mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederMobilSandberg sender superkabel på markedet

Sandberg sender superkabel på markedet

Mens de store mobilproducenter kæmper for at få alle aktører på markedet for mobile enheder til at anvende en fælles standard for strømtilførsel, har Sandberg sendt et multikabel i butikkerne, som vender tingene på hovedet og bare virker med alle de forskellige stikstandarder.

Uanset om din mobil, tablet, MP3 afspiller, minikonsol, smartphone eller kamera hedder Apple, Sony Ericsson, Nokia, Samsung, LG, Sony eller stort set hvad som helst andet, så kan du nu lade den op med et enkelt kabel. Også selvom stikkene er meget forskellige.

Den ene ende af kablet er et almindeligt USB stik, som kan sættes i en computer, en spillekonsol, en netlader eller en billader. Ud af USB-stikkets anden ende går der ikke mindre end 10 forskellige kabler, som hver især passer til en mængde forskellige enheder.

Martin Hollerup, adm. direktør hos Sandberg A/S, siger om det nye kabel: “Det er altid godt når det lykkes at få pris, grøn tankegang og øget brugervenlighed til at gå hånd i hånd. Multi USB Mobile Charger er et af de tilfælde hvor det er lykkedes.”.

Hollerup uddyber: “Der bliver smidt alt for mange kabler ud hos forbrugerne – eller de ligger og flyder uden at blive brugt. Det er skidt for både miljøet og forbrugerens pengepung. Denne her løsning er ganske enkel. Og i modsætning til andre multi-løsninger, så slipper man med vores ‘blæksprutte’ for at skulle have en masse løse adaptere med i lommen.”

Kablet er endda konstrueret så man kan lade flere enheder op samtidig, såfremt den strømkilde man har sat på kan trække det.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 99,-

Find den bedste pris på Sandberg Multi USB Mobile Charger

Kilde: Sandberg

Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer