søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederCES 2024Nyhed: Sennheiser introducerer en trio af nye produkter på CES 2024

Nyhed: Sennheiser introducerer en trio af nye produkter på CES 2024

Sennheiser løfter i dag sløret for en trio af nye, dynamiske produkter til lydentusiaster.

MOMENTUM True Wireless 4

MOMENTUM True Wireless 4 er med mere end et dusin forbedringer Sennheisers mest kompetente høretelefoner til dato. De nye høretelefoner leverer overtruffen lyd til lydentusiasten med en imponerende liste af tilslutningsmuligheder baseret på Qualcomm® S5 Sound Gen 2-platformen og Snapdragon Sound™-teknologi med aptX™ tabsfri lydkvalitet og ultra-lav latenstid.

Bluetooth® 5.4-høretelefonerne er også understøttet af Auracast™ og et revideret antennedesign, der giver enestående signal-kontinuitet, når du er på farten. Forbedret Adaptive ANC, udviklet tuning og et opgraderet batterisystem gør dem desuden til en daglig følgesvend til alle livets eventyr. Den fjerde generation af MOMENTUM-høretelefoner har desuden 7,5 timers uafbrudt lytning, et Qi-opladningsetui samt hurtig opladning via USB-C. MOMENTUM True Wireless 4 fås i farverne sort kobber, metallisk sølv og grafit og kan forudbestilles fra den 15. februar til 2.299 DKK.

ACCENTUM Plus

De nye ACCENTUM Plus giver en suveræn lytteoplevelse til den halve pris. Bluetooth® 5.2-hovedtelefonerne lægger vægt på god lydkvalitet, lang batteritid og alsidige tilslutningsmuligheder. De understøtter alle populære codecs inklusive aptX™ Adaptive med op til 50 timers batteritid per opladning. En touch-aktiveret ørekop – som også bruges i flagskibsserien MOMENTUM – giver intuitiv funktionskontrol uden at brugeren skal lede efter knapper eller læse lange manualer.

Multipoint-tilslutning, vindreduktion og justerbar sidetone giver brugere mulighed for at tilpasse sig omverdenen. Adaptiv ANC tilpasser sig konstant det omgivende støjniveau, hvilket reducerer forstyrrelser og lader fine detaljer i lyden skinne igennem. Et lydkabel er også inkluderet, så du eksempelvis kan tilslutte dine hovedtelefoner i flyet, ligesom det nemt kan pakkes væk i det medfølgende rejseetui. ACCENTUM Plus fås i farverne sort og hvid og er tilgængelig fra den 20. februar til 1.799 DKK.

MOMENTUM Sport

Momentum Sport er en ny trådløs høretelefon, der kommer med pulserende Sennheiser-lyd ladet med biometrisk feedback i realtid og dermed er optimeret til fitness. Den integrerer både fotoplethysmografisk (PPG) pulssensor og en kropstemperatursensor, som hver især kan sende data, forbindes og integreres med populære sportsenheder og apps som blandt andre Apple Watch/Health, Garmin Watch/Connect, Strava og Peloton. For første gang nogensinde i et produkt, der ikke er fra Polar, vil brugerne kunne få fuld adgang til Polars avancerede biosensorfunktioner og dataanalyser – herunder kropstemperatur – der giver indsigt i realtid under træning samt en uddybende offline-analyse via Polar Flow-appen. For at minimere støj fra træningen har høretelefonerne en akustisk aflastningskanal og et design, der giver naturlig bevidsthed for omgivelserne. En justerbar Transparency-tilstand, Anti-wind-tilstand og Adaptive Noise Cancelling-tilstand gør det nemt for brugeren at tilpasse sig, når omgivelserne ændrer sig. Det helt nye aakustiske system har en nydesignet transducer, der uden problemer leverer den bedste lydkvalitet i en Sennheiser-høretelefon til sport.

Takket være IP55 sved- og vandresistens, et stødsikkert chassis og ørepropper, der ikke stopper til, er MOMENTUM Sport bygget til at modstå udfordringerne ved enhver træning. Det robuste IP54-klassificerede, Qi-aktiverede transportable etui kan desuden rumme op til tre ekstra opladninger, hvilket forlænger høretelefonernes afspilningstid fra op til 6 timer til 24 timer i alt. En hurtig opladningsfunktion giver op til 45 minutters afspilning efter blot 10 minutters USB-C-opladning. MOMENTUM Sport fås i farverne polarsort, brændt oliven og metallisk grafit og er tilgængelig fra den 9. april til 2.299 DKK.

Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer