søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederGamingNyhed: Danske Ghost Ship Games vinder pris med spillet Deep Rock Galactic

Nyhed: Danske Ghost Ship Games vinder pris med spillet Deep Rock Galactic

Deep Rock Galactic har set en stigende succes siden den fulde lancering i foråret 2020 efter at spillet var 2 år under fortsat udvikling (Early Access/ Game Preview). I dag har spillet rundet mere end 2 millioner spillere siden start og har et meget aktivt spillermiljø som stadig præger spillets videreudvikling. Spillernes enorme entusiasme for Deep Rock Galactic afspejles i at 97% af alle anmeldelser på PC-platformen Steam er positive, hvilket gør det til et af de bedst anmeldte multiplayer-spil nogensinde. Spillet er også blevet nomineret af siden gamesindustry.biz i kategorien ’Community Management of 2020’ til The Indie Publishing Awards, en del af GI Live: Online.

“Vi er dybt beærede over at Deep Rock Galactic har vundet begge priser. ‘Indie Game of the Year’ er nok den største af de to priser og en fantastisk overraskelse. Og Ghost Ships mission har altid været at fokusere på co-op, så at vinde i ’Excellence in Multiplayer’ kategorien er bare den bedste anerkendelse af at det er lykkedes os at skabe et sjovt og originalt samarbejdsspil!”, siger Mikkel Martin Pedersen, spilinstruktør og medstifter af Ghost Ship Games.

Ghost Ship Games blev startet i foråret 2016 af en gruppe veteraner fra den danske spilindustri. Deep Rock Galactic er firmaets første spil som blev udgivet sammen med det svenske firma Coffee Stain. Ghost Ship Games har siden start vokset til 25 ansatte og er nu endnu et dansk spilfirma som har fået international anerkendelse.

”Det føles godt at kunne repræsentere den danske spilindustri til et så stort internationalt event som SXSW, og så ovenikøbet vinde to priser. Det siger virkelig noget om hvilket potentiale den danske spilindustri har.”, siger Søren Lundgaard, direktør og medstifter af Ghost Ship Games.

Deep Rock Galactic er et online skydespil, hvor op til fire spillere arbejder sammen som et hold rum-dværge der graver efter værdifulde mineraler på en dødsensfarlig planet langt ude i rummet. Spillet sælges som et såkaldt Premium-spil, hvilket vil sige at brugerne køber spillet én gang og får så efterfølgende alt videreudviklet indhold gratis. Spillet er et af de bedst anmeldte multiplayer-spil nogensinde på Steam og har dagligt over 100.000 spillere og er oversat til 20 forskellige sprog.
Om Ghost Ship Games:
Ghost Ship Games er et dansk spil studie som blev grundlagt i foråret 2016 af en gruppe veteraner fra den danske spilbranche. Virksomheden er placeret i København og har 25 fastansatte medarbejdere. Ghost Ship Games’ motto er helt simpelt: Co-op First. Målet er at lave online spil for hardcore spiller med focus på samarbejds-spilmekanikker. For mere information om Ghost Ship Games, besøg: http://www.ghostship.dk

Om Coffee Stain:
Coffee Stain blev grundlagt i 2010 og er selskabet bag Satisfactory, Goat Simulator og Sanctum spillene. Coffee Stains startede et spilforlag i 2018 og lancerede Deep Rock Galactic samme år. Coffee Stain er minoritets investor i Ghost Ship Games. Læs mere information om Coffee Stain her: https://www.coffeestain.se/games/

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer