mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederComputerNy applikation fra Kingston gør USB nøglen til et aktivt opbevaringsmedie ...

Ny applikation fra Kingston gør USB nøglen til et aktivt opbevaringsmedie

Kingston Digital Europe Ltd., en del af Kingston Technology Company, der er førende indenfor hukommelsesprodukter i hele verden, præsenterer i dag Kingston urDrive – en gratis præinstalleret applikation, der er tilgængelig på et udvalg af  Kingstons DataTraveler USB nøgler. Kingston urDrive forvandler USB nøglen fra at være et passivt opbevaringsmedie til at være et engageret og aktivt medie, hvor brugeren nemt kan organisere personlig data som fotos, musik, spil og videoer. En indbygget billedfremviser og MP3afspiller gør det desuden nemt at kigge på billeder og lytte til musik.

“USB nøgler har indtil nu fungeret som digitale budbringere, der transporterede data fra én enhed til en anden. Kingston tager første skridt mod at forvandle måden forbrugeren benytter sig af USB nøglen på, ”siger Michael Lysholt, der er Business Development Manager i Kingston Technology Europe. ”urDrive gør det muligt for forbrugere i alle aldersgrupper at bruge USB nøglen til interaktive oplevelser, der rækker ud over kun at lagre og transportere data.”

urDrive forbedrer sikkerheden for PC´en med Norton PC Checkup. Applikationen scanner for virusinfektioner, og holder styr på ydeevnen samt trusler mod identitet og data. Derudover forbedrer urDrive den digitale oplevelse via den medfølgende browser Maxthon 3. Maxthon 3 har markedsførende opstarts- og indlæsningshastigheder, og en brugervenlighed, der sikrer en transportabel og sikker browser adgang. Alle filer, cookies og historikken forbliver på USB nøglen og gør derved privat browsersøgning på en offentlig computer mulig.

”Forbrugernes IT vaner har udviklet sig, og urDrive løfter transportabel lagring til et højere niveau – på en smart, funktionel og anderledes måde,” siger Kevin Chapman, der er General Manager og vicepræsident hos Norton kundeservice. ”Ved at integrere Norton PC Checkup i urDrive får forbrugeren en applikation, der både gør USB nøglen interaktiv, og som giver en ekstra dimension i kraft af hastighedsanalyse og sikkerhed. Vi er stolte over at deltage i denne nye udvikling af aktiv USB lagring med Norton PC Checkup som et sikkerhedsnet til mobile brugere.”

“Maxthon 3 giver urDrive brugerne en sikker og mobil browser-oplevelse,” siger Karl Mattson, der er General Manager og Chief of Product hos Maxthon International LTD. ”Med urDrive følger din browser-historie, dine bogmærker og indstillinger dig, uanset hvor du er.”

urDrive henvender sig til brugere i alle alder, uanset om de er på arbejde, hjemme eller på rejse. For eksempel har professionelle brugere nem adgang til indholdet uanset om de er hjemme eller på arbejde, og de kan øge USB nøglens kapacitet med gratis online backup. Applikationen kan synkronisere filer fra USB nøglen til en Cloud.

Som familieunderholdning giver urDrive adgang til de nyeste casual spil fra EA Games og PopCap Games. Travle mødre kan trygt lade deres børn tage del i online aktiviteter med Fooz Kids børnesikre web browser applikation. Rejsende kan kigge i, organisere og dele deres voksende foto- og videoalbummer på farten, lige som de kan transportere digitale kopier af værdifulde/vigtige dokumenter som for eksempel pas.

urDrive er tilgængelig som gratis applikation på Kingston’s DataTraveler 109, DataTraveler 101 Generation 2  (G2) og  DataTraveler 108 USB nøgler, og snart på  DataTraveler Generation 3 (G3). Forbrugeren kan vælge mellem flere designs og kapaciteter fra 4GB til 32GB.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?

Find den bedste pris på Kingston urDrive

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer