søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederNetværkNETGEAR Nighthawk X4S muliggør lynhurtig gaming og mobil streaming til mange samtidige...

NETGEAR Nighthawk X4S muliggør lynhurtig gaming og mobil streaming til mange samtidige brugere

R7800_Hero_LowRes

Pressemeddelelse

Ny dual-band Quad-Stream router fra NETGEAR tager udgangspunkt i sin populære forgænger – og sætter turbo på

Las Vegas – 8. januar 2016 – NETGEAR, Inc. (www.netgear.com) har i dag lanceret Nighthawk X4S AC2600 Smart WiFi Router (R7800) (www.netgear.com/R7800). Nighthawk X4S er den ideelle router til gamere, og i forhold til de fleste andre routere i samme klasse kan den levere dobbelt hastighed til mobile enheder, der understøtter en båndbredde på 160 MHz.

Nighthawk X4S er det nyeste medlem af NETGEARs Nighthawk-serie af routere og den direkte efterfølger til Nighthawk X4 lanceret i 2014. Med understøttelse for MU-MIMO (Multi-User, Multiple-Input, Multiple-Output) samt Quad-Stream på begge frekvensbånd, dvs. samtidig trådløs dataoverførsel til og fra fire forskellige enheder på hvert frekvensbånd, er Nighthawk X4S et kæmpemæssigt skridt fremad rent hastighedsmæssigt. Den har sågar fået tildelt en CES Innovation Award på CES 2016 i denne uge takket være sine avancerede funktioner, suveræne hastighed og fremragende trådløse dækningsevne.

På grund af størrelsen og af hensyn til batterilevetiden er mange mobile enheders WiFi-forbindelse stadig begrænset til et eller to trådløse streams ad gangen, men fordi Nighthawk X4S understøtter en båndbredde på 160 MHz, fordobles den teoretiske overførselshastighed, så der undgås flaskehalse ved overførsler til og fra mobile enheder, der understøtter 160-MHz båndbredde.

“Nighthawk X4S er et fremragende routervalg, hvis din familie holder af at spille og streame med lynets hastighed”, fortæller Pål Vatneberg, nordisk salgschef hos NETGEAR. Han uddyber: “Den har en hurtigere netværksprocessor end nogen anden router, der kan købes af almindelige forbrugere. Samtidig bruger den markedets nyeste WiFi-teknologi, så dine mobile enheder er sikret optimale arbejdsforhold, både i dag og i fremtiden.”

I kraft af sin øgede hastighed kombineret med Beamforming+ teknologi, der muliggør en større trådløs rækkevidde ved at fokusere signalet, sikrer Nighthawk X4S problemfri streaming til alle enheder i husstanden, hvad enten der overføres store mængder data, streames 4K-video eller spilles over internettet. NETGEAR Nighthawk X4S er både kompatibel med næste generation af WiFi-enheder og bagudkompatibel med 802.11 a/b/g/n-enheder.

Uddrag af funktioner i NETGEAR Nighthawk X4S

  • AC 2600 WiFi med to frekvensbånd og op til 2,53 Gbps* trådløs hastighed
  • 1,7-GHz dual-core processor, MU-MIMO teknologi og Quad-Stream arkitektur
  • 4 kraftfulde antenner og Beamforming+ giver øget WiFi-rækkevidde
  • 160-MHz båndbredde giver dobbelt overførselshastighed** til mobile enheder
  • 4 Gigabit Ethernet LAN-porte og 1 gigabit Ethernet WAN-port
  • Dynamic QoS prioriterer netværkstrafikken efter applikationers og enheders behov
  • 2 USB 3.0-porte med NETGEAR ReadySHARE-understøttelse
  • 1 eSATA port til at tilslutte en ekstern harddisk
  • Mulighed for sikker adgang via VPN samt link til personlig FTP-server
  • Automatisk, trinvis backup til ekstern harddisk med NETGEAR ReadySHARE Vault
  • Brugervenlig konfiguration og kontrol af netværket med NETGEAR genie-appen
  • NETGEAR MyMedia giver direkte adgang og let afspilning af mediefiler på DLNA-kompatible enheder

Pris og tilgængelighed

NETGEAR Nighthawk X4S AC2600 Smart WiFi Router (R7800) kan fås i Danmark til februar til en vejl. pris på 2.490 kr.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer