lørdag, december 21, 2024
ForsideNyhederLydNyhed: Sikker og sjov lyd til de små ører: Nye høretelefoner til...

Nyhed: Sikker og sjov lyd til de små ører: Nye høretelefoner til børn fra JBL

JBL lancerer en ny serie høretelefoner til børn, der kombinerer komfort og sikkerhed på en sjov måde.

JBL præsenterer tre nye høretelefoner til børn med den næste generation af JBL Safe Sound. Med begrænsninger på både volumen og lyttetid, aktivitetsrapporter og en personlig nedtællingspåmindelse, kan børn nu nyde JBL’s lydunivers med de trådløse JBL Junior 470NC og JBL Junior 320BT.

Hørelsen er i centrum i JBL’s nye junior-serie, som med forbedrede kontrolfunktioner til forældre i JBL’s app, går længere end blot at begrænse lyden til 85 dB. Høretelefonerne fås i livlige og farverige designs, og de er udstyret med større, børnevenlige knapper. Produkterne tilbyder en kombination af klar, sikker lyd og komfort, der holder hele dagen.

Sikker lyd til børn – godkendt af forældre

JBL Junior 470NC og JBL Junior 320BT giver forældre mulighed for at styre lydniveau og lyttetid via JBL Headphones-appen. Her kan man sætte en maksimal lydstyrke og bestemme, hvor længe børnene må lytte ad gangen. Derudover kan forældre indtale deres egen stemme til at give en påmindelse, når lyttetiden er slut.

Det har aldrig været lettere at følge med i børns lyttevaner. Appen viser både volumen og lyttetid i realtid og giver daglige eller ugentlige rapporter om lyttevaner, så man kan sikre, at barnet holder sig til sunde lydniveauer. Med JBL Safe Sound får man høj lydkvalitet uden at gå på kompromis med sikkerheden. JBL Junior 470NC har aktiv støjreduktion, der skaber en personlig lydboble, så børnene kan fokusere på musik eller videoer med en endnu lavere volumen.

”Hos JBL er vi altid på udkig efter nye måder at skabe innovative løsninger, og med vores nye

JBL junior-høretelefoner gør vi det muligt for børn at få en sjov og sikker lydoplevelse. Med vores avancerede kontrolfunktioner til forældre i JBL Headphones-appen sørger vi for, at de yngste kan nyde god lyd, der er tilpasset deres behov,” siger Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos JBL.

Trådløs frihed

JBL Junior 470NC og 320BT er designet til at være ultra-bærbare, holdbare og behagelige at have på. De er foldbare og trådløse, og med op til 50 timers batterilevetid på begge modeller, er de ideelle til de lange bilture og flyrejser. Høretelefonernes multipoint-forbindelse betyder også, at man kan have flere enheder med på farten og nemt skifte fra en Bluetooth-enhed til en anden.

Giv kreativiteten frit spil

Slip kreativiteten løs med JBL Junior 470NC og 320BT som kommer i emballage, der kan omdannes til et stativ til en tablet eller mobil, og dekorer med sjove klistermærker og farverige figurer.

Er du på udkig efter en kablet løsning?

Begge modeller, JBL Junior 470NC og 320BT, leveres også med kabel, så man har mulighed for at tilslutte dem direkte, hvis batteriet løber tør. Der findes også en kablet version af

JBL Junior 320* med en indbygget volumenbegrænsning på 85 dB – det optimale niveau for børns ører.

JBL Junior 470NC, JBL Junior 320BT og JBL Junior 320 er velegnede til børn i alderen 3-8 år og kan købes nu til henholdsvis 599 DKK, 399 DKK og 249 DKK på JBL.com. For mere information, kan du se produktvideoen her.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer