mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserPreview: RYSE Son of Rome

Preview: RYSE Son of Rome

Vi har fået tidlig adgang til et af de store titler som udkom samtidigt med Xbox One i år 2014 og nu får PC-spillere muligheden med at prøve kræfter med det actionfyldte og interaktive RYSE: Son of Rome. Det er PC-udgaven vi nu har fået en forsmag på, og dét, uden at have prøvet spillet på Xbox One forud.

Mine personlige forventninger til RYSE Son of Rome var begrænsede, da jeg ved den første trailer og de første udtalelser anså den som værende en “Heavy Rain”-agtig titel, hvor man ikke selv skulle styre alt for meget, men blot reagere på enkelte taster og ellers få en god historie fortalt. Det viser sig dog til min overraskelse at RYSE Son of Rome er meget mere end blot det og man får sig en god og fyldig historie fortalt, samtidigt med at man er med helt nede i kampens hede, som en af Rommens generaler med en tilsyneladende dyster fortid, som vi dog i demoen kun får en meget lille smule indsigt i.

Styringsmekanismerne i RYSE Son of Rome virker til at være ret så nemme at gå til. Der er nemlig ikke meget at rafle om andet end at man skal forsvare sig fra indkommende angreb og så ellers slagte alle de fjender man måtte møde. Fjenderne varierer i sværhedsgrad og den måde man skal besejre dem på, men også på hvilken måde man undgår angreb, hvilket giver RYSE Son of Rome en del mere dybde og afveksling.

Crytek_Ryse_PC_4K_Screenshots_Demo_Build_04

Historiefortællingen foregår sideløbende med spillet, kan man ane, selvom man i preview versionen kun får adgang til to separate missioner, som ikke er linket direkte op med hinanden. Grafisk er spillet utroligt flydende, til trods for at der sker heftige kampe omkring en og byer og omgivelser virker til at være veldetaljerede for at give en autentisk følelse. Det er også med CryEngine at spillet er bygget op, hvorfor den gode grafik ikke bør overraske nogen. Grafik er naturligvis ikke alt, men når et velfungerende spil bliver toppet med god grafik er jeg den sidste der klager. Lysforhold og detaljer i forgrunden er meget flotte og giver en fornemmelse af at man virkeligt befinder sig i den tid spillet er sat til at foregå. Dette hjælpes med de nævnte detaljer på våben, udrustning, bygninger og bevoksning.

I bund og grund går RYSE Son of Rome, foruden at følge historien, ud på at slå en masse fjender ihjel på brutal vis. Når man har skadet en fjende tilstrækkeligt kan man eksekvere ham på brutale måder forudsat man klikker de rette steder på de rette tidspunkter. Der er ikke meget afveksling i disse måder at slås på, men ønsker man en større udfordring er der 4 sværhedsgrader (den sidste skal der låses op for evt. ved gennemførelse). Man får til tider også mulighed for at styre sine tropper, da man trods alt er en general med en hvis beføjelse. Spillet er på denne måde dynamisk og spændende da man aldrig ved, hvad der venter forude.

Crytek_Ryse_PC_4K_Screenshots_Demo_Build_06

Demoen til RYSE Son of Rome føltes inspirerende og jeg går faktisk og glæder mig til udgivelsen af spillet, for det skal jeg helt sikkert hygge mig meget mere med. RYSE Son of Rome tyder på at blive en god titel med masser af action, en god historie, afvekslende gameplay og fantastisk flot grafik.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer