søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederPressemeddelelse: Dell nye laptops og workstations

Pressemeddelelse: Dell nye laptops og workstations

De nye Precision-arbejdsstationer og Latitude-laptops er udviklet til de professionelle segmenter – lige fra udviklere med behov for regnekraft til ledere med behov for behagelige telefon- og videomøder samt lang batteritid.

Dell Technologies løfter sløret for markedets hidtil mest intelligente og sikre forretnings-pc’er1 på tværs af produktserierne Precision og Latitude. De nye produkter understøtter Dells dedikerede indsats med genanvendelige materialer, bæredygtig emballage, energieffektive designs og EPEAT Gold-certificering.

En af de største nytænkninger er Dell Optimizer2, som er en kunstig intelligens-baseret optimeringsteknologi, der følger med Latitude- og Precision-enheder. Den indbyggede software lærer selv, hvordan hver enkelt person arbejder, og tilpasser sig deres adfærd, så de kan fokusere på de vigtigste opgaver. Den arbejder i baggrunden med at forbedre den generelle applikations-ydeevne3; sikrer hurtigere adgang og sikker låsning af maskinen4; fjerner ekko og baggrundsstøj på telefonmøder og forlænger batterilevetiden5.

“Pc’en spiller en central rolle for, hvordan vi gentænker og genopfinder måden, vi arbejder på, og øger den enkeltes produktivitet. Fra det øjeblik vi logger på om morgenen til dagens sidste videomøde, har vi brug for, at pc’en tilpasser sig vores arbejdsmønstre. Derfor fokuserer vi benhårdt på innovation, der giver mere intelligens, længere batterilevetid, kraftige højtalere, kompakt design og 5G-understøttelse – alt sammen med bæredygtighed for øje”, siger Anders Bækgaard, der er Senior Product Manager hos Dell Technogies i Danmark.

Endnu mindre mobile arbejdsstationer med kraft og pålidelighed

Dell har nyudviklet sin brancheførende serie af Precision-arbejdsstationer, som er designet til at håndtere krævende workloads som f.eks. intensiv grafisk arbejde, dataanalyse og CAD-modellering. Med et endnu slankere design og termiske nyskabelser, leverer de nye Precision arbejdsstationer øget performance og ISV-certificeringer med professionel grafikteknologi fra NVIDIA og de nyeste 10. generations Intel® Core™ vPro® og Xeon®-processorer.

Dell Precision 5570 og 5750 er designet til professionelle udviklere i mange brancher med behov for høj ydeevne og stilrent design, uden at de skal tænke på størrelsen og vægten fra de traditionelle mobile arbejdsstationer. Dell Precision 5570 og 5750 er verdens mindste og tyndeste 15-tommers og 17-tommers mobile arbejdsstationer6. Med en 16:10 InfinityEdge-skræm (op til HDR 400) får ingeniører, kreative designere mv. bedre arbejdsbetingelser. Den helt nye Precision 5750 er desuden forberedt til VR/AR og kunstig intelligens, så den kan håndtere rendering, detaljerede visualiseringer og komplekse simuleringer.

Øg produktiviteten med markedets mest intelligente pc7

De nye intelligente Latitude pc’er og 2-i-1’ere tilpasser sig, hvordan folk arbejder. Den nye ultra-premium 9000-serie og den komplet re-designede 7000-serie kommer i aluminiumdesigns; har lang batterilevetid; en væld af porte og en næsten rammeløs skærm, så man kan se mere og arbejde bedre. Tilgængelig med 10. generations Intel® vPro® processorer og Intel® Wi-Fi 6 (Gig+)8, der giver tre gange så høje hastigheder.

Latitude 9510 er den mindste9, letteste og mest intelligente 15-tommer forretnings-pc. Men en startvægt på 1,40 kilo10 indeholder pc’en indbygget 5G-klart design11, har op til 34 timers batteritid12 og giver en behagelig oplevelse til telefonmøder med kraftfulde, indbyggede højtalere og mikrofoner. Det er den første projekt Athena-verificerede pc med 10. generations Intel® vPro® processorer13 til det professionelle marked – som især er velegnet til forretningsfolk med behov for det absolut bedste inden for design, kraft og forbindelse.
Latitude 7410 og 7310 er de mindste 14-tommer og 13-tommer premium laptops til virksomheder14. Latitude 7410 kan også konfigureres som 2-i-1’er og kommer med Dells første 4K Low Blue Light på en virksomheds-pc15, hvilket giver bedre læsbarbed og skåner øjnene.

De mest sikre pc’er til virksomheder – nemme at udrulle og vedligeholde

Med Unified Workspace har de it-professionelle frihed og fleksibilitet til at etablere køreklare løsninger fra første dag uanset, hvorfra medarbejderne arbejder. Med Dells nye værktøj, Workforce Persona QuickStart, kan it-afdelingen nemt afgøre hvilke enheder, der bedst svarer til den enkelte medarbejders behov, arbejdsstil, lokation og funktion – fra fjernarbejdere til kreative og ingeniører.

Alle typer virksomheder kan få glæde af Dells pc’er, support og software til overkommelige og forudsigelige priser med Dell PCaaS16, der er en del af Dell Technologies on Demand-serien. På den måde kan virksomheder udskifte deres udstyr hver 3. år og sove roligt om natten, velvidende at de altid har branchens mest sikre pc’er17 – endda beskyttet mod angreb på BIOS-niveau.

Pris og tilgængelighed

Latitude 9510 er tilgængelig i Danmark nu, og prisen starter på 11.911 kr. ekskl. moms.
Latitude 7410 og 7310 er tilgængelige i Danmark nu, og prisen starter på 9.249 kr. ekskl. moms.
Dell Precision 5550 er tilgængelig i Danmark nu, og prisen starter på 12.173 kr. ekskl. moms.
Dell Precision 5750 bliver tilgængelig i Danmark i begyndelsen af juni, hvor prisen bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
Workforce Persona QuickStart er på markedet nu.

Om Dell Technologies

Dell Technologies hjælper organisationer og mennesker med at bygge deres digitale fremtid og transformere, hvordan de arbejder, lever og leger. Virksomheden tilbyder sine kunder branchens bredeste og mest innovative palette af teknologier og services lige fra endpoints, til datacenteret og til skyen.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer