torsdag, december 26, 2024
ForsideNyhederComputerNy Buffalo-router giver 450Mbps trådløst turbonet

Ny Buffalo-router giver 450Mbps trådløst turbonet

Buffalo Technology udvider sortimentet af trådløse routere med to nye modeller til privat- og virksomhedsbrug. Den ene router, WZR-HP-G450H, giver en gedigen performanceforøgelse på op til 450Mbps på det trådløse netværk. Der ud over giver WZR-HP-G450H en markant forøgelse i både hastighed, rækkevidde og signalkvalitet. Således skal brugeren ikke bekymre sig om spildtid ellerudfald i forbindelsen.
Den anden router, WZR-HP-AG300H, er en dual-band router, der sagtens kan håndtere, at sende og modtage fra det høje 5GHz-bånd. Der er kun få andre typer routere, der sender på den høje frekvens, og det sikrer en bedre signalkvalitet samt en højere hastighed.
Begge routere har det kraftfulde operativsystem DD-WRT præinstalleret. DD-WRT er et opensource-projekt, der giver et utal af funktioner, og bedre sikkerhed end de fleste operativsystemer til routere. Til de brugere der vil have den absolut nemmeste måde at installere og administrere routeren på, er der også mulighed for at benytte Buffalos standard operativsystem.

Nemt at dele data på mobil-internetopkobling  
De to nye routere har hver indbyggede USB-porte, så man kan tilkoble eksterne enheder, der kan fungere som netværkslagre (NAS),eller koble en printer til netværket i hjemmet eller i firmaet. Begge routere har naturligvis ekstra funktioner, såsom indbygget Bit Torrent-server og FTP-server. Man kan også opkoble et 3G-modem til USB-porten, og dele data via mobil-internetforbindelsen.

Desuden tilbyder routerne VPN over PPTP eller OpenSSH, avancerede firewall-funktioner og Quality of Service (QoS), til atprioritere forskellige former for medier såsom spil og film der kan ses over netværket. Takket være Buffalos teknik AirStation One Touch Secure System (AOSS) kan man nemt og sikkert opkoble forskellige enheder til det trådløsenetværk med to tryk på en knap. Routerne understøtter også Wi-Fi Protected Setup (WPS).

Indgangene på routerne har Gigabit-hastighed, som sikrer den bedst mulige performance og hastighed, hvis man bruger et almindeligt netværkskabel.

”Behovet for lynhurtig og stabil trådløs internetopkobling stiger konstant, primært pga. af det voksende univers for online spil og film i høj opløsning til laptops. Nu tilbyder vi både en reel forøgelse af hastigheden, samt en optimal løsning til internetbrugere, der færdes i miljøer, hvor mange enheder slås om frekvenserne”, siger Paul Hudson, der er salgsdirektør for Buffalo Technology i Nordeuropa.

Pris og tilgængelighed
Begge routere er på markedet. N450 Giga til 815 DK inklusiv moms og Nfiniti til 700 DK inklusiv moms. Garantitiden er to år.

Kilde: Buffalo

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer