søndag, november 24, 2024
ForsideNyhederAppleNyhed: Her er den nye iPhone 13

Nyhed: Her er den nye iPhone 13

Så er det sikkert og vist. Apple har netop offentliggjort, at man har det nyeste skud på stammen. Er du en ægte Apple-fan og tro iPhone-tilhænger, er det masser af features og funktionalitet på vej i det nyeste familiemedlem. Læs med her i artiklen, hvor vi dykker ned i de ting, der blev præsenteret omkring iPhone 13, og hvad du kan forvente af det, der sagtens kan gå hen at blive årets mest populære julegave. Forudbestil iPhone 13 hos en af de danske forhandlere allerede nu, hvis du er solgt og bare skal være blandt de første. 

Et fuldt familiesæt – iPhone 13, Max, Mini og Pro

En af de ting, der ved hver eneste Apple-launch er forbundet med stor mystik og masser af rygter, er hvilke modeller, man kan forvente. Og her har den amerikanske tech-gigant igen i år valgt at holde de seneste par launches traditioner i hævd og lancere den klassiske familie af modeller; iPhone 13, Max, Mini og Pro. Funktionerne og priserne varierer som sædvanligt på tværs af modellerne, hvorfor der igen i år altså noget for enhver smag og pengepung.  

En ting er dog sikkert. Der er ikke sparet på noget, når det kommer til features og funktionalitet. Samtlige specs og detaljer er af gode grunde ikke offentliggjort endnu, men på den store pressekonference kom man omkring nogle af de væsentligste forbedringer, iPhone-elskerne kan forvente. Hvis du skal have fat i en iPhone 13, kan du blandt andet se frem til:

  1. Et bedre kamera, der kan tage knivskarpe billeder – blandt andet en ny generation af ISP samt en banebrydende 1,7 µm sensor.
  2. Kraftigere processor – en opgradering fra A13 til A15 Bionic og en ny 6-core CPU og en GPU, der er 30 % kraftigere end konkurrenterne.
  3. Større kapacitet på batteriet – forvent op til 2,5 timer mere batteritid end iPhone 12
  4. En skærm, der sætter nye branchestandarder – både iPhone 13 og 13 Mini har et Super Retina XDR-display, der er 28 % lysere.
  5. Fokus på en lang række privacy tiltag, som fx Mail Privacy Prevention.

Ovenstående er blot en håndfuld eksempler på den nye teknologi og forbedrede soft- og hardware, der er i den nye serie. 

Måske årets julegave? Hvis altså de når det … 

Det er en tilbagevende begivenhed, at der hvert eneste år ligger rigtig mange iPhones under danskernes juletræer. Og i år bliver nok ikke nogen undtagelse. Danmark er på alle måder et Apple-land, og næsten uden undtagelse har de nye serier formået at trække danskerne ned i elektronikbutikkerne og sikre kronede dage for webshops, hvor de populære smartphones går som varmt brød. 

Men måske bliver 2021 alligevel en undtagelse. Der har nemlig svirret en del rygter om, hvorvidt COVID-19-pandemien vil påvirke leveringstiden til butikker og webhops verden over. Dette skyldes blandt andet nyheder tidligere på året om mangel på mikrochips grundet en markant vækst i den globale efterspørgsel, men også grundet forstyrrelser af selve produktionen. 

I hvert fald har man set, at mange andre producenter har kæmpet for at kunne følge med på den stigende efterspørgsel, der har været på forbrugsvarer og online salg i kølvandet på lockdowns og hjemmearbejde. Indtil videre forventer Apple at kunne levere de første iPhone 13-modeller til Danmark i løbet af efteråret, men det bliver spændende at følge, om den deadline bliver skubbet. Vi holder løbende øje med meldinger fra tech-giganten, så hvis du vil holde dig opdateret, kan du med fordel følge med her på siden. 

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer