torsdag, december 19, 2024
ForsideNyhederComputerNyhed: Nye lanceringer fra Dell Technologies til arbejde på både kontoret og...

Nyhed: Nye lanceringer fra Dell Technologies til arbejde på både kontoret og farten

Den hybride arbejdsform er kommet for at blive, og derfor er det vigtigt at imødekomme kravene til fleksibelt arbejde med det rette udstyr. De nye lanceringer fra Dell Technologies er spækket med ny innovation og er ideelle til både kontoret og på farten.

Dell Technologies har netop lanceret en række nye produkter, der byder på innovative løsninger og fleksibilitet lige fra den inderste kerne til det det ydre design. Nyhederne i både Latitude-, Precision og OptiPlex-serierne er nemlig skabt til at imødekomme den hybride arbejdsform med en lang række designvalg og funktioner. Derudover gør den nye Dell UltraSharp 49 Curved USB-C Hub-skærm det nemmere end nogensinde før at multitaske. Nyhederne i både Latitude- og Precision-serierne kommer desuden med op til 13. generations Intel® Core™-processorer.

Latitude-serien har fået en stilistisk opgradering
Den nye Dell Latitude 9440 er en 2-i-1-pc, der er spækket med innovation i verdens mindste 14” bærbare pc. Designet er inspireret af den minimalistiske XPS-serie, alt imens den byder på en lang række funktioner, som brugeren har behov for i løbet af en arbejdsdag, heriblandt en haptisk touchpad, der både giver hurtig adgang til mikrofon, video, skærmdeling og chat under Zoom-opkald. Senere på året vil den også understøtte Microsoft Teams.

Latitude 9440 kommer også med en fantastisk ydeevne, alt imens computeren holdes kølig med nyt termisk design. Pc’en kommer i en farve af blandet grafit og aluminium, der giver et premium look med et slankt og simpelt design.

Dell Technologies lancerer også Latitude 7340 Ultralight og Latitude 7440 Ultralight, som kommer i en slank, let formfaktor med en 14” skærm – og med en vægt på hhv. lidt over og lidt under 1 kg. De er desuden designet med magnesium, hvilket gør dem til verdens mindste og letteste 14” og 13,3″ premium bærbare pc’er. De kommer også med 5MP-kamera og 5G.

Hele Dell Latitude 7000-serien bliver tilgængelig i både 13”, 14” og som noget helt nyt med 16”-skærm i aluminium. Alle pc’erne kommer desuden med et større touchpad, top- og bundhøjttalere i høj kvalitet og en række forbedrede funktioner. Det er desuden muligt at vælge mellem 5 MP IR-, FHD IR- eller FHD-kameraer for endnu bedre videokvalitet under møder.

Precision-serien: når ydeevne og stil går hånd i hånd
Når man arbejder med tunge og højtydende systemer, kræver det en enhed, der kan matche det behov. Og det kan den nye Dell Precision 5680, der har verdens mindste fodaftryk for en 16” workstation- alt imens den tilbyder endnu bedre ydeevne, der leverer fordybende oplevelser. Pc’en kommer desuden med op til Intel® Core™ i9-processor (45W) og op til 64GB DDR5-hukommelse, samt NVIDIA RTX™ 5000 Ada Generation Laptop GPU.

Brugerne kan desuden drage fordel af den skarpe, tresidede InfinityEdge-skærm i 16:10 formfaktor, et haptisk touchpad, fire højttalere, op til UHD+ PremierColor-skærm og FHD IR-kamera med både nærheds- og omgivende lyssensor. For at holde Precision 5680 kølig under selv de mest tunge arbejdsopgaver, kommer den også med Dell Technologies’ patenterede Dual Opposite Outlet-køleteknologi. Derudover byder den bærbare workstation på en HDMI-port, SD-kort i fuld størrelse, muligheden for at tilkøbe en kortlæser og EPR-teknologi (Extended Power Range), der sikrer mere strøm gennem et universelt USB-C-stik.

Den ideelle skærm til fordybelse
Den nye Dell UltraSharp 49 Curved USB-C Hub-skærm er skabt til problemfri multitasking. Skærmen er en 49” dobbelt QHD buet skærm, der giver mulighed for at opdele skærmen i to 27”-QHD-partitioner, helt uden en ramme imellem. Det resulterer i et væld af muligheder, heriblandt at forbinde og vise indhold fra to pc’er samtidig men på én skærm. Dell UltraSharp 49 Curved USB-C Hub-skærm tilbyder 2000:1 kontrastforhold med IPS Black-teknologi, der giver dobbelt så meget farvekontrast end ved konventionel IPS over en bred betragtningsvinkel.

Skærmen kommer med en lang række tilslutningsmuligheder, der forsyner brugerens bærbare pc med op til 90W alt imens den leverer 2,5 GbE-forbindelse via den indbyggede Ethernet-port. Med Comfort View Plus får brugeren forbedret øjenkomfort, og den integrerede pop-out-funktion giver hurtig adgang til porte, så man nemt kan tilslutte eksterne enheder.

Designet med fokus på bæredygtighed
De nye enheder på tværs af Latitude- og Precision-serierne er designet med tanke på bæredygtighed. Både Dell Latitude 9440 og Dell Precision 5680 er verdens første pc’er designet med lavt kulstofindhold af genanvendt aluminium herunder med 75 pct. genanvendt aluminium i chassiset. Tastaturknapperne er desuden produceret af 75 pct. genbrugsplast og benytter vedvarende plastikkomponenter, der er fremstillet af et biprodukt fra landbrugs- og madaffald. Latitude 9440 og Precision 5680 kommer også med en strømadapter, der benytter genbrugt kobber. Dell Precision 5680 er desuden den første mobile Precision workstation med lave kulstofemissioner og genanvendt aluminium. Hele Latitude- og Precision-porteføljen leveres også med 100 pct. genanvendt eller vedvarende emballag. Desuden justerer Quiet Mode-funktionen den termiske styring, hvilket kan give op til 18 pct. i strømbesvarelse.

Find pressekit her.

Pris og tilgængelighed

Pris og tilgængelighed på Latitude 9440 bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
Latitude 7340 Ultralight, Latitude 7440 Ultralight, Latitude 7340, Latitude 7440, Latitude 7640 er tilgængelige allerede nu. Vejledende udsalgspriser starter fra 14.736,25 DKK.
Precision 5680 bliver tilgængelig fra den 18. maj. Vejledende udsalgspris bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
Pris og tilgængelighed på Dell UltraSharp 49 Curved USB-C Hub-skærm bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

Om Dell Technologies
Dell Technologies hjælper virksomheder og mennesker med at bygge deres digitale fremtid og transformere, hvordan de arbejder, lever og udfolder sig. Virksomheden tilbyder sine kunder branchens bredeste og mest innovative portefølje af teknologier og services til dataæraen.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer