Plantronics udvider nu sin serie af populære Bluetooth-headsets med Voyager PRO HD, der byder på Plantronics’ innovative sensor-teknologi, avancerede voice alerts og HD audio streaming. Sammen med Plantronics’ app InstantMeeting, sætter Voyager PRO HD helt nye standarder for en travl hverdag på farten.
Med udgangspunkt i det moderne menneskes hverdag, hvor mobiliteten er i højsædet, og hvor arbejde og fritid i stadig højere grad smelter sammen, har Plantronics skabt en række intuitive værktøjer, der giver den professionelle bruger ultimativ frihed og fleksibilitet på farten – uanset om man deltager i telefonkonferencer eller streamer yndlingsmusikken i HD-kvalitet.
Telekonference med et enkelt tryk
Sammen med Voyager PRO HD lancerer Plantronics applikationen InstantMeeting, der gør telefonkonferencer til en helt ny oplevelse for smartphone-brugere. Et enkelt tryk og InstantMeeting scanner brugerens kalender, indsætter automatisk alle telefonnumre og adgangskoder, minder om forestående kald og lader brugeren give besked til de øvrige deltagere, hvis pågældende er forsinket. App’en kan downloades gratis til både iPhone, Blackberry og Android-baserede smartphones.
“Sammen med den seneste version af InstantMeeting leverer Voyager PRO HD den ideelle kommunikationsløsning til den travle professionelle på farten”, siger Mikael Cato, nordisk salgschef hos Plantronics. “Vores intuitive produkter simplificerer kommunikationen og redefinerer det mobile arbejdsliv, hvor brugerne nemt og hurtigt kan komme i forbindelse med omverdenen og videre med dagens opgaver og aktiviteter.”
Smart Sensor-teknologi
Plantronics’ innovative Smart Sensor-teknologi gør det markant lettere for brugeren at foretage og besvare opkald. Voyager PRO HD-headsettet ved selv, om det er i brug eller ej, og leder således automatisk indkomne opkald til headsettet, når det sidder på brugerens øre og til mobiltelefonen, når det ikke gør. Opkald besvares ved blot at tage headsettet på – ingen knapper, ingen applikationer, der skal åbnes og ingen påkrævet stemmestyring. Samtidig låser Voyager PRO UC for udgående opkald, når det ikke sidder på øret, så tilfældige og utilsigtede opkald undgås. Desuden har headsettet en forbedret voice promt-funktion, der løbende oplyser om resterende taletid, volumen, forbindelse, batteristatus og om hvorvidt mute-funktionen er aktiveret.
“Myheadset”-app’en gør det nemt
Voyager PRO HD kan også bruges med app’en MyHeadset, der p.t. kan hentes gratis i Android Market, som sikrer direkte parring mellem telefon og headset med et enkelt tryk, og desuden sørger for, at lydniveauet er indstillet inden et vigtigt opkald. Al information vedrørende headsettets funktioner, opsætningsguides og FAQ’s findes i app’en – og overflødiggør de traditionelle, og til tider besværlige, manualer og giver en langt mere brugervenlig oplevelse.
Overlegen lydkvalitet
Lige som sin forgænger byder også Voyager PRO HD på Plantronics’ velkendte og prisvindende lydkvalitet, mens støj- og vindstøjsreducerende teknologier sikrer, at brugerens stemme høres klart og tydeligt uanset, hvilke omgivelser brugeren befinder sig i. Plantronics’ HD-lyd gør dog ikke blot telefonsamtalerne til en bedre oplevelse – brugeren kan ligeledes nyde sin yndlingsmusik og høre GPS-anvisninger i sprød HD-kvalitet.
Pris og tilgængelighed
Plantronics Voyager PRO HD Bluetooth-headset er tilgængelig fra november 2011. Vejledende udsalgspris er 940,- kroner.
Find den bedste pris på Plantronics Voyager PRO HD
Kilde: Plantronics