.264 filer. Dog kræver en del filer at de konverteres via Sandisk’ eget program “Sansa Media Converter” som ligger til fri download.

Du skal blot tilslutte Sandisk Sansa View 16GB til USB porten, åbne “Sansa Media Converter” og vælge de filer du ønsker at konvertere til brug på enheden, programmer konvertere herefter filen og den ligger klar til afspilning på Sansa’en.

sansaview_screen04

sansa_view_screen01

Normalt er jeg ikke tilhænger af video på MP3-afspillere og andre enheder med en så lille skærm, men på Sandisk Sansa View 16GB virker det ufortræffeligt. Selvom skærmen er forholdsvis lille, og opløsningen lav i forhold til en bæbar PC eller lignende, så fremstår videoen i næsten samme kvalitet som på PC skærmen, naturligvis blot i en meget mindre størrelse. Denne del har imponeret mig meget, og vil måske ligefrem få mig omvendt til at synes dette er en glimrende features. Spillefilm mv. synes jeg dog stadig hører hjemme på en ordentligt skærm, men sjove videoklip fra mobiltelefonen, youtube eller andet kan man sagtens have med på Sandisk Sansa View 16GB, og dele med venner, familie ol.

Konklusion
Til omkring 900,- for en 16GB MP3-afspiller med en række af lækre features, inkl. en fremragende videofunktion, har Sandisk Sansa View 16GB ikke mange konkurrenter. En tilsvarende Apple iPod Nano 16GB koster i skrivende stund ca. 1500,-, altså 600,- mere end Sandisk Sansa View 16GB. Så kan du leve med et Sandisk logo i stedet for Apple logoet – så bør du bestemt vælge Sandisk – da du her også får en FM-radio indbygget.

Mit råd er ganske simpelt – har du brug for masser af hukommelse, og en MP3-afspiller af høj kvalitet, så går du ikke galt i byen med Sandisk Sansa View 16GB.

Karakter
90 % 

Pris & tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til: 899,-
Klik her for at finde den bedste pris på Sandisk Sansa View 16GB

Skrevet af
Noel Christensen

Dato
17-05-09

Sponseret af
Hama Danmark

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer