ASUS melder sig til den lange liste af virksomheder, der lancerer nye produkter på Europas egen IT-messe, IFA, i Berlin. De bringer nu hele fem innovative produkter i deres velkendte Zenbook serie og fælles for dem alle er at de nu har en langt tyndere ramme om skærmen, som gør dem ekstra smukke at kigge på. Netop et pænt design har været kendetegnene for ASUS Zenbook og den trend bibeholder man altså.
Zenbook 13, 14 og 15
Alle tre af disse Zenbooks er med et nærmest rammeløst design i et såkaldt NanoEdge display uden kant. Det betyder op til 95% skærm-til-chassis ratio og det er meget tæt på at rammen ikke er mærke overhovedet. Der er trods det tynde og slanke design blevet plads til et IR-kamera så man nemmere og hurtigere kan logge ind på sin maskine.
Zenbook Flip 13 og 15
Med et flipbart design går man heller ikke på kompromis med NanoEdge display eller andre features for den sags skyld. ASUS Zenbook Flip serien giver dig som bruger mulighed for at flippe skærmen hele vejen rundt, men samtidigt er de to designs med rammeløs kant og et fantastisk slankt og flot design. Med 8. generation Intel Core i processorer sikrer man en god ydelse trods kompaktheden.
Nogle af modellerne vil sågar være udstyret med Nvidias MX150 grafikkort for dem der kræver lidt mere grafisk kraft. Det er ikke en spillemaskine per se, men den kan nok klare et lille spil eller to, men tanken er nok mere moderat grafisk arbejde på farten for dem, der ikke kan være foruden.