fredag, december 27, 2024
ForsideNyhederPrisbelønnet IP-dørtelefon nu tilgængelig

Prisbelønnet IP-dørtelefon nu tilgængelig

IP-dørtelefonen T24 fra overvågningsfirmaet Mobotix er nu tilgængelig på markedet. Dørtelefonen vandt i 2011 en ”Innovative Achievement Award” til Detektor International Award i Stockholm. T24 har et indbygget 3-megapixel-kamera, der kan overskue hele området omkring en hoveddør – og det er muligt at se optagelserne når og hvor som helst i verden.

IP-dørtelefonen T24 er den eneste løsning i verden, der gør det muligt at overskue hele området omkring et indgangsparti uden blinde vinkler – fra gulv til loft og fra væg til væg. Det skyldes Mobotix’ hemisfæriske og vejrfaste kameramodul, der kan tåle temperaturer fra -30 til +50 grader celsius.

Dørstationen bruger tilmed så lidt strøm, at strømtilførslen fra Ethernet-kablet er rigeligt til at trække kameraet. RFID-adgangsmodulet og det genopladelige batteri i sikkerhedsdøråbneren, der begge er moduler til T24-produktlinjen, gør desuden at det er muligt at låse sig ind uden nøgle i op til 60 timer efter strømafbrydelsen.

Man skal ikke nødvendigvis være hjemme for at kunne se personen, der befinder sig foran linsen: T24 er baseret på den internationale videotelefonstandard VoIP/SIP og H.264 – og gør det muligt at oprette en videoforbindelse, åbne døre fra distancen eller se lagrede videomeddelelser og -optagelser, uanset hvor man befinder sig i verden. Signalet kan leveres til en hvilken som helst VoIP-telefon, computer eller smartphone med kompatibel VoIP-software installeret.

Prisbelønnet
Dørtelefonen, der i oktober 2011 vandt den prestigefyldte ”Innovative Achievement Award” til Detektor International Award i Stockholm, modtog hæder for at kombinere enkelthed med enestående innovation og for at bidrage til udviklingen inden for sikkerhedsindustrien.

Den modulopbyggede T24-produktlinje er nu tilgængeligt på markedet. Foruden dørtelefonen indbefatter det et RFID-adgangsmodul, en sikkerhedsdøråbner og Mobotix Mx2wire-sættet.

Imødekommer en række behov
Mobotix T24 kan uden videre tilpasses individuelle løsninger og imødekomme en lang række behov og situationer. Med Mobotix T24 er det eksempelvis muligt at lukke rengøringshjælpen ind i lejligheden, mens man er på ferie. Eller man kan tilføje adgangsmodulet, så dørtelefonen fungerer som professionel adgangskontrol med angivelse af pinkode eller ved brug af en RFID-transponder.

Den indendørs sikkerhedsdøråbner gør det samtidig umuligt at åbne døren med vold, og et indbygget batteri garanterer, at døren også kan åbnes og lukkes forsvarligt, hvis der er strømafbrydelse.

T24 anvendes med MxEasy-software, der er udviklet af Mobotix. Med softwaren kan en hvilken som helst computer omdannes til et multifunktionelt T24-fjernbetjeningssystem med en intuitiv brugerflade.

Kilde: Mobotix

Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer