mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputer tilbehørPlantronics gør smarte business-apps endnu smartere

Plantronics gør smarte business-apps endnu smartere

Ved at kombinere førende lydteknologi, intuitivt design og avanceret sensorteknologi med en række eksterne softwareudvikleres business-apps, sætter Plantronics en ny milepæl for fremtidens kontekstbaserede arbejdsoplevelse.

Plantronics Voyager PRO UC er det første i en ny generation af headsets, der ved hjælp af sensorteknologi selv opfanger aspekter af brugerens fysiske verden. F.eks. kan headsettet selv mærke, om brugeren har det på eller ej og samtidig fortælle, om han er i nærheden af sin pc, hans status på mobilopkald samt hvem han taler med.

Plantronics’ teknologi bliver nu udnyttet af en række eksterne softwareudbydere, der ved at inkorporere den i deres applikationer, får samme adgang til viden om brugernes adfærd. Det skaber grobund for både smartere kommunikation, bedre brugeroplevelser og mere effektive work-flows.

“Ifølge Garter vil mobilteknologi, cloud og kontekst tilsammen forme menneskets liv i fremtiden, både privat og professionelt. Plantronics har med en portefølje af intelligente produkter gennem lang tid investeret i mobilteknologien – det nye er, at eksterne business-applikationer kan udnytte Plantronics’ kontekstbaserede teknologi, og vi dermed sammen kan hæve niveauet for vores arbejdsoplevelse og work-flow”, siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Danmark.

Sensorer, talegenkendelse og stemmekontrol
Spokes™ er Plantronics pc-baserede software-platform, der leverer headset-aktiveret opkaldskontrol, real-time medieadministration og fungerer som bindeled mellem headsettet og applikationerne. Det er netop Spokes™ Software Developer Kit (SDK) som eksterne softwareudviklere kan bruge til at inkorporere Plantronics’ kontekstbaserede teknologi.

Nogle af de partnere Plantronics har indgået samarbejde med er amerikanske Nuance Communications Inc. og Expressware. Expressware har udviklet en applikation ved navn VoxEnable™, som gør det muligt for Nuances talegenkendelsessoftware, Dragon NaturallySpeaking, at benytte Voyager PRO UC headsettets sensorteknologi. Det betyder kort sagt, at Voyager PRO UC headsettet selv aktiverer talegenkendelsesprogrammet, når headsettet er på øret, og slår det fra, når det ligger på skrivebordet. Med disse kombinerede teknologier opnås et hidtil udset niveau af smart kommunikation og effektive work-flows.

”Den høje lydkvalitet og effektive støjreducering i Plantronics headset fører til en bedre og mere præcis udnyttelse af Dragon NaturallySpeaking. SmartSensor-teknologien giver os mulighed for at inkorporere en kontekstbaseret intelligens i kommunikationen og dermed opnå en mere fleksibel og intuitiv brugeroplevelse,“ fortæller Georg Khater, Senior Director, Product Management & Product Marketing hos Nuance Communications Inc. ”Alene muligheden for at brugerne kan kontrollere Dragon blot ved at tage deres headset på, vil tage brugeroplevelsen til nye højder.“

Brugerens stemme som interface
Med AudioIQ2, den prisvindende digitale signalbehandlingsteknologi, leverer Plantronics Voyager PRO UC headset støjreducering i topklasse samt en meget høj kvalitet på den indkommende lyd. Nu kan professionelle brugere benytte stemmen som interface, når de skal udføre opgaver på deres computere eller smartphones.

”Sammen med Dragon NaturallySpeaking lader VoxEnable™ brugeren styre programmer blot ved talens kraft. Brugeren kan blandt andet håndtere åbning, oprettelse og redigering af dokumenter og emails samt oprettelse af mindmaps og interaktion via Instant Messaging-programmer”, fortæller Ian Bourne, direktør hos Expressware. ”Når VoxEnable™ bruges sammen med det intelligente Voyager PRO UC headset, giver den fantastiske lydkvalitet og stærke støjreducerings-teknologi mere præcise og hurtigere resultater.“

Kilde: Plantronics

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer