Så er der nyt fra Philips igen, og denne gang er det et sæt højttalere der er landet på testbænken. Philips SPA2210 er et sæt utrolig simple højttalere der ikke kræver ekstern strømforsyning, da de strømfødes direkte via USB. Der er tale om et 2.0 sæt i flot hvidt design, la’ os finde ud af hvordan de spiller.
Hvad er der i kassen?
Philips SPA2210 leveres i en fin lille æske der faktisk er rimelig tung, i forhold til hvad man lige forventer at de små højttalere, og det er et godt tegn.
På kassen er produktet fint illustreret og der er forklaret lidt omkring forskellige features.
I kassen er kun én ting, nemlig selve højttalerne med det integrerede kabler med både usb og minijack. Det eneste man ellers finder er en lille manual/folder, der er nu heller ikke meget der kan gøres forkert, for man skal blot forbinde USB kabel og minijack kabel med sin PC eller Mac, og så er man kørende.
Design og funktionalitet
De 2 små højttalere er i hvid højglans, og farven får tankerne ledt over på de tidligere Macbooks. Fronten er sort, med en fræk orange ring om selve højttalerenheden. På den ene højttaler sidder en lille skrueknap som bruges som både on/off knap og regulering af volumen. I bunden af begge højttalere er der plads til at gemme ledningen, smart!
De 2 højttalere er ikke særlig store, men har alligevel en fornuftig vægt og vil passe godt på et minimalistisk skrivebord, eller måske som rejsehøjttalere når lyden i den bærbare ikke er god nok.
Lydmæssigt er Philips SPA2210 mest til kontorbrug, og musik ved moderat volumen. De spiller okay når ikke man skruer for højt op, men giver man den for meget gas på volumeknappen er lyden ikke behagelig mere, og det er tydeligt at der ikke er meget bund og overskud i de stakkels små enheder. Til at have med i tasken på rejsen, eller ferien – eller som små diskrete kontorhøjttalere er lyden dog godkendt.
Jeg har testet Philips SPA2210 med forskellige forskellige musik-numre, videoer og lignende, og generelt er lyden fin ved moderat volumen, men tillader man sig at skrue lidt op, så er det altså mere larm end det er lyd – kigger man på pris og størrelsen er det dog ikke som sådan en fejl eller mangel ved produktet.
Konklusion
Philips SPA2210 er glimrende som et sæt diskrete kontorhøjttalere i flot design, eller måske som et sæt højttalere der skal med på farten/rejsen og give dig bedre lyd end den bærbare. Grundet USB strømtilslutningen kan Philips SPA2210 derfor ikke rigtig bruges til iPod/iPhone og andre enheder der ikke har en USB tilsluning.
Karakter
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 349,-
Er på markedet nu.
Find den bedste pris på Philips SPA2210
Anmeldt af
Noel Christensen
Udlånt af
Philips