mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederMobilNorton skriger af tyven og tager mugshot

Norton skriger af tyven og tager mugshot

Norton Tablet Security og Norton Mobile Security 2.5 er skræddersyet til Android og er en del af Nortons initiativ Norton Everywhere, som beskytter forbrugere og deres data, uanset hvor de er, og hvilken enhed eller platform de bruger.

”Med nutidens smartphones er der risiko for at miste meget mere end kontaktoplysningerne på din mobiltelefon, hvis den bliver stjålet”, siger Jannick Andersen fra Symantec. ”Tyven får adgang til vores private e-mail, sociale netværk og kontooplysninger. Ofte har vi også private billeder og videoer liggende på mobilen, som fremmede ikke skal se”.

Norton Tablet Security
Norton Tablet Security beskytter Android-tablets, samt de private oplysninger der ligger på dem.  Norton Tablet Security beskytter ved tab og tyveri og mod virus og andre trusler ved hjælp af følgende funktioner:

  • Internetbaseret tyverisikring: Brugeren kan fjernlåse eller fjernblokere en stjålen tablet og dermed forebygge, at de data, der er gemt på tablet’en, bliver stjålet. Det er også muligt at fremkalde teksten ”device lost ” på den låste skærm. En stjålen eller bortkommen tablet kan også lokaliseres på et landkort på den senest registrerede position. En ”sneak peak”-funktion kan fotografere tyven med tablet-kameraet og uploade billedet på en side, som kun tablet-ejeren har adgang til.
  • Beskyttelse mod malware: Scanner automatisk alle SD-kort, applikationer og applikationsopdateringer for at kunne opdage potentielle trusler.
  • Internetsikkerhed: Norton Safe Web advarer mod skadelige og falske hjemmesider og beskytter enheden, når du surfer på mobile netværk og via wi-fi uden at forstyrre eller sætte farten ned.

Norton Mobile Security 2.5
Norton Mobile Security indeholder nu en internetbaseret tyverisikring og funktionen ”scream”. Med scream kan du, vha. en sms, aktivere en alarm, som gør, at mobilen ”skriger”. Dette hjælper brugeren med at lokalisere sin smartphone, og er også en god feature, hvis man ikke kan finde telefonen, hvis man har forlagt den. Brugere, der har en tidligere version af Norton Mobile Security, får adgang til de nye funktioner gennem en opdatering af deres nuværende abonnement.

  • Sms-baseret tyverisikring: Foruden scream-funktionen kan brugeren også lokalisere, låse og slette indholdet på sin smartphone vha. en sms. Brugeren kan lave en liste med eksempelvis nære venner og familie, som også kan låse telefonen op.
  • Internetbaseret tyverisikring: Brugeren kan derudover lokalisere sin smartphone gennem portalen antitheft.norton.web. En internettjeneste, ”Lost Notice”, gør det muligt for brugeren at vise en personlig besked på telefonens skærm til den person, der har fundet telefonen, så de kan arrangere en afhentning. Norton Mobile Security har ligesom Norton Tablet Security også sneak peak-funktionen.
  • Beskytter personlige oplysninger: Norton Mobile Security 2.5 beskytter personlig information og passwords mod phishing og hjælper samtidig brugeren med at undgå uønsket kommunikation. Brugeren kan surfe sikkert på mobile netværk og wi-fi, mens Norton Safe Web beskytter enheden mod skadelige og falske hjemmesider. Brugeren kan også blokere samtaler eller sms’er fra udvalgte personer eller telefonnumre.
  • Beskyttelse mod malware: Scanner automatisk alle SD-kort, applikationer og applikationsopdateringer for at kunne opdage potentielle trusler.

Pris og tilgængelighed
Norton Tablet Security og Norton Mobile Security 2.5 er på det danske marked fra medio november til den vejledende udsalgspris af 249 DKK per styk, som giver et års beskyttelse til en enhed.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer