mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederLydPlantronics intensiverer kampen om UC-markedet

Plantronics intensiverer kampen om UC-markedet

Med lanceringen af fire nye headset-serier, satser headsetproducenten Plantronics på at erobre en endnu større andel af det attraktive headset-marked for Unified Communications. Nye headsets og telefoniløsninger skal give medarbejdere en bedre telefonioplevelse gennem ren lyd og øget brugervenlighed, både når de er på kontoret, fra fjernlokationer og på farten. De nye serier af headsets lanceres på verdens største it-messe, CeBIT.

Plantronics gør nu Unified Communications (UC) endnu lettere med lanceringen af en ny serie headset-løsninger, som skal hjælpe it-afdelingen installere UC nemt, hurtigt og samtidigt holde omkostninger nede. De nye løsninger er kendetegnet ved hidtil uset lydkvalitet og brugervenlighed på tværs af alle arbejdsmiljøer. Derudover er produkterne kompatible med anerkendte UC-leverandører som Alcatel-Lucent, Avaya, Cisco, IBM, Microsoft og Skype.

“God lydkvalitet er essentiel for Unified Communications, da vi med UC holder flere telefon- og videomøder og derfor har behov for at udtrykke os ekstra klart og engageret. Medarbejdere vil ikke tage UC-løsningerne til sig, hvis de ikke stoler på, at lyden er klar og pålidelig, så det er afgørende, at brugerne får en løsning, der matcher deres arbejdsmetode og behov,” siger Philip Vanhoutte, EMEA-chef for Plantronics og fortsætter: “Konkurrencen på UC­-markedet er intens, så vi har derfor udviklet vores løsninger baseret på den nyeste teknologi, så brugeren får en følelse af at føre samtaler, som sad man over for hinanden.”

Med den nye UC-produktserie kan it-afdelingen nøjes med én udbyder af headsets på trods af at målgruppen for produkterne spænder fra direktøren i enekontoret til mobile salgsteams og medarbejdere, der arbejder på kontoret, på farten og på fjernarbejdspladser. De nye audioløsninger er lette at installere og anvende for brugeren, så it-afdelingen ikke bliver belemret med forespørgsler og support.

UC-serien indeholder følgende audioløsninger:

Blackwire: Ledningsheadsets med wideband lyd og plug-and-play USB-adapter
Blackwire-serien består af fem headsets med wideband lyd, opkaldsstyring og støjreduktion i både mono og duo. Et af headsetene kan foldes sammen og er især velegnet til den mobile medarbejder. Alle Blackwire-headset har indbygget volumenkontrol samt svar-, afslut- og mute-funktioner. Installation sker nemt med en plug-and-play USB-adapter.

Calisto: Wideband telefoner til Microsoft Communicator
Calisto-serien er en bordtelefon som er optimeret til Microsoft Communicator. Den er ideel til medarbejdere, der primært benytter pc’en til samtale og foretrækker en traditionel skrivebordstelefon.

Savi: Nye trådløse DECT USB headsets med wideband lyd
Den prisbelønnet Savi-serie inkluderer nu headsets i mono eller duo version og komplementerer den eksisterende Savi Office-serie. Savi-serien er velegnet til medarbejdere, som benytter både en bordstelefon og en PC til telefonopkald og som ønsker friheden, der følger med mobilitet, samt ren lydkvalitet. Savi-serien giver medarbejdere mulighed for at lytte til enhver PC-baseret lydkilde, såsom musik, streaming video, webinars og podcasts. Man kan ligeledes foretage opkald via bordtelefonen og PC’en med et enkelt tryk på en knap. Med Savi-serien kan it-afdelingen standardisere headsetsystemet og alligevel tilbyde brugere individuel valgfrihed i headsettype.

Voyager UC: Bluetooth wideband headset til mobile medarbejdere
Voyager PRO UC blev lanceret i november 2009 og er et mobil-headset, der kombinerer det prisbelønnede Bluetooth-headset med en plug-and-play Bluetooth USB-adapter til computeren. Det sikrer optimeret lyd med wideband teknologi på softphones samtidig med overlegen støj- og vindreduktion på både mobiltelefoner og softphones. Voyager PRO UC er udstyret med Bluetooth-multipointteknologi, så brugere kan skifte mellem opkald på mobiltelefonen og computeren med et enkelt tryk.

Priser og tilgængelighed
Hele UC-produktserien er tilgængelig i foråret 2010 gennem autoriserede forhandlere. Priserne neden for er vejledende udsalgspriser ekskl. moms.

  • Plantronics Blackwire ledningsheadset med USB wideband koster fra 299,- til 799,-. Den ultramobile Blackwire 420 har en vejl. pris på 699,-
  • Plantronics nye Calisto 540 USB bordtelefon har en vejl. pris på 999,-
  • Plantronics Savi Office, inklusiv headset i mono eller duo version, koster fra 2.695,- til 2.895,-. Over øret og konvertible modeller af Savi Office er allerede tilgængelige i Danmark

Følgende produkt er allerede tilgængeligt i Danmark:

  • Plantronics Voyager PRO UC har en vejl. udsalgspris på 1.099,- kr. ekskl. moms

Kilde: Plantronics

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer