søndag, november 24, 2024
ForsideNyhederMobilNyhed: OnePlus lancerer foldbar telefon, OnePlus Open

Nyhed: OnePlus lancerer foldbar telefon, OnePlus Open

Det globale teknologimærke OnePlus annoncer i dag sin nye foldbare flagskibssmartphone, OnePlus Open, der byder på et slankt og ubesværet design og fantastiske kamera-egenskaber. Den officielle lancering finder sted i Mumbai i Indien, men også i København bliver lanceringen markeret på Kosmopol for OnePlus’ danske community med live-stream af keynote og præsentation af den nye flagskibssmartphone – alt sammen i samarbejde med Telia.

”Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde vores kunder den nye OnePlus Open – helt eksklusivt hos Telia og selvfølgelig til en rigtig god pris. OnePlus Open passer godt ind i vores sortiment, hvor vi stræber efter at tilbyde kunderne et stort udvalg af kvalitetstelefoner, så der er noget for enhver smag og pengepung,” siger Jakob Steen, kommerciel direktør for Telias privatforretning.

OnePlus Open er den første foldbare smartphone fra OnePlus’ hånd, og den er udviklet til at udfordre det eksisterende marked for foldbare smartphones. Det gør den med kompromisløse specifikationer, OnePlus’ karakteristiske Fast & Smooth-brugeroplevelse, et Hasselblad-kamera og et fantastisk niveau af underholdning, alt sammen i et ultrabærbart, moderne og elegant design.

“Ordet ‘Open’ refererer ikke kun til det foldbare design, men også vores åbenhed over for at afsøge nye muligheder, som udviklingen af moderne teknologi tillader. OnePlus Open giver uovertruffen hardware, innovative softwarefunktioner og helt nye tjenester takket være det foldbare design, der er udført og udviklet i bedste Never Settle-tilgang. Med lanceringen af OnePlus Open er vi stolte af at kunne tilbyde en kompromisløs, foldbar flagskibsoplevelse til brugere i danmark med et flagskib, der har til hensigt at revolutionere markedet for foldbare produkter,” siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus Danmark.

Ekstraordinær bærbarhed giver utrolig holdbarhed

Som OnePlus’ første foldbare flagskib arver OnePlus Open brandets ikoniske designfilosofi: industriel minimalisme kombineret med elegant raffinement. OnePlus Open fås i Emerald Dusk, som med tiden er blevet en ikonisk grøn farve, der er reserveret eksklusivt til OnePlus’ flagskibsserie. Bagsiden er af matteret glas, som skinner i den rette belysning. Mikroperler på den strukturerede overflade giver desuden mulighed for en elegant gradient af lys og skygger, når man ser OnePlus Open fra forskellige vinkler.

Derudover vil den vågne bruger bemærke et dybdevakuum, der adskiller kamerasensorer og den udvendige glaskuppel, ligesom man finder på luksus-ure. Dybdevakuummeter ledsaget af et lysreflekterende CD-mønster på urskiven, som gør det lettere at spille med lyset – alt sammen for at få designet til at skille sig ud.

OnePlus’ ikoniske alarm-slider introduceres for første gang på et foldbart OnePlus-produkt. Denne slider er på OnePlus Open blevet redesignet fra bunden, så den passer til telefonens 5,8 mm kompakte foldbare body. Slideren er blevet større, men dens placering på enhedens midterramme er blevet justeret, så den er mere praktisk at betjene med én hånd. Højden og bredden på modulets indre er også blevet reduceret med henholdsvis 1,7 mm og 1 mm i forhold til OnePlus 11, hvilket sparer op til 42% mere plads på enhedens indre.

OnePlus Open er gjort ekstremt let og kompakt, så brugerne næsten ikke vil kunne mærke forskel i lommerne – især sammenlignet med phablets med én skærm. OnePlus Open vejer kun 245 g og måler kun 5,8 mm, når den er foldet ud, og den kombinerer den praktiske oplevelse af en smartphone med én skærm og en Pro-tablet uden at fylde mere.

I dette tilfælde er der ikke gået på kompromis med holdbarheden. Takket være smarte valg af materialer og komponenter samt et højeffektivt, veloptimeret mekanisk design er Open utrolig robust på trods af sin ultrakompakte foldbare karakteristika. Det patenterede Flexion Hinge har kun 69 dele i forhold til branchens gennemsnit på mere end 100, og det giver mere plads på indersiden til højtydende hardware.

OnePlus Open er også blevet certificeret til pålidelig foldning af det internationale certificeringsinstitut TÜV Rheinland, hvor den blev udsat for ekstreme miljøtest og 1 mio. testfoldninger, hvilket svarer til langt mere end 100 foldninger om dagen over 10 år.
Mikroåbninger på 0,15 mm er vævet ind i kulfiberskærmens støttestruktur, og de arbejder sammen med den 8-aksede drejemekanisme og det Flexion “vanddråbe”-formede trykaflastende hængsel for at holde synlige fold på et minimum – enddaefter omfattende brug.

Hasselblad-kamera til professionel billedbehandling

OnePlus Open har et revolutionerende sæt af tre hovedkameraer. Det består først og fremmest af et 48MP SONY LYTIA-T808 “Pixel Stacked” kamera med OIS, suppleret med et 64MP periskop-linse med 6x in-sensor lossless zoom og OIS samt et 48MP ultravidvinkelkamera med AutoFokus. Ud over kameraerne på bagsiden har Open også to selfie-kameraer: en 20MP-sensor på hovedskærmen og et 32MP-kamera på coverskærmen.
OnePlus Open er den første foldbare smartphone, der bruger Sonys nye serie af revolutionerende billedsensorer i LYT-T808. Den 1/1,43 tommer store sensor kan prale af en pixelstørrelse på 1,12 μm. “Pixel Stacked”-teknologien er også kendt som “Dual-Layer Transistor Pixel” og har en nydesignet pixelarkitektur, der øger lysoptagelsen og lagringen på et mindre fysisk areal. I stedet for at placere pixels på samme plan (side om side), adskiller og stabler “Dual-Layer Transistor Pixel”-arkitekturen to lag af pixeltransistorer under fotodioderne. Det giver mulighed for en stor udvidelse af lyskapaciteten, fordobling af det maksimale lysindtag og lagring (Full Well Capacity). Det giver derfor mulighed for lysere, klarere billeder med betydeligt mindre overeksponering – meget på niveau med IMX989, som i dag er den mest avancerede Sony IMX 1-tommers sensor, der stadig bevarer en konventionel pixelstruktur.

OnePlus Open er konfigureret til at give den bedst mulige billeddannelse på de brændvidder, som forbrugerne oftest bruger, fra 0,6X til 10X. Bortset fra hovedkameraet har Open et tilpasset 64MP kamera med OIS, som ikke kun giver mulighed for 3X optisk og 6X tabsfri in-sensor zoom, men også op til 120X Ultra Res Zoom. Her er den fysiske tilpasning af sensoren afgørende. Dens periskop-zoomkonstruktion og specialfremstillede d-cut på linsens yderside gør, at den passer perfekt ind i en enhed, der er så tynd som Open – og tillader præcis 23% mere lys ind i sensoren end en uden. Vigtigst af alt er, at dette er den største fotosensor, der nogensinde er brugt på en foldbar smartphone, nemlig 1/2″, der sikrer billeder af høj kvalitet, selv i svagt lys. Mens hoved- og telekamera sikrer kvaliteten af portrætbilleder, tilbyder OnePlus Open takket været Hasselblad-partnerskabet en forbedret Hasselblad Portrait Mode. De revolutionerende kameraer på OnePlus Open fungerer særligt godt i svagt lys. Kameraerne arbejder sammen om at levere dybdesporing, bokeh og flare-effekter på DSLR-niveau fanget af Hasselblad-kameraer udstyret med XCD 3,5/30, 2,8/65 og 2,5/90V-objektiver.

Dual Hero-skærme og episk underholdningsoplevelse OnePlus Open er udstyret med to 2K 120Hz flydende AMOLED ProXDR-skærme, og den giver ikke kun mulighed for en fantastisk coverskærm på flagskibsniveau, men også en hovedskærm, der åbner op til en Pro-tablet.

Coverskærmen er 6,31″ stor med et billedformat på 20:09. Med en maksimal lysstyrke på 2800nits kan 120Hz-coverskærmen også prale af en høj lysstyrke (HBM) på op til 1400nits for ultraklar, jævn og responsiv grafik på alle tidspunkter af dagen. Hvad angår beskyttelse, er coverskærmen beskyttet af Ceramic Guard – rensede keramiske krystaller, der har gennemgået en ionbytningsproces – som er op til 20% mere slagfast end Corning Gorilla Glass Victus.

Hvis du vil fordybe dig i indholdet, skal du åbne enheden til den store 7,82″ hovedskærm, der kan prale af et screen-to-body ratio på 89,6%. Denne enestående hovedskærm er af samme høje kvalitet som coverskærmen og er forstærket af tre beskyttelseslag: ultratyndt glas, der sidder over det fleksible OLED, et lag TPU til afskærmning mod fysiske stød og en antireflekterende skærmbeskytter til at reducere hverdagens slitage.
Når det kommer til kompatibilitet, understøtter Open Dolby Vision®-videoafspilning for mere ultra-opslugende moderne underholdning. Og for at matche fantastiske billeder med imponerende lyd er OnePlus Open udstyret med en tredobbelt rumlig højttaleropsætning. Disse højttalere arbejder sammen med en proprietær rumlig lydalgoritme for at tage Dolby Atmos®-indhold til det næste niveau. Det giver mulighed for tredimensionel lyd, der kommer til brugerne fra alle retninger. Den samme kvalitet tilbydes også i de nye OnePlus Buds Pro 2, så brugerne kan nyde en fuld filmisk audiovisuel oplevelse når som helst og hvor som helst.

OxygenOS 13.2: Problemfri effektivitet og interaktion i realtid

I den helt nye OxygenOS 13.2 blev Open Canvas bygget fra bunden med en enkelt mission om at øge hverdagens produktivitet; effektivitet med flere vinduer på en stor skærm. Faktisk er omkring 95% af mainstream-apps kompatible med det udvidede skærmareal uden at fremtvinge underlige visuelle justeringer eller ændringer i størrelsen.
Med Open Canvas er multi-vindue operationer eller “split screen” ikke længere begrænset til skærmens fysiske størrelse. Aktive vinduer kan strækkes og ændres i størrelse efter ønske, og sekundære vinduer kan glide ind og ud af den fysiske skærm efter behov (hviler på den virtuelle skærm), så brugerne kan hoppe mellem eller fokusere på en bestemt app, når brugeren ønsker det. Op til fire app-vinduer kan vises på skærmen på samme tid. Derudover kan man gemme op til ni multi-app-forudindstillinger, så man har adgang til dem med det samme.

Open Canvas introducerer også en desktop-lignende proceslinje i bunden af det udvidede hoveddisplay, som giver nem adgang til de seneste og forudindstillede applikationer. En helt ny “Recent”-mappe er blevet oprettet på OnePlus Opens proceslinje, der giver hurtig adgang til de seneste fotos, gemte billeder, redigerede dokumenter og meget mere. Her kan man endda via simpelt ‘træk og slip’ flytte dem direkte ind i alle kompatible applikationer såsom Gmail og apps blandt Microsoft 365-pakken som OneNote. Man kan også flytte indholdet til messaging-apps som Google Message, Microsoft Teams og endda WhatsApp til øjeblikkelig deling.

Allround flagskibskonfiguration leverer en OnePlus-velkendt Fast & Smooth oplevelse
For at kvalitetssikre og sætte turbo på OnePlus-oplevelsen er OnePlus Open udstyret med samme kraftfulde specifikationer som OnePlus 11.
Kernen i det hele er Snapdragon® 8 Gen 2 Mobile Platform, over-the-top 16 GB LPDDR5X RAM accelereret af OnePlus’ egen RAM-Vita-software og 512 GB UFS 4.0 skrivebeskyttet hukommelse (ROM). Det er ledsaget af et stort 4.805mAh batteri og 67W SUPERVOOC opladning, der oplader batteriet på OnePlus Open (fra 1-100%) på cirka 42 minutter.
OnePlus Open understøtter også Wi-Fi 7 ud af boksen og “Dual 5G cellular”-forbindelse for hurtig og problemfri forbindelse når som helst og hvor som helst. Alt dette skal sikre en kompromisløs hurtig og problemfri foldbar oplevelse i de kommende år.


Pris og tilgængelighed

OnePlus Open har en vejledende pris på 13.999 kroner.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer