søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserParrot Minikit NEO

Parrot Minikit NEO

Midt i oktober blev Parrot Minikit NEO præsenteret, et nyt håndfrit kit til bilen, med nogle ret interessante features, bl.a. stemmestyring og en app til både Android og iOS enheder.

Lad os se om Parrot Minikit NEO formår at skille sig ud fra mængden.

Hvad er der i kassen?
Parrot Minikit NEO kommer i en fin lille æske og i denne finder man selve Parrot Minikit NEO enheden, microUSB kabel, 12 volt adapter til bilen og en quickstart guide.

Se vores unboxing video af Parrot Minikit NEO nedenfor.

[youtube id=”sNjjc0aw3WE” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Parrot Minikit NEO må kandidere til en titlen som en af de mindste håndfri bluetooth løsninger til bilen, den måler nemlig kun 94 x 54 x 39 mm og vejer sølle 69 gram. Dette gør den nem at placerer og flytte rundt på, samtidig med at den er rimelig diskret at have siddende i bilen fast.

Designet er ganske nydeligt, udført i henholdsvis mat sort, og sølv farvet plast. Klipsen som holder Parrot Minikit NEO fast på solskærmen er en integreret del af Parrot Minikit NEO og dette gør designet lidt mere helstøbt. På forsiden er en “besvar” og en “afvis” knap, samt et drejehjul i midten der bruges til navigering i menuen. På højre side er microUSB stik der bruges til opladning og opdatering, mens der på venstre side er én knap med 3 funktioner, tænd/sluk og batteristatus.

Parring og opsætning mellem Parrot Minikit NEO og din telefon er som en leg og du guides igennem dette, trin for trin, via en stemme og endda på dansk! Det er både smart og enormt brugervenligt. Efter parringen kan man hente den gratis App der passer til Parrot Minikit NEO, både på iOS og Android enheder, kaldet “Parrot Minikit Neo. Denne app indeholder en række, ret smarte, features, bl.a. kan den bruges til at finde ud af hvor du parkerede bilen, minde dig om at parkeringstiden er ved at udløbe og lade dig oprette nye lyde til brug sammen med Parrot Minikit NEO. Det er nok mest “lir”, men det tilfører Parrot Minikit NEO lidt ekstra værdi.

http://media.ereviews.dk/#36

Ret beset er Parrot Minikit NEO jo “bare” en håndfri bluetooth løsning til bilen, der lader dig tale håndfrit under kørsel, men heldigvis kan den en masse andet! Parrot Minikit NEO kan bl.a. betjenes 100% håndfri, i praksis betyder det at du, via stemmestyring både kan acceptere og afvise opkald, ligesom du kan ringe op til personer i din telefonbog, ved at sige vedkommendes navn. Det kræver dog lidt øvelse, men det er muligt at ramme rigtigt.

Du kan bruge Parrot Minikit NEO med 2 mobiltelefoner samtidigt, noget producenterne efterhånden har opdaget giver rigtig god mening, om det så er for at bruge både privat og arbejdsmobil samtidig, eller mand og kone der bruger Parrot Minikit NEO samtidig. Derudover har Parrot Minikit NEO indbygget vibrationssensor, der sørger for at tænde og slukke enheden når du går ind og ud af bilen, dette er en uundværlig feature når man først har prøvet det og så er det slut med at glemme at tænde for enheden, der er derfor også en grad af sikkerhed i denne feature.

Parrot Minikit NEO er oplyst til op til 6 mdr’s batteritid i stand-by og her efter ca. 1 måneds brug er der stadig 80% batteri tilbage, mens den samtidig naturligvis er blevet brugt til opkald i perioden, omsat til ren taletid skulle Parrot Minikit NEO kunne holde strøm i omkring 10 timer.

Lydkvaliteten i Parrot Minikit NEO er udmærket, til trods for forskellige teknikker der skulle reducerer baggrundsstøj synes jeg dog at denne har været tilstede ved motorvejskørsel, ligesom jeg synes man har skulle tale forholdsvis højt for at gå tydeligt igennem. Jeg kan ikke afvise at dette er “iPhone” relateret, men dette er tilfældet ved brug af både iPhone 4 og iPhone 5, det skal i samme forbindelse nævnes at Parrot Minikit NEO “out of the box” ikke er kompatibel med iPhone 5, det kræver en firmwareopdatering førend du får lyd og opkald igennem – den kan dog sagtens forbindes, så det tog mig noget tid at finde ud af hvorfor jeg kunne forbinde, men den forblev tavs ved både indgående og udgående opkald.

Konklusion
Parrot Minikit NEO tilbyder rigtig mange gode features, bl.a. en velfungerende stemmestyring, en ret fed app til iOS og Android, vibrationssensor samt et slankt og pænt design.

Ved brug af Parrot Minikit NEO i bilen, som jo må være det primære formål med enhed, synes jeg dog den skuffer. Den er ikke specielt følsom og man skal derfor tale forholdsvis højt for at personen i den anden ende kan kører klart hvad man siger, ligesom baggrundsstøjen er er ret tydelig ved både lande og motorvejskørsel.

Parrot Minikit NEO har mange gode kvaliteter, men det samlede indtryk ødelægges lidt af selve brugsoplevelsen med iPhone 4 og iPhone 5.

[checklist]

  • Vibrationssensor
  • App til iOS og Android
  • Stemmestyring

[/checklist]
[badlist]

  • Følsomhed og baggrundsstøj

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Parrot Minikit NEO er på markedet nu.
Vejledende pris: 679,-

Find den bedste pris på Parrot Minikit NEO

Udlånt af
Parro

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

5 KOMMENTARER

  1. Hej Morten,

    Jeg har ikke “talt sammen” hvor mange timer den er brugt og/eller været i standby – men som du kan læse var den efter en mdr’s tid stadig på 80% så mon ikke det holder meget godt stik.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Midt i oktober blev Parrot Minikit NEO præsenteret, et nyt håndfrit kit til bilen, med nogle ret interessante features, bl.a. stemmestyring og en app til både Android og iOS enheder. Lad os se om Parrot Minikit NEO formår at skille sig ud fra mængden. Hvad er...Parrot Minikit NEO