mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerNy strømbesparende monitor fra Philips

Ny strømbesparende monitor fra Philips

MMD Displays, firmaet bag Philips monitors, præsenterer en ny 24”-monitor til virksomheder: Philips PowerSensor med AMVA-teknologi, 241P4QPYES/00. Den er rettet mod erhvervsfolk, som bruger mange timer foran computerskærmen hver dag, og den er fremstillet til at hjælpe dem med at være så produktive som muligt.

Den såkaldte AMVA-teknologi (Advanced Multi-Domain Vertical Alignment) har en høj statisk kontrast-ratio, der giver ekstra levende og klare billeder, og teknologien forbedrer dermed den bagbelyste LED-kvalitet yderligere. Skærmarbejde bliver fremover en fornøjelse for øjnene. Monitorens optimerede pixelstyring giver brugeren en bred 178 graders betragtningsvinkel, der gør billederne helt skarpe, selv når monitoren er tiltet 90 grader.

Monitoren kommer også med Philips’ DisplayPort, en digital pc-til-monitor-tilslutning der garanterer høje overførselshastigheder på data. DisplayPorten er bedre end DVI-standarden, og den understøtter kabler på op til 15m og leverer dataoverførsler på 10,8 Gb/s uden billedforsinkelse.

Stor komfort og mange tilslutningsmuligheder
Monitoren er designet til at give brugeren maksimal fysisk komfort. Monitorens fod, Philips SmartErgoBase, gør det muligt at sænke skærmen næsten helt ned til skrivebordspladen, så man opnår den bedst mulige betragtningsvinkel.

Derudover giver monitor-foden mulighed for at gemme kabler af vejen og holde arbejdspladsen pæn og ryddelig. Hvis man ønsker at tilslutte flere enheder til sin pc såsom printer, PDA eller webkamera, kan det gøres med monitorens lettilgængelige USB-hub.

Bæredygtig og grøn produktivitet
Med teknologien i Philips PowerSensor kan brugeren få strømbesparelser på helt op til 80 %, og den forlænger samtidig monitorens levetid. PowerSensor registrerer ved hjælp af infrarøde signaler, når brugeren sidder foran skærmen. Hvis man går til møde eller ud at hente kaffe, skruer monitoren automatisk ned for strømforbruget.

Philips-monitoren er et avanceret produkt, som gavner både brugere og planeten – bevist med miljømærket “TCO Edge”. Dette mærke gives til produkter, som opfylder flere end de almindelige miljømærkningskrav, ved eksempelvis at bruge mindst 65 % genbrugt plastik til fremstilling af produktet.

Pris og tilgængelighed
Den nye Philips PowerSensor AMVA LED-monitor, modelnavn 241P4QPYES/00, kommer på det danske marked i slutningen af november til den vejledende udsalgspris af 1.890 DKK (ekskl. moms) gennem alle MMD-forretningspartnere. For mere information om PowerSensor-monitor besøg venligst www.powersensormonitor.com.

Find den bedste pris på Philips 241P4QPYES/00

Kilde: Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer