fredag, december 27, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg Pro Speaker Set 2.1

Sandberg Pro Speaker Set 2.1

Vi har efterhånden været igennem næsten alle Sandberg’s headsets, og nu er turen kommet til deres højttalere.

Denne gang er det Sandberg Pro Speaker Set 2.1 der er på testbænken, og der er tale om et helt almindeligt 2.1 højttalersæt med subwoofer. Der er indbygget forstærker, så du kan naturligvis bruge det sammen med computeren, men også sammen med ex. mp3-afspillere og TV.

La’ os se hvor meget lyd du kan få for 299,- ved at vælge Sandberg Pro Speaker Set 2.1.

Hvad er der i kassen?

Sandberg Pro Speaker Set 2.1 leveres i den ”gamle” lilla og gule emballage, og på kassen er der de vigtigste features fremhævet, samt en masse billeder af både satellitter og subwooferen.

I kassen er der en brugermanual, på dansk, garantibevis, 2 kabler, minijack til minijack og minijack til phono samt naturligvis 2 satellitter og  en subwoofer.

Design og funktionalitet
Sandberg Pro Speaker Set 2.1 består som tidligere nævnt af et par mindre satelitter og en subwoofer. Subwooferen er lavet i træ, og det hører til sjældenhederne når vi bevæger os i dette prisleje, normalt ville de være af plast. På subwooferen har du foran en volumekontrol med blå lys i knappen, mens du bagpå finder en on/off knap, indgang fra lydkilde samt en knap hvorpå bass’en kan justeres – altså hvor kraftig denne skal være. Man kan måske undre sig lidt over at Sandberg har valgt at placere volumekontrollen på selve subwooferen, som man normalt ville placere på gulvet, men omvendt har du jo altid en volumekontrol på din iPod eller PC alt efter hvad du smider til som lydkilde…

Selve subwooferen er på 4”, og dermed en mindre en af slagsen, og denne vender ned mod gulvet i kabinettet.

De små satellitter er lavet i meget anonym sort plast, og gør egentlig ikke meget væsen af sig. De er ret kompakte, og designmæssigt har Sandberg valgt af gøre formen lidt ”pære-agtig”, så de virker ikke tunge af have stående på skrivebordet. De vejer ikke noget særligt, og på fronten er de beklædt med sort stof for at skjule enhederne.

Lydmæssigt så spiller Sandberg Pro Speaker Set 2.1 vel som man må forvente i dette prisleje, dvs. Sidder du lige foran sættet, så er der egentlig en udmærket lyd, og bassen kan også fornemmes, selvom den kan kamme over hvis du fristes til at skrue helt op for både volume og bass, men holder du et moderat niveau, så får du faktisk både ganske klar lyd, og en markeret bass. Går du derimod væk fra Sandberg Pro Speaker Set 2.1, så mister man en del af lydbilledet, og der er mindre god sammenhæng mellem diskant og mellemtone fra satellitterne og bassen fra subwooferen – så lydmæssigt fungere Sandberg Pro Speaker Set 2.1 bedst når du bruger det sammen med computeren og sidder foran sættet – her er lyden i hvert fald bedst! Du kan naturligvis sagtens bruge det til andre formål også, med fornuftigt resultat.

Konklusion
Sandberg Pro Speaker Set 2.1 er et meget anonymt, og måske endda lidt ”kedeligt” højttalersæt. Kvalitetsmæssigt er vi ikke langt fra standarden, hvis man dog lige ser bort fra at Sandberg dog har brugt træ til subwooferen, som giver en bedre lyd en plastik. Men hvad er problemet så? Sådan set ikke noget, hvis man ser bort fra at der er rigtig mange andre højttalersæt til omkring 300,- på markedet, og altså også en del deriblandt som jeg personligt ville vælge fremfor Sandberg Pro Speaker Set 2.1. Dermed ikke sagt at Sandberg Pro Speaker Set 2.1  ikke er pengene værd, men det er måske ikke lige det oplagte valg i prisklassen.

Karakter
65 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 299,-

Find den bedste pris på Sandberg Pro Speaker Set 2.1

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Sandberg

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer