søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederBilledePanasonic præsenterer årets nye tv-modeller

Panasonic præsenterer årets nye tv-modeller

Panasonic lancerer i dag sine tv-modeller for 2011, der byder på en bredere række af produkter end før (Plasma og LED-LCD i både 2D og 3D). I 2010 var 3D den største nyhed i tv-branchen, og Panasonic forventer, at den tendens vil fortsætte og stige i løbet af 2011, hvor 3D er integreret i størstedelen af de nye modeller.

Den prisbelønnede NeoPlasma-teknologi og Panasonics IPS Alpha-paneler til LCD har gjort årets Viera-sortiment skarpere.

Derudover lancerer Panasonic VIERA Connect, som er en ny cloud-baseret internettjeneste, der giver adgang til en række spændende nye funktioner i de nye og slankere tv.

3D NeoPlasma – tre serier: VT30, GT30 og ST30
I år lancerer Panasonic 3 serier af plasma-tv med 3D:
VT30
G30
ST30

Panasonics nye NeoPlasma-modeller er enormt præcise til at gengive 3D på grund af 600Hz og en responstid på kun 0,001ms, der gør, at den mindste bevægelse gengives uden slør. 3D-gengivelsen forbedres også af den nye og hurtigt reagerende fosfor, der mindsker dobbeltkonturer (crosstalk).

Active Shutter-teknologien, 3D-brillerne og tv’ets Full HD-opløsning og en tydelig separering af de to billeder (et til hvert øje) giver den bedst mulige 3D-kvalitet. Teknologien Infinite Black Pro (alle modellerne) giver utroligt dybt sort og en flot detaljerigdom i mørke scener. Kontrasten er i topmodellen VT30 forbedret yderligere med High Contrast Filter Pro, men kontrasten er også god med High Contrast Filter, der sidder i GT30 og ST30. For yderligere oplysninger om de enkelte produkter, se venligst specifikationerne i bunden af denne pressemeddelelse.

3D LED-LCD – to serier DT30 og DT35
I år lancerer Panasonic 2 serier af LED-LCD:
DT30
DT35

De nye modeller er udstyret med IPS Alpha-paneler, der giver en utrolig hurtig responstid og et lavt energiniveau. I de nye paneler er dobbeltkonturer stort set væk, og de har et sort-niveau, der kan sammenlignes med det fra plasma-panelerne – selv når det gælder 3D-billeder i Full-HD.

Med den nye teknologi Advanced Pre-Charged Driving kan panelerne scanne billeder på 2ms, det er faktisk den hurtigste i branchen og dobbelt så hurtigt som tidligere modeller fra Panasonic

VIERA Connect

Udbuddet af bredbåndsforbindelser er ekspanderet på markedet over det meste af verden, og det gør, at internet-tv (IPTV) bliver sjovere og sjovere. Derfor lancerer Panasonic en ny tjeneste med forbedrede internettjenester i deres tv: VIERA Connect

VIERA Connect er indbygget i 23 af forårets nye modeller, fra 19” til 65”. Med VIERA Connect er det eksempelvis muligt at nyde disse services på tv’et:
Spil: Black jack, Chess, Mahjon Fruits, Poker, Hjerterfri, Main Sweeper og Number place (de er gratis)
Musik og video: Iplex, ustream, SHOUTcast, YouTube, acetrax, Q-tom og Dailymotion
Social networking og underholdning: Facebook, Picasa, Skype, Twitter, Allocine og CineTrailer.TV
Med funktionen Viera Image Viewer kan du indsætte et SD-kort direkte i dit tv og se dine ferie-billeder på tv’et. Derudover er det muligt at optage dit favoritprogram på et SD-kort eller ved at tilkoble en USB-harddisk – og endda optage i HD-kvalitet.

Pris og tilgængelighed
De nye modeller vil være på markedet fra marts 2011. Priserne er endnu ikke fastlagte.

Kilde: Panasonic

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer