søndag, juli 7, 2024
ForsideNyhederMobilNyhed: Nu lander OnePlus Nord CE4 Lite 5G i de danske butikkerNyhed:

Nyhed: Nu lander OnePlus Nord CE4 Lite 5G i de danske butikkerNyhed:

Den nye OnePlus Nord CE4 Lite 5G er nu at finde på de danske hylder til en vejledende pris på 2.699 kr. Smartphonen kommer i farverne Super Silver og Mega Blue, og takket være dens uovertrufne ydeevne og en brugeroplevelse på flagskibsniveau overgår den nye budget-smartphone alle forventninger.

OnePlus’ nyeste skud på stammen i den populære Nord-serie, OnePlus Nord CE4 Lite 5G, er nu i handlen til en vejledende udsalgspris på 2.699 kr. for 8GB+128GB-varianten og kan fås hos Telia, Call me, 3, Telenor, CBB, Elgiganten, Proshop, Bilka og Føtex. Smartphonen kommer i to forskellige og iøjnefaldende farver; Super Silver, en fantastisk elegant farve med spejl-agtige metalliske gradienter, og Mega Blue, som er den mest levende blå farve, der nogensinde har prydet en OnePlus-telefon.

Førsteklasses funktioner til hverdagens smartphone-brug
For første gang i prisklassen har OnePlus Nord CE4 Lite 5G det innovative Aqua Touch, som gør skærmen mere præcis, så brugerne kan scrolle og betjene deres telefon, selv når skærmen er våd eller ved våde fingre.

Den nye OnePlus Nord CE4 Lite 5G er også designet til at fungere hele dagen og natten og med et stort 5110 mAh et-cellet batteri, har smartphonen rigeligt strøm til at holde hele dagen med en forventet levetid på 2.1 dage pr. opladning. Uanset om du er dybt nede i et YouTube-kaninhul eller spiller spil i timevis, behøver du ikke bekymre dig om at løbe tør for strøm på farten. Telefonen giver over 44 timers videokald eller 18 timers YouTube på en enkelt opladning – og med OnePlus’ Battery Health Engine kan batteriet holde sin optimale kapacitet efter 1.600 ladecyklusser – eller 4 års daglig opladning – før batteriet begynder at miste pusten.

Takket være en Snapdragon® 695 5G Mobile Platform og OnePlus’ eksklusive Trinity Engine, giver OnePlus Nord CE4 Lite 5G fremragende dækningsmuligheder, og sikrer en uforstyrret forbindelse med hurtigere fildeling, mere stabil gaming, og lynhurtige download-hastigheder op til 2.0 Gbps. Med RAM-Vita teknologi kan telefonen køre op til 26 apps i baggrunden, alt imens den sikrer en glidende overgang imellem dem, når du multitasker.

OnePlus Nord CE4 Lite 5G kommer desuden med en 50MP Sony LYTIA 600 hovedsensor med OIS, samt et 2PM dybdekamera og et 16MP front-kamera – en pakke der er nok til at give fotoentusiaster en opgraderet kameraoplevelse, der kan fange dagligdagens sjove oplevelser og bedste øjeblikke i livet. Smartphonen understøtter også 2x in-sensor zoom og et dybdekamera, der gør det muligt at fange detaljer i naturlige omgivelser samt tage portrætter med knivskarpe kanter.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer