mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Zyxel PLA-401 v3

Anmeldelse: Zyxel PLA-401 v3

Zyxel er ikke en producent vi tidligere har beskæftiget os med, og det er der nok en god grund til, for de har primært fokuseret på erhvervsmarkedet, og ikke så meget den private forbruger. Det er dog stille og roligt ved at ændre sig, og Zyxel har efterhånden et ret bredt sortiment af produkter til hr. og fru Jensen, eksempelvis trådløse routere, NAS, switche og meget andet.

Men lad os finde ud af om Zyxel også kan lave produkter til Hr. og Fru Jensen…

Hvad er der i kassen?
Zyxel PLA-401 leveres i en æske med Zyxels karakteristiske blå og hvide farver, der går igen på meget af deres emballage.

I æsken finder du to powerline adaptere, som vel ret beset kan betegnes som en sender og modtager. Derudover 2 korte netværkskabler, en manual, oplysninger om garanti og installations-cd.

Opsætning
Opsætningen kan overstås på få sekunder, og her kan alle vist være med.

Du starter med at sætte den ene powerline adapter til en stikkontakt, og forbinde kablet med din router, eller den enhed du ønsker forbindelse til. Den anden powerline adapter sætter du ligeledes i en stikkontakt, og kablet forbinder du med den enhed du nu engang ønsker at koble sammen med førstnævnte.

Det kan være lidt kringlet at forklare, men idéen er at skabe et kablet netværk mellem 2 enheder, med i stedet for at bruge et alm. Netværkskabel, bruges dine el-ledninger er forhåbentlig allerede ligger i huset eller lejligheden. Så spiller du først og fremmest for at trække kabler, og javist – du kan da ”bare” benytte et trådløst netværk, men der er altså stadig en del produkter på markedet som kun har ethernet indbygget, og ikke trådløs wi-fi, og hertil er et sæt som Zyxel PLA-401 v3 jo helt perfekt.

Nedenfor er et billede, med forskellige anvendelsesmuligheder.

Personligt havde jeg den udfordring at min router og NAS står på loftet, og i huset er der derfor kun adgang til trådløst netværk. I stuen har jeg en receiver der kan forbindes til internettet og understøtter DLNA så jeg kan streame musik, film og billeder direkte fra min NAS, til mit TV i stuen. Det findes der tusindvis at produkter der kan gøre, men når den samtidig fungere som surround receiver, og derfor allerede står i stuen, var det jo optimalt at benytte denne. Problemet var, og er stadigvæk, at den kun har indbygget Ethernet, og ikke Wi-Fi. Et løst Wi-Fi kort koster omkring 1000-1500,- da kun ganske få er understøttede, og det er jeg ganske enkelt for nærig til.

Løsningen i mit tilfælde blev Zyxel PLA-401 v3. En powerline-adapter smides i stikdåsen ved receiveren, og kablet tilsluttes receiveren der nu har adgang til både lokalnetværk og internettet, da den anden adapter er sat til på loftet, hvor den er sat til routeren.

Hastigheden i dette tilfælde svarede vel til et trådløst netværk i N-standarden, for selvom der er en teoretisk hastighed på 200 MBps, så tror jeg sjældent man opnår denne hastighed.

Funktionalitet
Idéen omkring Zyxel PLA-401 v3 er ret god, for det giver dig mulighed for at opbygge et netværk uden at trække en masse kabler, da du bare bruger dem der alligevel sidder i dit hus, eller lejlighed. Dertil skal det dog siges at man kan komme ud fra at det bare ikke virker fra et rum til et andet – og det har med garanti noget med kablerne at gøre, og den måde det hele er forbundet på. Det er jo typisk ikke noget man som forbruger aner noget om, altså hvordan kablingen i huset/lejligheden er foretaget, så det er svært at sige på forhånd om der er ”hul igennem” fra et rum til et andet. Jeg har dog endnu ikke fundet ”døde” steder i mit hus, og heldigvis er de lavet således at enten virker de, eller også virker de slet ikke – så det er ret nemt at finde ud af om skidtet har forbindelse eller ej.

Bor man i lejlighed eller andre steder hvor der kunne være mulighed for at man deler el-net med andre, så kan du på begge enheder klikke på en lille knap der kryptere forbindelsen mellem de 2, så en nabo eller lignende ikke pludselig har adgang til dit powerline netværk.

Designet på Zyxel PLA-401 v3 er ganske enkelt, de er hvide og meget anonyme, i forhold til mange af konkurrenterne har de sørger for at enhederne fylder mindst muligt. Der er mange af konkurrenterne der tilsyneladende har glemt at en stikdåse eller lignende gerne skal gemmes væk, hvorfor man ikke ønsker at selve powerline adapteren er en kæmpe klods.

Konklusion
Når det virker, er der ikke en finder at sætte på Zyxel PLA-401 v3, hverken hastighed eller stabilitet. Desværre har disse powerline adaptere stadig det svage punkt, at du ikke rigtig kan garantere at det egentlig fungere – og det er måske i virkeligheden grunden til at man indtil nu ikke har hørt meget til dem.

Det er dog en super smart løsning hvis man er ude af stand til at trække et netværkskabel, eller benytte en trådløs netværksforbindelse, og eftersom jeg har prøvet et par forskellige Powerline adaptere, kan jeg godt afsløre at Zyxel PLA-401 v3 er det sæt der har virket bedst indtil nu.

Der findes som tidligere nævnt stadig en del enheder hvor du enten ikke kan bruge, eller ikke kan nøjes med en trådløs forbindelse, og her er en enhed som Zyxel PLA-401 v3 jo helt perfekt, da det kan bruges sammen med alle enheder der har en indgang til et netværkskabel.

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Set til omkring 600,-

Fås bl.a. hos Wupti.com

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Zyxel

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer