Vi har modtaget en række produkter fra den tyske producent Novero, deriblandt Novero Tour som det denne gang skal handle om. Novero Tour er et bluetooth headset, men ikke et helt almindelig et, for det er fakstisk i stereo og kan dermed bruges istedet for dine hovedtelefoner, sammen med din mobiltelefon, eller måske bare som et sæt trådløse høretelefoner i hjemmet.
Lad os se hvordan Novero Tour er i daglig brug.
Hvad er der i kassen?
Novero Tour kommer i en nydelig hvid æske, hvor headsettet nemt kan ses via fronten som er åben. På emballagen får du de vigtigste features såsom standby tid, taletid ol., mens du i pakken finder selve headsettet, en velourpose til opbevaring, et par skumgummihætter til selve hovedtelefonerne, USB kabel og en USB til 220 volt adapter.
[youtube id=”8HpVUCb737g” width=”600″ height=”350″]
Design og funktionalitet
Novero Tour er i et ret enkelt, men samtidig lidt futuristisk design med et design i sort, krom og sølv. Det er et “over-head” headset, så bøjlen kan naturligvis justeres og det sker via en metalbøjle. Novero Tour er ikke specielt “let”, men det er kun godt, for det giver en god fornemmelse af at der er tale om et solidt produkt.
Selve højttalerne er placeret således at du sætter dem ind i ørerne, og så spiller de frem mod dit ansigt. Højttalerne er af hård plast, og jeg synes ikke de er ret behagelige at have i ørerne i længere tid af gangen, fordi de “bare” er et stykke hård plast du har siddende, du har dog mulighed for at sætte de medfølgende små skumgumi-hætter herpå. Det kan dog sagtens være mine ører der simpelthen er for små til Novero Tour, for jeg havde en anden til at afprøve dem, som synes de havde en bedre pasform.
På den ene side af Novero Tour har en frem/tilbage knappen samt en on/off knap, derudover dioden der viser status, ex. om den er tilsluttet, kan søges frem eller lignende. På den anden side er volume op/ned placeret, begge så de er nemme at komme til når Novero Tour er på hovedet.
Når du først har parret Novero Tour og din mobiltelefon eller MP3-afspiller med bluetooth, så registrerer de straks hinanden igen næste gang du tænder for Novero Tour. Med bluetooth er rækkevidden ca. 10 meter, men omvendt vil du vel formentlig ikke rende rundt med Novero Tour på, uden at have din mobiltelefon eller mp3-afspiller i nærheden af dig.
Udover at fungere som et trådløst sæt hovedtelefoner, så er Novero Tour jo også et headset, dvs. du kan bruge den sammen med din mobiltelefon som både hovedtelefoner og headset, så ringer din mobiltelefon mens du bruger Novero Tour, vil du blot kunne tage den og snakke direkte i Novero Tour. Der er ingen “synlig” mikrofon, så Novero Tour virker ikke som et små-klodset headset, men mere som et trådløst sæt hovedtelefoner.
Lydmæssigt så er Novero Tour rimelig godt med, selvom der ikke er tale om et sæt “in-ear”, får man en rimelig tydelig bass og lydoplevelsen er generelt udmærket uden at være fantastisk. Du kan spille rimelig højt, i hvert fald højt nok til at man ikke behøver spille højere! Det er dog nok ikke et sæt jeg ville bruge udelukkende til musik, men som kombineret headset og hovedtelefoner er de ganske glimrende, især når man dertil ligger den trådløse feature. Selve headset delen fungerer også udmærket, modtageren kan fint hører dig, selvom mikrofonen er placeret et stykke fra din mund. Jeg foretrækker dog stadig et “mono headset”.
Konklusion
Novero Tour var ikke lige noget der passede mine ører, i hvert fald fandt jeg ikke pasformen optimalt. Jeg fik derfor en ven til at prøve dem, og han synes de sad udmærket – dog er de stadig lidt “hårde” at have på, selvom man sætter de medfølgende skumgummi hætter på delen der går ind i øret.
Designet af Novero Tour er derimod ganske nydeligt, og på en eller anden måde formår de at udvise en vis form for eksklusivitet. Byggekvaliteten og finishen er i orden, men jeg synes ikke pasform og komforten er noget at råbe hurra for.
+
Pænt design
Trådløst stereo headset
–
Dårlig pasform
Forholdsvis høj pris
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 799,-
Find den bedste pris på Novero Tour
Udlånt af
Tura Scandinavia