søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederMobilNyhed: Doro lancerer nye (simple) telefoner

Nyhed: Doro lancerer nye (simple) telefoner

Doro, som er en ledende teknologivirksomhed for alle med særlige behov, lancerer i dag tre nye Doro feature-telefoner med 4G. Doro Leva L11 er en bartelefon og perfekt til alle, der ønsker grundlæggende teknisk funktionalitet kombineret med god lyd og brugervenlighed. Klaptelefonen Doro Leva L21 er et fremragende valg for alle, der ønsker brugervenlighed og god lyd med et stilfuldt design. Doro Leva L31 er en stilfuld klaptelefon, der er nem at bruge og har et ekstra udvendigt display til nummervisning og beskeder.

“Med de nye Leva-telefoner er Doro godt forberedt i forhold til EU’s kommende Ecodesign-direktiv, der træder i kraft i juni næste år. Direktivet foreskriver, at forbrugere skal have mulighed for at købe visse reservedele, såsom erstatningsglas, for at forlænge produkternes levetid. Derfor kommer Doro til at tilbyde et stort udvalg af reservedele. Produktfremstilling og måden, vi bruger telefonerne, påvirker miljøet, og vi er forpligtet til at reducere denne påvirkning så meget som vi kan,” siger Michael Fahlén, salgschef, Doro.

De nye feature-telefoner er udviklet til at forbedre brugeroplevelsen og imødekomme skiftende forbrugerbehov. Store taster med høj kontrast, samt med lydeffekter, der kan bekræfte hvert tastetryk, HD-lyd og den integrerede tryghedsknap sikrer, at disse produkter er nemme at bruge, høre og se.

For at holde kontakten med dine kære og føle dig tryg, uanset hvor du er, har tryghedsknappen på Leva-telefoner nu også GPS-positionering, som gør at dine pårørende nemt kan spore din position, ved aktivering af beskeden de modtager. Knappen, der er placeret på bagsiden af ​​telefonen, kan underrette op til fem venner eller familiemedlemmer, hvis du har brug for hjælp.

De, der tidligere har haft en Doro-telefon, vil føle sig hjemme i henhold til det klassiske Doro-interface. I tråd med det ergonomiske design har telefonen et robust design, som mindsker risikoen for at tabe den. Telefonerne er desuden vandafvisende i henhold til IP54, hvilket også giver længere holdbarhed.

“Vi oplever en efterspørgsel på mere simple telefoner, der ikke går på kompromis med funktion eller design. For dem, der ønsker digital detox, tilbyder Leva-telefonerne et minimalistisk alternativ til smartphones, der hjælper folk med at reducere skærmtiden uden at savne kommunikationsmuligheder,” siger Michael Fahlén.

Doro Leva-telefonerne er en del af Doro-økosystemet, designet for at imødekomme brugernes skiftende behov og gør det let at bruge teknologien uanset tekniske færdigheder eller livssituation. Hos Doro designer vi teknologi, så den er brugbar, sikker og lettilgængelig. Vi tilbyder også teknisk support via telefon eller e-mail til alle.

Tilgængelighed og pris:

Doro Leva L11: 949 DKK
Doro Leva L21: 1199 DKK
Doro Leva L31: 1299 DKK

Doros Leva-telefoner er tilgængelige i butikkerne og i Doro-webshoppen primo ​​november 2024.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer