søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserOrange Twister 32 GB

Orange Twister 32 GB

Selvom USB 3.0 så småt vinder terræn, så er det stadigvæk tilfældet at de fleste af os har maskiner, der kun har USB 2.0, men samtidigt stiger vores behov for at kunne have vores data med os eller flytte dem fra en computer til en anden. Denne data fylder generelt mere og derfor er behovet for små enheder med masser af plads, såsom Orange Twister 32 GB USB stick, højere.

Orange Twister 32 GB kommer fra USBShoppen.dk der primært beskæftiger sig med salg af hukommelsesprodukter.

Design og funktionalitet
Navnet på Orange Twister 32 GB stick kommer af at baseenheden er orange og så kan den flippes på midten så man under transport kan beskytte USB-enheden fra små stød og knobs. Orange Twister 32 GB er på den orange del, som holder på dataen, udført i blødt plastik med et hul for enden, som vi ikke har kunne gennemskue formålet af. Den er omslugt af en metal ramme, der både sikrer et robust ydre og samtidigt øger vægten og dermed fornemmelsen af et solidt produkt. Uanset hvad er det rart at ens data føles beskyttet til trods for at flash hukommelsen generelt godt kan tåle nogle slag inden det giver op. For enden af metalrammen er der lavet plads til at man kan hænge Orange Twister 32 GB i eksempelvis sin nøglering eller lignende. Man har set tidligere at producenter af USB stick (USB stik, USB nøgler – som USBshoppen.dk selv skriver har kært barn mange navne) enten har glemt vigtigheden af nemt at kunne have et USB stick med sig eller også har de sparet på produktionsomkostningerne ved at indføre denne funktionalitet og det er bestemt et plus at man ikke har gjort det i Orange Twister 32 GB’s tilfælde.

Når man smider Orange Twister 32 GB i computerens USB port begynder denne at lyse konstant og lysdioden begynder at blinke når USB sticket er i brug. På denne måde er man altså advaret og bør ikke fjerne enheden mens denne arbejder for ikke at miste data. Endnu en feature, som ikke virker af meget, men efter vores mening er ganske praktisk.

Benchmark
Orange Twister 32 GB er testet på en Windows 7 baseret PC med USB 2.0.

Orange Twister 32 GB US 2.0
Maks. læsehastighed: 18 MB/s
Maks. skrivehastighed: 4,5 MB/s

Som reference er brugt Kingston DataTraveler 109, resultaterne nedenfor.

Kingston DataTraveler 109
Maks læsehastighed: 34MB/s
Maks skrivehastighed: 24MB/s

Vi er generelt meget tilfredse med den måde Orange Twister 32 GB er bygget, designet og fungerer, men der hvor den desværre ikke imponerer er ved dens nok vigtigste attribut og det er arbejdshastigheden. Det er især skrivehastigheden, der ikke kan hamle op med den del af konkurrencen vi har haft arbejdet med. Den formår at skrive i blot 4,5 MB/s og læse med 18 MB/s, hvilket vi mener simpelthen ikke er nok når en sådan enhed som Orange Twister 32 GB ofte skal bruges til at overføre data hurtigt så man kan komme videre.

Konklusion
Orange Twister 32 GB er ret praktisk med sin flip-funktion og det robuste ydre til at beskytte enheden og dine data. Derudover er der både lysindikator og et decideret hul til nøglering eller snor så man nemt kan transportere enheden.

Desværre benchmarker den under vores forventning på skrivehastigheden og dette kunne også mærkes når vi overførte data til Orange Twister 32 GB. Prisen ville kunne redde enheden et vist stykke, men denne er over gennemsnittet for produkter af samme type og kvalitet.

Pris og tilgængelighed
Forhandles af USBShoppen.dk til 249,-

Køb Orange Twister 32 GB

Udlånt af
USBShoppen.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Selvom USB 3.0 så småt vinder terræn, så er det stadigvæk tilfældet at de fleste af os har maskiner, der kun har USB 2.0, men samtidigt stiger vores behov for at kunne have vores data med os eller flytte dem fra en computer til...Orange Twister 32 GB