søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserPhilips PicoPix PPX2055

Philips PicoPix PPX2055

Hvis man ofte er på farten og skal lave præsentationer for andre er det ikke altid man kan regne med at de har en projektor til rådighed der hvor man skal bruge den. I andre tilfælde er det simpelthen ikke praktisk at have en stor projektor stående, hvis man alligevel blot laver simple præsentationer sjældent. Det er netop dette marked en lommeprojektor appellerer til og Philips PicoPix PPX2055 er en sådan projektor. Værdigt kan den kaldes en lommeprojektor da den sagtens kan passe ind i de fleste jakkelommer.

Hvad er der i kassen?
Philips PicoPix PPX2055 projektoren, usb-kabel med 2 tilslutninger, etui til projektoren, Quick-Start guide.

Funktionalitet og design
Både billedoverførslen og strømmen bliver overført via det medfølgende todelte USB-kabel til Philips PicoPix PPX2055. Der er kun en indgang mod projektoren, men den optager altså to porte på din computer. Hvis man i forvejen har begrænset med USB-porte grundet mus og andet tilbehør, kan dette naturligvis være et problem, men det er trods alt i de fleste tilfælde mere praktisk end at skulle rode rundt med batterier i stedet.

Philips PicoPix PPX2055 er udstyret med en scroll-knap der lader dig stille skarpt alt afhængigt af størrelsen på din projektion/præsentation. Producenten reklamerer med at man kan projicere et billede på op til 305 cm, men grundet opløsningen på 854 x 480 pixels kan det blive vanskeligt at have detaljegraden til at følge med. Til simple præsentationer, hvor skarphed ikke er af højeste betydning kan man i mørke rum uden besvær lave sin præsentation af både billeder, tekst, grafer og andet man kunne finde på, dog ikke video. Denne lommeprojektor har en lav opdateringshastighed for at kunne bygges så kompakt og er dermed naturligvis ikke egnet (i hvert fald ikke særlig godt) til filmafspilning. Alt andet vil man blive positivt overrasket over, men det forudsætter mørklægning af lokalet, hvor man ønsker at lave sin præsentation. Med sine 55 lumens er det dermed nødvendigt med mere mørlægning jo større man ønsker at billedet skal være. Dette forhold mellem lys og størrelse skyldes tildels også at måden hvorpå man får et større billede med Philips

PicoPix PPX2055 er ved at flytte projektoren længere væk fra væggen/lærredet. Det var derfor desvære ikke muligt at teste denne ydre grænse for projektoren da der ikke var plads nok, men på de circa 250 cm vi kom op på og lavede en powerpoint med forskellige størrelser tekst, billeder og grafer var utroligt skarpe og billedkvaliteten var dermed yderst tilfredsstillende på Philips PicoPix PPX2055.

Den medfølgende software er kun til Windows, og følger i øvrigt med på selve enheden der har en kapacitet på 1,5 MB og det er hverken muligt at udvide denne hukommelse eller projektere indholdet. Man kan sagtens downloade drivere og software til Mac OS X, som Philips PicoPix PPX2055 også er kompatibel med. Det kan dog undre, hvorfor softwaren for begge systemer ikke fulgte med standard på Philips PicoPix PPX2055. . Når man i forvejen med eksempelvis en MacBook Pro benytter ekstern skærm så er der nogle indstillinger med Philips PicoPix PPX2055, som ikke virker efter hensigten. Det ellers smarte vindue som dukker op på ens hovedskærm, når man aktiverer Philips PicoPix PPX2055 og softwaren, reagerer ikke altid ens på at man eksempelvis vælger dobbelt-skærm eller skrivebordsudvidelse. Nogle gange udvider den skærmen til Philips PicoPix PPX2055 og andre gange til din skærm på computeren og man skal så ind i computerens systemindstillinger for at vælge den profil man selv ønsker.

Konklusion
Philips PicoPix PPX2055 har generelt efterladt et positivt indtryk da den trods sin kompakte størrelser projekterer et skarpt billede med flotte farver og hvis den medfølgende software virker som den skal er den også ganske simpel at anvende. Derudover medfølger en lille smart taske, så man kan have sin Philips PicoPix PPX2055 sikkert med uanset, hvor man går hen.

[checklist]

  • Godt billede
  • Flotte farver
  • Medfølgende tilbehør
  • Strøm via USB

[/checklist]
[badlist]

  • Lysfølsomhed (Forventet)
  • Ingen kortlæser
  • Prisen

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 1861,-

Find den bedste pris på Philips PicoPix PPX2055

Udlånt af
Philips

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

6 KOMMENTARER

  1. Jeg har læst dine bemærkninger om Philips Picopix 2055. Jeg har et spørgsmål: Har denn picopix 2055 Keystone regulering af billedet?
    Venlig hilsen
    Richard Grøntvedt

  2. Jeg har købt en ppx2055. Den er virkelig elendig fordi:
    1: Den har ikke en strøm adapter og kan ved 55 lumen ofte ikke få strøm nok fra PC.
    2: Dens refresh rate er allerhøjst 10hz, og den refresher foskudt så man ser scanlinier når der køres film/youtube på, lidt som når man videooptager en CRT TV.
    3: Den tvinger din PC til dens framerate, så når den er tilsluttet/aktiv kører din maskine som en 486 i 93.
    4: Den kan ikke tilsluttes som en ekstern skærm i windows men kun som forlængelse eller klon af din eksisterende, men den feature af forlængelse virker kun hvis din opløsning er et af 3 bestemte opløsninger.
    5: Der er kun de #¤%& drivere som medfølger i den som USB drev enhed, Phillips kan ikke nosse sig sammen at lave en opdatering. (Har ikke rykket dem siden midt 2015, som at tale til en mur.)

    Jeg er meget skuffet over den refresh rate, når USB 2 burde være rigeligt til at overføre 800x480px ved mindst 30Hz.

  3. Jeg har problemer med at få min PicoPix ppx2055 til at virke fra min MAC. Jeg kan kun tilslutte projektoren til ‘en USB port. Er det problemet?
    mvh
    Stig

  4. Hej Stig,

    Tak for din kommentar. Det er et krav at denne tilsluttes to forskellige USB-porte og det vil altså ikke virke, hvis der bliver sluttet en USB-hub (uden separat strøm) til en enkelt port. Det skyldes at den ene USB er til data, mens den anden er til strøm.

    Desværre. Enheden er dog kompatibel med Mac OS generelt.

    Med venlig hilsen

    Goran

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man ofte er på farten og skal lave præsentationer for andre er det ikke altid man kan regne med at de har en projektor til rådighed der hvor man skal bruge den. I andre tilfælde er det simpelthen ikke praktisk at have en...Philips PicoPix PPX2055