mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederPayPal og X.commerce lancerer PayPal Access

PayPal og X.commerce lancerer PayPal Access

PayPal lancerer en nyt, sikkert og fleksibelt identifikationssystem for online-shoppere, som betyder, at man ikke længere behøver at huske forskellige brugernavne og passwords, hver gang man besøger en e-handelsbutik. I stedet kan man med to klik oprette en brugerprofil allerede første gang, man besøger en ny onlinebutik.

I samarbejde med udviklerkonferencen Innovate Developer Conference 2011 i San Francisco lancerer PayPal og X.commerce PayPal Access – et nyt og sikkert identifikationssystem, som gør det endnu lettere at købe ind på nettet. Det nye system er tilgængeligt for forhandlere over hele verden.

PayPal Acces giver både kunder og forhandlere alt det, de behøver for at oprette en konto og gennemføre en handel. Det gælder både identifikation af køberen samt leverings- og betalingsinformationen. Ved at hjælpe handlende til at gøre det lettere for kunderne at oprette en konto og login i de enkelte butikker, kan PayPal Access samtidig hjælpe de enkelte butikker til at få mere loyale kunder og øge omsætningen i deres online butik.

Nethandel kan stadig føles indviklet for forbrugerne, siger Damon Hougland, general manager of identity and informatics for X.commerce. Online-shoppere behøver nu ikke længere at indtaste en masse informationer for at gennemføre et køb. Med PayPal Access bruger kunderne mindre tid på at indtaste informationer og kan derfor hurtigere afslutte købet, hvilket giver større kundetilfredshed.

For forbrugeren er PayPal Access:

  • Hurtigere: Brugerne behøver ikke at udfylde separate brugernavne eller kodeord for hver hjemmeside, de besøger. Under det første besøg på hjemmesiden kan man med bare to klik med musen oprette en brugerkonto – uden at brugeren behøver udfylde navn, adresse eller kreditkortinformationer.
  • Mere sikkert: PayPal har nogle af branchens mest avancerede sikkerhedssystemer. Sikkerheden er indbygget i PayPal Access-tjenesten, fordi brugernes finansielle informationer ikke er tilgængelige for de handlende på hjemmesiderne.
  • Bedre beskyttelse af privatlivet: PayPal Access beskytter forbrugernes informationer og privatliv og deler kun informationer, når den enkelte bruger giver tilladelse til det. Forbrugerne bestemmer, hvilke personlige informationer der må deles, og de kan være sikre på, at deres informationer ikke bliver delt med en tredjepart, som så kan udnytte dem til markedsføring.

PayPal Access giver forhandlerne:

  • Relevans: PayPal Access giver handlende mulighed for at nå flere end 100 millioner aktive online-shoppere, som allerede nu bruger PayPal.
  • Hurtig kunderegistrering: PayPal hjælper brugerne med at registrere en komplet e-handelsprofil med adresser, telefonnumre og navn. Med to museklik kan de oprette en komplet brugerprofil med oplysninger, som er bekræftet af PayPal.
  • Hurtig integration: Webbutikker kan hurtigt og enkelt integrere PayPal Access på deres hjemmesider, så de efter få minutter kan tage identifikationssystemet i brug.

Kilde: Paypal & X.commerce

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer