mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputer tilbehørNy Philips-monitor får strøm fra computeren

Ny Philips-monitor får strøm fra computeren

MMD, firmaet bag Philips-monitors, lancerer i dag en ny 21,5” LCD-monitor med indbygget USB-strømforsyning. Fremover skal monitoren kun forbindes til computeren via et USB-kabel for at få både data og strøm. Dermed er Philips-monitoren, 221S3UCB, en oplagt ledsager til en notebook-pc og en fleksibel løsning på kontorer med mobile medarbejdere. Travle forretningsfolk får hurtigt adgang til skærmbilleder i høj kvalitet, og forretninger får lavere strømforbrug.

Stor mobilitet og lavt strømforbrug
Den innovative monitor er det nyeste medlem af Philips’ S-serie til kontorbrug, og ved at mindske mængden af kabler bidrager den til et pænt og professionelt look på arbejdspladsen. Det er en effektiv plug-and-play-løsning, som gør både VGA- og DVI-kabler samt ekstra strømstik overflødige.

USB-strømforsyningen giver mobile medarbejdere mange nye muligheder for at arbejde i store excel-ark, vise kundepræsentationer eller videoer på en 21,5-tommer full-HD-monitor.

Idet monitoren fungerer uden ekstern strømadapter, sætter den mindre spor på miljøet, og derudover har Philips 221S3UCB en særlig energibesparende LED-baggrundsbelysning, som gør, at monitoren kan strømforsynes gennem en notebook-computer. Skærmen forbruger helt ned til 9 watt i timen – cirka halvdelen af en standard-monitors strømforbrug. Som alle andre Philips-monitors med LED-baggrundsbelysning er Philips 221S3UCB fremstillet uden kviksølv og miljøvenlig gennem hele dens livscyklus, fra produktion til bortskaffelse.

Ergonomi og billedkvalitet er i top
For at sikre brugere den bedste oplevelse i det daglige skærmarbejde har Philips 221S3UCB den smarte Compact Ergo Base, som gør monitoren i stand til at tilte og dreje, samtidig med at den kan højdejusteres for den behageligste arbejdsposition og bedste betragtningsvinkel. Desuden sørger den indbyggede W-LED-teknologi for, at skærmen viser helt klare og skarpe billeder med præcis farvegengivelse og høj kontrast.

Philips’ 221S3USB-monitor er til salg på det danske marked i maj til den vejledende udsalgspris af DKK 1.590 (inklusiv moms). For mere information om den nye Philips 221S3UCB, besøg Philips’ danske hjemmeside.

Find den bedste pris på Philips 221S3USB

Kilde: Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer