søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederNetværkNETGEAR Orbi sikrer lynhurtigt Wi-Fi i hele huset

NETGEAR Orbi sikrer lynhurtigt Wi-Fi i hele huset

RBK50_Lifestyle_Livingroom_00820_MedResPressemeddelelse

NETGEAR flytter endnu engang grænserne for Wi-Fi i hjemmet med Orbi WiFi System. Det består af en Wi-Fi router samt en separat satellitenhed, og med Tri-band Wi-Fi teknologi er der høj hastighed til alle i hjemmet på samme tid – også hvis du sidder ude på terrassen eller nede i kælderen.

“Takket være Tri-band Wi-Fi kan Orbi-routeren sende data med 1,7 Gbps hastighed til hver satellitenhed via et dedikeret trådløst bånd på 5 GHz – og derfra videre ud til hver tilsluttet enhed på to separate Wi-Fi bånd. Det giver bedre dækning og højere hastighed til hver enhed – som at have en virtuel kabelforbindelse” fortæller Pål Vatneberg, nordisk salgschef for NETGEAR.

Han fortsætter: “Orbi-systemet er designet på baggrund af NETGEARs 20 års erfaring med de netværksmæssige udfordringer, som forskellige bygningers kompleksitet og størrelse medfører. Samtidig opfylder det de stadig større krav om hastighed og samtidig streaming til trådløse enheder, der kendetegner helt almindelige hjem i dag. Folk forventer at have adgang til en lynhurtig Wi-Fi forbindelse, uanset hvor de er, og uanset hvor mange der er på netværket – det kan NETGEAR Orbi levere.”

På trods af at Orbi sætter nye teknologiske standarder for Wi-Fi i hjemmet, er installationen af systemet ganske enkel: Orbi-routeren sluttes direkte til hjemmets eksisterende gateway eller modem, og satellitenheden opstilles et centralt sted i huset. De to komponenter er allerede knyttet til hinanden, og der er ikke behov for direkte sigtelinje mellem dem. Orbi kan bruges som en fuldt funktionel router, der kan konfigureres med få klik på enhver tilsluttet enhed, eller som en kraftig Wi-Fi forstærkning til det adgangspunkt eller modem, der allerede er installeret i huset.

Orbi WiFi System kan uden problemer dække enhver krog af et hjem på op til 350 m2 med blot en enkelt satellitenhed, og inden udgangen af 2016 vil det være muligt at købe både Orbi-systemer med flere satellitenheder og separate satellitenheder til at udvide eksisterende Orbi-systemer.

Uddrag af funktioner i NETGEAR Orbi WiFi System

  • Orbi Wi-Fi router med satellitenhed – høj hastighed i hele hjemmet via Tri-band Wi-Fi
  • Op til 350 m2 Wi-Fi dækning med mulighed for fremtidig udvidelse
  • 802.11ac AC3000 Wi-Fi med en hastighed på op til 3 Gbps*
  • Dedikeret 1,7 Gbps 5 GHz quad stream forbindelse mellem Orbi og satellitenhed
  • 4 Gigabit Ethernet LAN-porte og 1 USB 2.0 port på både router og satellitenhed
  • Avancerede funktioner: IPv6, Dynamic DNS, port forwarding, forældrekontrol m.v.
  • Automatisk firmwareopdatering: Altid nyeste software og sikkerhedsopdateringer
  • Avanceret Wi-Fi sikkerhed, WPS, 64-/128-bit WEP; WPA/WPA-2 PSK/Enterprise

Pris og tilgængelighed

NETGEAR Orbi WiFi System med én Orbi-router og én satellitenhed kan købes i Danmark fra september til en vejl. pris på DKK 3790,-

Orbi-routeren kan købes separat til en vejl. pris på DKK 2190,-

Priser på andre systemer samt separate satellitenheder offentliggøres i løbet af efteråret.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer