Glorius Gaming lancerer nu sit seneste GMMK 3-tastatur med over en milliard kombinationsmuligheder, samt Hall Effect-switches og support for Rapid Trigger.
Glorious Gaming, en af markedets førende producenter af PC-gaminghardware, annoncerer nu GMMK 3 og dertilhørende komponenter, som kan kombineres på over en milliard forskellige måder, så du kan skabe netop dit drømmetastatur.
I stedet for at diktere, hvordan dit tastatur skal se ud, giver Glorious dig mulighed for at tilpasse dit tastatur inden for både æstetik, skriveoplevelse og gaming-egenskaber, så det passer til dit behov. Med et GMMK 3 kan du for alvor sætte dit personlige præg – og skifter du smag eller gaming-behov, kan du altid ændre det igen på nem og hurtig vis.
Næsten alle dele i det nye GMMK 3 kan tilpasses, lige fra top- og bundramme i henholdsvis plast eller massivt metal, til farver, skrueknappen til lydstyrke, en lille badge, USB-kablet, keycaps, switches samt switch-bundpladen. Alt er sat sammen af kun otte almindelige skruer og kan let udskiftes og tilgås, hvilket betyder at du altid kan fintune dit tastatur med nyt design eller funktionalitet, hvis dine præferencer skulle ændre sig.
Fintune din skrive- og gamingoplevelse
GMMK 3 handler ikke kun om at skabe dit æstetiske drømmetastatur – det kan også tilpasses netop din skrivestil. Med GMMK 3 lanceres samtidig 14 forskellige switches af forskellige typer, så hvad end du er til lineære, taktiske eller clicky switches (eller silent-versioner af de første to), kan du opnå lige netop dit ”klik.”
Samtidig kommer der en lang række switch-plader i forskellige materialer (plexi, FR4, aluminium og kobber), ligesom forskellige ”gasket”-opsatser kan tilpasse, hvor blødt eller hårdt tastaturet skal føles. Ligeledes kan du selv vælge, om du vil have en trådløs eller kablet version. Uanset hvordan dit tastatur skal fungere, lyde, føles eller se ud er det hele er op til dig.
Magnetiske Hall Effect-switches
GMMK 3 er det perfekte tastatur til gameren, som vil have de bedste forudsætninger, når der games. Derfor kommer GMMK 3 også med muligheden for Hall Effect (HE) magnetiske switches, som også understøtter Rapid Trigger, tilpasselige aktiveringspunkter og 4:1 Dynamic Keystrokes – alle teknologier, som giver dig en fordel på de digitale slagmarker, når der er mest brug for det.
Alle GMMK 3 HE-boards understøtter både 3- og 5-pin mekaniske switches, så du kan kombinere både Glorious’ velkendte mekaniske Panda Taktile og Fox lineære switches sammen med de nye HE-versioner. Du bliver altså ikke låst til én type switch, hvis dine præferencer ændrer sig.
Med sin fleksibilitet og kvalitet er GMMK 3 et tastatur, du kan beholde for evigt.
Tilpasning og tilgængelighed
GMMK 3 lanceres sammen med Glorious Boardsmith, hvor du kan bygge dit eget drømmetastatur, så det kommer håndsamlet og parat til dig direkte fra Glorious’ værksted i Dallas, Texas. Hele processen guider dig til at tage de rette valg for dig, herunder små lydfiler af de forskellige switches.
GMMK 3 kommer i en række forskellige størrelse og samlemuligheder:
GMMK 3 og GMMK 3 HE – 75% / 100% kablet (8.000Hz polling rate på HE-modeller)
GMMK 3 Pro og GMMK 3 Pro HE – 75% / 100% kablet (8.000Hz polling rate på HE-modeller) eller trådløst via både 2,4GHz og Bluetooth 5,2.
GMMK 3-serien er tilgængelig fra Glorious’ website samt i allerede samlede versioner hos udvalgte nordiske forhandlere, herunder: Power, ProShop & MaxGaming
Vejledende priser
• GMMK 3 – €149.99 / SEK1,749.00 / DKK 1,099 / NOK 1,749.00
• GMMK 3 HE – €219.99 / SEK 2,549.00 / DKK 1,649 / NOK 2,549.00
• GMMK 3 PRO – €279.99 / SEK 3,249.00 / DKK 2,089 / NOK 3,249.00
• GMMK 3 PRO HE – €349.99 / SEK 3,979.00 / DKK 2,599 / NOK 3,990.00