fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederGamingNyhed: E3 Microsoft forener Xbox med PC gamere i fremtiden

Nyhed: E3 Microsoft forener Xbox med PC gamere i fremtiden

085ab8ad-2d88-4e22-a1ff-56fff36ca1e9

Når man tænker Los Angeles i USA tænker mange måske på lange strande, fede biler og Hollywood, men overraskende nok huser netop L.A. også verdens største spil-messe, E3, som også i år løb af stablen og lod de store spilproducenter komme med deres bud på fremtiden og deres nye spiltitler. Gamere verden over glæder sig som små børn til Juleaften, selvom de ikke får andet med end estimater på hvor lang tid de skal vente på den næste supertitel.

En af de store spillere på scenen i L.A. var naturligvis Microsoft, som i gaming verden nok er mest kendte for deres Xbox konsolserie, selvom de ligeledes leverer det operativsystem de fleste af os spiller vores spil på. Måske netop fordi vi “glemmer” dette har Microsoft valgt at gå ad nye veje med deres Xbox serie og introducerer den såkaldte Xbox Play Anywhere, hvor gamere kan købe et spil én gang og herefter selv vælge om de vil spille på PC eller Xbox. Tidligere introducerede Xbox streaming til en hvilken som helst Windows 10 PC, men nu tager de altså skridtet videre.

Blandt nyhederne fra Xbox finder man også nedenstående, hvor nogle altid vil være mere spændende for nogen end andre:

Xbox One S: Man har indset at Xbox One konsollen er en smule tyk og man har derfor sendt den på slankekur og samtidigt givet den support for 4K film fra Bluray og streaming tjenester.

Project Scorpio: nej, det er ikke hvad den nye Xbox konsol kommer til at hedde, men det er dæknavnet for den og vil være den kraftigste spillekonsol til dato med 6 teraflops GPU kraft, som vil give 4K gaming oplevelser i stuen.

Xbox Controller: samtidigt med at man har forbedret og optimeret på designet af den nye Xbox trådløse controller har man også introduceret Design Lab, således at man kan skræddersy sin helt egen Xbox controller med de farver og skins man selv har lyst til. En feature jeg personligt glæder mig til at teste af.

Ligeledes bringer Xbox forbedringer til deres populære multiplayer platform, Xbox Live, med mulighed for at brugerne kan lave deres klubber (i gamerens tale er det at ligestille med klaner). I takt med at man med Xbox Play Anywhere kommer til at eje spillet til begge platforme bliver det i enkelte tilfælde også muligt at spille mod andre spillere uafhængigt om de er på PC eller Xbox.

Generelt sagt går vi en spændende tid i møde med Xbox, som tilsyneladende vil bryde op med den traditionelle konsol/PC fordeling, men mere lade det valg være ad hoc, hvor man kan tage et seriøst spil på computeren med mus og tastatur og så måske et mere afslappet et foran sofaen. Jeg ved at der er nogle der er skeptiske overfor netop denne manglende skildring da de ligeledes ser konsolspil som værende ligeså seriøst og vi må håbe at Microsoft forstår dette, således at man trods alt kan vælge, hvilken type lobby man vil sættes i når man vil spille.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer