søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederNetværkNETGEAR sætter hastighedsrekord med Nighthawk X8, markedets første AC5300 Smart WiFi Router

NETGEAR sætter hastighedsrekord med Nighthawk X8, markedets første AC5300 Smart WiFi Router

R8500_BLACK_BlueStripe_Hero2_TransparentPressemeddelelse 

Ny tri-band quad-stream router fra NETGEAR indvarsler en ny generation af WiFi-routere med mere end dobbelt trådløs hastighed

San Jose, Californien – 1. oktober 2015 – NETGEAR, Inc. (www.netgear.com) har i dag lanceret verdens hurtigste WiFi-router til privat brug, Nighthawk X8 AC5300 Smart WiFi Router (R8500) (www.netgear.com/r8500). Nighthawk X8 er markedets første router til private, der takket være AC5300 WiFi-teknologien og tre frekvensbånd leverer en kombineret hastighed på op til 5,3 Gbps*. Det er mere end en fordobling i forhold til AC2600 WiFi-teknologien (AC5300 WiFi = 1000 Mbps + 2166 Mbps + 2166 Mbps*).

NETGEAR Nighthawk X8 har hele otte antenner – fire interne og fire eksterne aktive – hvilket øger rækkevidden og hastigheden, og den understøtter MU-MIMO (Multi-User, Multiple-Input, Multiple-Output) samt Quad-Stream på alle tre frekvensbånd, dvs. trådløs dataoverførsel til og fra fire forskellige enheder på hvert frekvensbånd – samtidigt. Kombineret med Beamforming+ teknologi, der sikrer længere trådløs rækkevidde, sikrer Nighthawk X8 problemfri streaming til alle enheder i husstanden, hvad enten der overføres store mængder data, streames 4K-video eller spilles over internettet.

Nighthawk X8 er markedets første router med NETGEARs patentanmeldte aktive antenner, der ikke blot videresender signalet fra netværksenhederne til routeren. De forstærker WiFi-signalet i selve antennen for at kompensere for den lave signalstyrke i WiFi-enheder, så der undgås støj og tab af hastighed og signalstyrke – selv på lang afstand.

Samtidig understøtter den en funktion, der normalt er forbeholdt routere og switches til erhvervsbrug, nemlig Link Aggregation (også kaldet “port trunking”). Routeren er udstyret med hele seks Gigabit Ethernet LAN-porte, hvoraf to kan lægges sammen og bruges af samme netværksenhed – f.eks. alle aktuelle NETGEAR ReadyNAS med to Ethernet-porte – for at sikre endnu hurtigere filoverførsler og backup samt streaming uden trafikpropper.

Private netværk består ofte af både nye og gamle WiFi-enheder – når de tilsluttes samtidigt, kan det sænke den generelle hastighed på netværket. Med SmartConnect-funktionen i Nighthawk X8 allokeres WiFi-enhederne forskellige bånd afhængig af deres hastighed, så både nye og gamle enheder kan yde deres bedste uden at komme i konflikt med hinanden.

Gigabit Ethernet sikrer yderligere høj hastighed og stabile forbindelser til hjem, hvor forbindelsen deles af mange, og behovet for videostreaming i HD, gaming og internetforbindelser uden udfald fortsat stiger.

“Nighthawk X8 er markedets første produkt i den næste generation af WiFi til private brugere. Med understøttelse for fire samtidige stream på hvert af de tre frekvensbånd er der tilstrækkelig båndbredde til alle brugere i huset – også når der virkelig er tryk på”, fortæller Pål Vatneberg, nordisk salgschef hos NETGEAR. Han fortsætter: “Desuden er Nighthawk X8 markedets første router med aktive antenner, der øger rækkevidden og ydeevnen, og vi har sågar udstyret den med to ekstra Gigabit LAN Ethernet-porte, der understøtter Link Aggregation og dermed højere overførselshastigheder til og fra f.eks. en NETGEAR ReadyNAS-server med to Ethernet-porte.”

NETGEAR Nighthawk X8 Smart WiFi Router er både kompatibel med næste generation af WiFi-enheder og bagudkompatibel med 802.11 a/b/g/n-enheder.

Uddrag af funktioner i NETGEAR Nighthawk X8

  • AC 5300 WiFi med tre frekvensbånd og op til 5,3 Gbps trådløs hastighed
  • Otte antenner – heraf fire aktive antenner, der øger hastigheden og rækkevidden
  • Beamforming+ øger WiFi-rækkevidden ved at fokusere signalet
  • 6 Gigabit Ethernet LAN-porte, hvoraf to understøtter Link Aggregation (port trunking)
  • SmartConnect inddeler WiFi-enheder i forskellige bånd for at optimere hastigheden
  • Dynamic QoS prioriterer netværkstrafikken efter applikationers og enheders behov
  • 2 USB 3.0-porte med NETGEAR ReadySHARE-understøttelse
  • 1 eSATA port til at tilslutte en ekstern harddisk
  • Mulighed for sikker adgang via VPN samt link til personlig FTP-server
  • Automatisk, trinvis backup til ekstern harddisk med NETGEAR ReadySHARE Vault
  • Brugervenlig konfiguration og kontrol af netværket med NETGEAR genie-appen
  • NETGEAR MyMedia giver direkte adgang og let afspilning af mediefiler på DLNA-kompatible enheder

Pris og tilgængelighed

NETGEAR Nighthawk X8 bliver tilgængelig i Danmark i slutningen af november. Vejl. pris er endnu ikke oplyst.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer