onsdag, december 25, 2024
ForsideNyhederLydNyhed: Jabra Elite 10 og Elite 8 Active

Nyhed: Jabra Elite 10 og Elite 8 Active

Jabra har netop lanceret to nye topmodeller i deres serie af trådløse hovedtelefoner

Jabra lancerer sine til dato to mest avancerede earbuds og fastslår førerpositonen,
inden for 100% trådløse earbuds i top-klassen.

  • Elite 8 Active er testet til at være verdens mest hårdføre earbuds*; testet efter militære
    standarder for hårdfør elektronik, IP68, Jabra ShakeGrip™ og Dolby Audio®
  • Elite 10 er de nye earbuds i top-klassen optimeret til Dolby Atmos® med Dolby Head Tracking, skabt til at give krystalklare opkald og komfort dagen lang
  • De to nye modeller er Jabra’s hidtil mest avancerede earbuds med Spatial Sound, Advanced ANC, optimal batterilevetid og kompakt design – perfekte til både arbejde og fritid.

IFA, Berlin 31. august 2023 – Jabra, der er førende indenfor personlig lyd og løsninger til
hybridarbejde, lancerer i dag to nye topmodeller og udvider dermed deres serie af 100% trådløse earbuds. Serien udvides med Jabra Elite 8 Active, der er testet til at være verdens mest hårdføre earbuds*, samt Elite 10, der er Jabra’s mest avancerede earbuds til både arbejde og fritid. Sidstnævnte udmærker sig desuden ved at levere krystalklare opkald, heldagskomfort, og være optimeret til at levere en altopslugende Dolby Atmos-oplevelse med Dolby Head Trackingteknologi.

Verdens mest hårdføre earbuds
Jabra’s nye tilføjelse til Active-serien, Elite 8 Active, sætter ny standard, når det gælder hårdførhed og pasform. De er udviklet til meget mere end løb og sport, de er designet til at være hårdføre nok til at kunne modstå, hvad end livet måtte byde på.
Elite 8 Active er testet i henhold til US Military Standard for hårdfør elektronik (810H), hvilket
omfatter alt fra fugtighed og høje temperaturer til regn og højder. De er fuldstændig vandtætte, når de nedsænkes i op til 1,5 meter vand – de er IP68 klassificeret, hvilket betyder, at de er fuldt ud støv- og vandtætte, mens opladningsetuiet er IP54 klassificeret og dermed er beskyttet mod støv og vandstænk.

Dernæst er Elite 8 Active testet til det yderste med Highly Accelerated Corrosion Testing (HACT). Denne test kræver, at ørepropperne består 11 testcyklusser inklusiv 2 timer i 40°C graders varme med en luftfugtighed på 93%, 15-minutters test med sprøjt af saltvand og 15-minutters varmetørringstest ved 40°C grader, for med succes at bevise, hvor meget de rent faktisk kan modstå. Alt dette, mens de forbliver sikkert i øret takket være den forbedrede Jabra ShakeGrip™-teknologi.
På trods af hårdførheden er der ikke gået på kompromis med hverken lyd eller æstetik. Takket være Dolby Audio er de skabt til at fyre op under træningen med utrolig klar og naturtro lyd, som gør lytteoplevelsen behagelig, også når der lyttes i længere tid. Adaptive Hybrid Active Noise Cancellation (ANC) optimerer automatisk ANC-ydeevnen til omgivelserne. Wind Neutralizing HearThrough™-teknologi dæmper også enhver lyd af vind uden at blokere trafiklyde – det giver sikkerhed uden at gå på kompromis med lyden.

Få Dolby Atmos-lytteoplevelse
Jabra’s nye topmodel indenfor earbuds, Jabra Elite 10, leverer den bedste kombination af komfort, lyd og opkald hvor som helst, til både arbejde og fritid. De er optimeret til at brugeren kan nyde indhold i Dolby Atmos og er Jabra’s første earbuds, der understøtter Dolby Head Tracking. Dolby Head Tracking engagerer lytterne på en helt ny måde ved at holde dem i midten af lydbilledet, når de bevæger hovedet. Det giver en mere naturlig og virkelighedstro lydoplevelse, når man afspiller sin yndlingsunderholdning, og det gælder både Dolby Atmos og stereoindhold. Når det er tilgængeligt, så giver kombinationen af Dolby Head Tracking sammen med Dolby Atmos-indhold lyden et løft ved at frembringe utrolige detaljer og klarhed, som giver den ultimative Dolby Atmos-lytteoplevelse.

Elite 10 fjerner også omgivende støj med Jabra Advanced Active Noise CancellationTM, og den særligt kraftfulde ANC justerer automatisk efter lydene fra omgivelserne. Dette sker ved hjælp af infrasoniske lydbølger, der måler øregangen og sammen med algoritmer registrerer støjlækage og vindforhold. Som følge heraf vil Elite 10 automatisk skifte til den højest opnåelige ANC i mere støjende omgivelser og reducere den på stille steder.
Elite 10 er designet på baggrund af erfaringerne med pasformen fra Elite 7 Pro og komforten fra Elite 85t, og er de første i serien af 100% trådløse earbuds, der indeholder Jabra ComfortFitteknologi. Denne teknologi og det delvist åbne design giver den mest naturlige pasform, hvor luften får lov at passere, og man undgår følelsen af, at øret lukkes til, hvilket aflaster øretrykket. Enhver flade, som øret er i berøring med, er lavet af blød silikone, der giver en tætsiddende pasform, som gør dem behagelige at bruge dagen lang. Disse earbuds er også designet til at tage højde for flere øreformer og størrelser end nogensinde før.
“Hos Jabra har vi haft stor succes ved at identificere brugernes behov og derefter anvende vores unikke lydteknologiske muligheder til at imødekomme disse behov. Med Elite 10 har vi fokuseret på komfort, opkald og musikoplevelse for at imødekomme behovet for nogle earbuds, der kan bruges hele dagen til alt fra musik til møder. Med Elite 8 Active opfylder vi behovet for nogle earbuds, der fungerer perfekt både til arbejde og træning”, siger Calum MacDougall, SVP hos Jabra.

Elite 8 Active forhandles til en vejledende pris på DKK 1.599 og er tilgængelig i farverne Caramel, Navy, Black og Dark grey fra august 2023. Læs mere på www.jabra.com/elite-8-Active

Elite 10 forhandles til en vejledende pris på DKK 1.999 og er tilgængelig i farverne Cream, Cocoa, Titanium black, Gloss Black og Matte Black fra september 2023. Læs mere på www.jabra.com/elite-10


Farverne Matte Black og Dark Grey er kun tilgængelig på Jabra.dk. Caramel og Cocoa er tilgængelig på Jabra.dk de første 60 dage og derefter tilgængelig hos udvalgte forhandlere.

Her på eReviews.dk er vi naturligvis i gang med at teste begge modeller, og kommer med vores anmeldelse indenfor kort tid.

*Refererer til Jabra.com/claims

Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer